Udendørs Pool - betondæk?

Hej alle!

Jeg har gennem længere tid brugt sitet her til at hente inspiration osv på allerede opslåede emner.

Nu vil jeg til gengæld gerne høre jeres mening om mit 'problem'.

Jeg har en 7 x 4 meter 8-tals pool, som jeg ønsker at grave halvt ned (så ca. 60 cm er over terræn). Ydermere har jeg anskaffet mig et par billige solvarme paneler.
Tanken var at lade vandet passere igennem panelerne men... hvordan skal det hele strikkes sammen?

Min tanke var at støbe et betondæk med gulvvarmeslanger og isolering mod jorden rundt om poolen. Jeg kan desværre ikke køre vandet fra poolen igennem solpanelerne da kombinationen af klorvand og kobberrør ikke tiltaler mig.

Er der nogen af jer som har idéer til hvordan gulvet støbes og hvordan siderne laves?
Eks. sand, styrolit, rionet, varmeslanger, beton og leca blokke i siderne, eller hvordan?

Mvh.
Jesper
9 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Hej,

Konstruktionen af poolen kan jeg ikke hjælpe dig med - men hvorfor ikke lade pool-vandet cirkulere gennem en varmeveksler? Lidt irriterende, jeg lige har smidt en ud (som bare skulle samles igen)...

Jeg har set en lignende konstruktion i Sverige - et ca. 3 m2 solpanel på sydgavlen af huset gjorde, at vi havde en relativ varm pool at bade i. Det gjorde i øvrigt en stor forskel på temperaturen, at der var en pressenning, vi kunne smide over om aftenen (måske noget, du skal tænke ind i konstruktionen).

 


Mvh.

Jan R.
Tja, hvad så med klorvand og plastikrør ? Der er jo ingen der tvinger dig til at bruge kobber hvis du har en aversion mod kobber. Det havde jeg på den pool jeg begravede. Det virkede fint. Poolpumpen smed lige hunderede liter vand eller hvor meget der nu kunne være i solfangeren op på taget hvor solfangeren lå, og skubbede så samtidgt lige det "gamle" vand der lå deroppe ned i poolen (vist nok via sandfilteret, det husker jeg ikke). Et par "drej" på knappen i løbet af dagen, så kørte det. Det er nok noget man kan automatisere i det moderne danmark. Min pool var fra 70'erne.
Jeg tror ikke at du skal regne med et voldsomt godt resultat hvis du lægger gulvvarme i betonen rundt om poolen. Heller ikke hvis du isolerer under betonen (hvilet ellers lyder som en fin ide). Du bliver jo nok nødt til at opvarme poolvandet hvis du vil opnå noget fornuftigt. Du har vel min. 40 m3 vand der skal opvarmes, så det kræver jo lidt varme.
Jan R:
Det var faktisk også min foretrukne metode, fordi jeg så slipper for hele gulvvarme besværet - og tak for reminderen med termodugen. Den indgår også i systemet :o)

Twist: Det er ikke fordi jeg har noget imod kobber, men solpanelerne er bygget af kobberrør og det reagerer med klor.
Fordelen ved at have et lukket system er, at det ikke skal tømmes for vand om vinteren - men jeg havde gjort akkurat som du skriver, hvis panelerne havde haft plastikrør. Det ville være det absolut nemmeste :o)

Det kan være jeg skal satse på et kompromis og anvende en varmeveksler. Så mangler jeg kun at undersøge hvordan dækket skal opbygges :o)

Tak for jeres input.

Hvorfor ikke smide noget plastik slange (f.eks pexrør), med alm. frostsikret vand cirkuleret gennem solfangeren, ned i bunden af poolen ?

Hilsen
Allan

I store træk har jeg gjordt det på følgende måde, det er godt nok en luft/vand varmepumpe der er varmekilden, men det er jo ikke vigtigt

 

Du indkøber f.eks en billig kobber pladevarmeveksler og en cirkulationspumpe, det kunne være en alpha 2

Så laver du et lukket system hvor vandet cirkulerer igennem dine solpaneler og igennem pladeveksleren.

På de anden side af veksleren leder du poolvandet igennem, her bruger du bare din poolpumpe

Du kan evt. montere et døgnur på din cirkulationspumpe, så den ikke kører om natten, eller købe/lave en mere avanceret styring.

Det er rigtigt at kloren tærrer kobberen væk, så den på et tidspunkt bliver utæt, min har nu kørt i 3 år uden problemer, og kan sikkert køre 3 år mere, det er meget billigere at købe en billig og smide væk efter 5-6 år end at købe en rustfast pladevæksler der koster 5-6 gange så meget, og den holder måske ikke meget længere !!

Venlig hilsen

Klaus

Hej igen!
Tak for alle jeres svar - jeg tror jeg kaster mig ud i en varmeveklser :O)

Tilbage er så kun at få styr på hvordan beton dækket skal laves.

Mvh.
Jesper
Jeg glemte lige at skrive at du selvfølgelig også skal have en trykekspansionsbeholder, samt en sikkerhedsventil, ekspansionsbeholderen behøver bare være den mindste du kan finde.

Venlig hilsen

Klaus
Håber ikke det er for sent!

Men tommelfingerreglen ved solvarme til udendørs pool er at absorberen til solvarme skal have minimum 2/3 af poolens overflade areal for at det batter noget!
 
Hvis den er mindre er den generelt ikke stor nok til at gøre en forskel pga tab til omgivelserne især under natafkøling.

Du skal op på den mængde overflade areal for at kunne flytte energi nok - og du skal kunne flytte den hurtigt - dvs. at en model hvor du kan cirkulere poolens vand direkte med din filterpumpe er klart at foretrække da en veksler nedsætter din virkningsgrad + det er generelt dyrere med veksler da det er mere komplekst i etablering og du så skal have gang i 2 pumper = forbruge mere strøm.

Noget andet er at al isolering hjælper - ligesom med huse er det nødvendigt for at kunne holde på varmen og derved minimere dit varmetab - både minimering af fordampning og især overflade-udstråling (via cover når poolen ikke bruges) vil have en radikal effekt!

Skriv endelig hvis du vil have mere info!

mvh
Morten

Giv mig min kop kaffe og et serverrum!

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis