Hej alle!
Jeg har gennem længere tid brugt sitet her til at hente inspiration osv på allerede opslåede emner.
Nu vil jeg til gengæld gerne høre jeres mening om mit 'problem'.
Jeg har en 7 x 4 meter 8-tals pool, som jeg ønsker at grave halvt ned (så ca. 60 cm er over terræn). Ydermere har jeg anskaffet mig et par billige solvarme paneler.
Tanken var at lade vandet passere igennem panelerne men... hvordan skal det hele strikkes sammen?
Min tanke var at støbe et betondæk med gulvvarmeslanger og isolering mod jorden rundt om poolen. Jeg kan desværre ikke køre vandet fra poolen igennem solpanelerne da kombinationen af klorvand og kobberrør ikke tiltaler mig.
Er der nogen af jer som har idéer til hvordan gulvet støbes og hvordan siderne laves?
Eks. sand, styrolit, rionet, varmeslanger, beton og leca blokke i siderne, eller hvordan?
Mvh.
Jesper