akut hjælp til skimmelsvamp

 Jeg vil gerne have et hurtigt forslag til hvad man skal gøre mht.skimmelsvamp.Det skal siges at det er en lejet lejlighed hvor mine forældre på 72 og 75 år bor,og jeg kan snart ikke tåle at se dem blive mere syge end de er nu pga. at der er meget skimmelsvamp i væggene,(østvendt,gulsten,og ikke isoleret,og man kan se de mørke pletter).Det store problem er at vi bor i en forening og de vil ikke lave det fordi at det vil blive for dyrt.Kan det virkeligt være rigtigt at de bare kan skubbe så alvorlige problemer fra sig og bare lade stå til.Vi er desværre ikke medlem af LLO så jeg ved ikke hvem man skal kontakte eller hvad jeg skal stille op? Hvis man selv skal betale har jeg hørt at man kan få folk ud og tage prøver af væggen , men det var noget med ca. 20,000 kr. Jeg er 100% sikker på at det er skimmelsvampen der gør dem syge da de har de klassiske tegn , vejrtrækningsproblemer, tør i halsen, hovedpine,kvalme etc. Hvis nogen ved hvem jeg kan kontakte, eller hvad jeg kan gøre så vil jeg blive meget glad. På forhånd tak. JAN -        
9 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
I kan forespørge hos embedslæge-funktionen i kommunen.

Embedslægen bliver dog kun involveret såfremt der er flere boliger der er ramt - men man kan forespørge hos dem og høre om de kan være behjælpelige, og det er et godt pressionsmiddel overfor foreningen, at man kan meddele at embedslægen er sat på sagen.

Så kan man også udstille foreningen i den lokale avis - aviserne er altid på udkig efter historier, men gør det den "rigtige" rækkefølge (dvs avisen som sidste udvej).
Herudover så koster det altså ikke kr. 20.000 at få taget prøver. Jeg tror jeg betalte kr. 600,- pr prøve (som jeg godt nok selv indsamlede og afleverede). SKal du have en mand ud og indsamle prøven, så koster det måske kr. 2-3000,- oveni analysen. (jeg tror de hed "hussvamp-lab.dk" eller noget i den stil). Kr. 20.000,- lyder rigtigt hvis det er HELE bygningen der er tale om (og det hjælper jo ikke kun at gøre noget ved problemet i EN lejlighed hvis problemet er meget større).

Du skal dog være opmærksom på at hvadenten man er medlem af LLO eller ej, så har udlejer PLIGT til at vedligeholde bygningen (men ikke til at indføre forebyggende foranstaltninger). Så hvis du kan bevise at forholdet skyldes manglende vedligeholdelse, og ikke bare forkert anvendelse, eks. gennem manglende opvarmning (svamp kan desværre opstå hvis man ikke varmer ordentligt op hvilket ældre mennesker ofte har en tendens til ikke at gøre, fordi de er opdraget til at spare på varmen), manglende udluftning, eller fordi man dyrker kartofler i soveværelset (ok, det ses ikke OFTE, men det sker, og det er ikke godt for bygningen). SÅ er det udlejer der skal afhjælpe problemet. Er dine forældre selv ansvarlige for situationen så er oprensning for egen regning.

Når det så er sagt, så er det altså ikke så dyrt igen med mindre man UNDLADER at gøre noget ved problemet. For hvis man tager fat inden svampen angriber den bærende konstruktion, så er det ret let, venter man for længe spreder problemet sig til de dele af huset der er MEGET dyre at reparere. Du tømmer simpelt hen værelset med den "problematiske" væg. Tager en filter maske på og evt en beskyttelsesdragt. Fjerner al tapet (og hvis problemet er ved gulv eller loft så også paneler eller stuk), afvasker væggen med eks. rodalon eller et andet anti svampemiddel. Når du så sætter ny tapet/filt/væv op, så husk et anti svampemiddel i limen/klæberen.
Har svampen bredt sig til gulv eller loft, så skal man naturligvis kigge etageadskilelsen igennem efter angrebne steder, og udskifte/rense disse. Bemærk at organiske materialer skal først renses MEKANISK hvis der er tale om en nedbrydende svamp, og ikke "bare" skimmel. Dvs, du skal skære alt angrebent træ væk og erstatte det med nyt. Du kan således ikke bare vaske eks. dine strøer hvis du ser svamp på disse. Der skal du have lavet en svampeprøve.

