Jeg vil ønske dig held og lykke med bacheloropgaven, men vil samtidigt gerne opfordre dig til at tænke lidt videnskabeligt, når du formulerer dig.
Der er to spørgsmål:
Rabat på abonnementet det første år vil gøre dig mere interesseret i at købe et abonnement
En gratis prøveperiode på f. eks tre måneder vil gøre dig mere tilbøjelig til at købe et vejhjælpsabonnement
Begge spørgsmål besvarer jeg med absolut uenig. Herefter kan jeg ikke besvare spørgsmålet:
Hvis du har været positiv over den gratis prøveperiode eller det billige år, vil du også beholde abonnementet fremover?
Har du for øvrigt overvejet hvor mange, der ville kunne bedømme vejhjælpen efter tre måneder? Det drejer sig jo ikke om levering af en daglig avis, men derimod om noget de fleste kun har brug for med års mellemrum.
Så stiller du spørgsmålet:
En artikel i en avis om et vejhjælpsfirma vil gøre dig mere tilbøjelig til at købe et af ders vejhjælpsprodukter?
Når der ikke står noget som helst om, hvad artiklen indeholdt, er det da fuldstændigt umuligt at svare på, om man ville være mere eller mindre tilbøjelig til at vælge dette firma.
Det ville nok have givet dig et bedre grundlag for rapporten, hvis du havde tilføjet en svarmulighed i stil med 'irrellevant' eller 'ved ikke'