Herudover så kan det altså godt betale sig at investere i et lille ventilationsanlæg hvis man bor i en bebyggelse der "kun" tror på udsugning i badeværlser og ved komfuret. Et fornuftigt tørt, varmt og vel ventileret rum vil stort set ALDRIG kunne blive angrebet af skimmelsvamp. Problemet her bliver at få lov til at montere det på bygningen, og derefter kommer sprøgsmålet om hvem der betaler, for i en lejlighed der gider de fleste jo ikke at smide 10-12.000,- efter et lille ventillationssnlæg hvis pengene er tabt når man flytter igen.

Hov.. Jeg glemte vist også lige at skrive at i KBH skal du naturligvis henvende dig til huslejenævnet... Desværre er det langt fra sikkert at de kan gøre noget ved sagen. Men så kan du istedet klage til kommunalbestyrelsen, og huslejenævnet kan evt. også være behjælpelige med at finde øvrige klageinstanser hvis de mener du har en sag at gå videre med.
tusind tak til jancar, chr.h., og ikke mindst twist, for de gode råd. Jeg vil helt sikkert benytte mig af de råd I har givet, hvis ikke husstanden tager fat . Jeg må indrømme at jeg aldrig i livet kunne forestille mig at man kunne blive så syg af skimmelsvamp. Endnu engang tak til jer alle, I hører nærmere om hvordan det går Hilsen JAN.

Hej,

Har lige siddet på den "anden" side af bordet, men i en ejerforening (hvor flere lejligheder er udlejet). Problemet er, at det er "pokkers svært" at afgøre, hvorfor skimmelsvampen kommer - og dermed hvad der skal gøres (og endelig af hvem).

Vi har nu to uafhængige ingeniør-firmaer, der har sagt god for vores (i øvrigt særdeles gode) klimaskærm, hvorfor ejerforeningen IKKE kan foretage sig mere for den enkelte ejer/lejer. Vi er ret overbeviste om, at det har noget at gøre med manglende opvarmning, manglende udluftning samt effekten af moderne ruder, der ikke tillader "naturlig" ventilation. Samtidig har nogle mennesker en idé om at placere store sofaer og reoler direkte op mod ydervægge - og det duer ikke i dårligt isoleret byggeri.

Vi opfordrer alle LEJERE til at klage til kommunen, der i givet fald er forpligtet til at undersøge forholdene.

I dit tilfælde - hvis udlejer er så "vrangvillig", så ville jeg skynde mig at finde en anden bolig. Den sag kan trække meget i langdrag....


Mvh.

Jan R.
Annonce
Hej Kylling m.fl.

Jeg håber for dig og dine forældre at i får løst problemet hurtigst muligt. Jeg kan desværre ikke byde ind med løsningsmodeller her. Men jeg vil gerne have dig til at reflektere over årsagen til at skimmelproblemet er opstået, idet det jo er en stakket frist hvis I får fjernet skimlen og den så bare kommer igen. Jan R. er inde på denne probelmstilling, idet man, som han ganske rigtig skriver, ofte finder årsagen til skimmelproblemer i beboerens affærd. Her særligt vaner omkring opvarmning og møbelering. Mange gange kan man opleve at lejligheder der gennem generationer hart fungeret upåklageligt, pludselig ved et lejerskift får et skimmel problem uden at der er foretaget bygningsmæssige ændringer.

Nu skriver du ikke noget om hvor lang tid dine forældre har beboet lejligheden og hvor gammel bygningerne er og om der tidligere har været problemer. Men er det sådan at dine forældre har boet lang tid i lejligheden uden problemer og de så pludselig opstår, kunne årsagen til problemet måske søges i adfærd.

Ofte vil man opleve at beboere forsøger at spare på varmen ved at undlade at bruge alle lejlighedens radiatore, i mange tilfælde overlades lejlighedens opvarmning til stueradiatoren. Denne har sjældent effekt nok til at sikre at alle overflader i lejligheden kan opvarmes til over dugpunktet. Specielt hvis ydervæggene er dækket at møbler, så der ikke sikres en tilpas luftcirkulation ved væggene bag dem.

Hvis du vil hjælpe dine forældre så prøv evt. at kigge på deres varmeregning for at undersøge om om der i hele lejligheden eller på enkelte radiatorer er et unormalt lavt forbrug. Ring evt. til målerleverandøren og spørg hvad et "normal" forbrug på deres måler vil være, hvis de sidder på en radiator med en ventil indstilling der svarer til 20-21 grader. Så har du noget at forholde dig til. Det er også muligt at du kan få dem til at oplyse om hvad gennemsnitsforbruget i ejendommen er. Disse forhold bør undersøges før man farer ud med store bygningsændringer o.s.v. Er årsagen adfærdsbestemt vil bygningsændringer ikke være løsningen.

Men held og lykke
Hilsen
Allan
Hej allan. Med hensyn til hvor gammel bygningen er mener jeg at den er fra ca.1940. Mine forældre har boet der i ca. 7 år. Når nu du siger det med at der skal være 21-22 grader ved jeg at de har bøvlet med at holde den temperatur pga. at ydervæggen er så kold om vinteren. Jeg må indrømme at lejligheden er dumt delt op da det er en 3.værelse med to små rum og en ca. 20 kvm. stue. I stuen er der en lille, ca. 1,5m. , radiator og kun en lille, ca. 1m. i det ene rum. Radiatorerne står konstant på 5 og de kan max. nå 18 grader ved 0 grader udenfor. Det er målt i stuen og ikke på væggen. Det ene rum hvor min far har computorrum hvor der ikke er radiator , er der ca. 13 grader ved 0 grader udenfor. Jeg ved også at de har måttet slås med ejendomsinspektøren om at varmeregningen var meget høj sidste år , og De fik halvdelen af beløbet trukket fra. Men hvad fanden hjælper det at få penge tilbage hvis problemet ikke bliver løst. Det føles bare somom at de prøver at trække den i ørerne og giver bare lidt penge tilbage , så er alle parter vel tilfredse!!!!.  PS: ydervæggene er ikke dækket af sofa eller skabe , det eneste der hænger er 5 små gamle platter og en væglampe , de kan vel ikke give det helt store fugt

Det lyder som om der er noget helt galt i den ejendom - enten med isolering eller opvarmning.

Hvis dine forældre ellers er med på den - og de økonomiske rammer til det, vil jeg anbefale I finder en anden bolig. For ret beset kommer de til at slås med de problemer resten af livet (hvis udlejer virkelig er så vrangvillig)  - og det er ikke ok.

God vind med det!


Mvh.

Jan R.
Hej kylling

Jeg er tilbøjelig til at give Jan R. ret i, at hvis det er som du beskriver vil den eneste mulighed være at finde et andet sted at bo. Umiddelbart lyder det mærkeligt at der kun er 2 radiatorer i hele lejligheden, d.v.s. at 1 rum, køkkenm og bad er uopvarmede. Det kunne lyde som om der på et eller andet tidspunkt er nedtaget en eller flere radiatorer i lejligheden.

Med hensyn til varmeregningen skal du være opmærksom på om der bliver givet reduktioner for "termisk udsat beliggenhed" (gældende for målersystemer opsat efter 1. januar 1999). Forholdne omkring "udsat beliggenhed skal være beskrevet i målersystemets kontrol manual (det er ligeledes lovpligtigt at der til alle målersystemer skal være etableret en kontrolmanual og denne skal være offentligt tilgængeligt for brugerne af målersytemet.) BEK nr. 891 af 09/10/1996.

Hvis dine forældre vælger at fraflytte lejligheden skal i være opmærksom på at sørge for at få dokumenteret hendelsesforløbet omkring skimmelsagen, idet de ellers kunne risikere at komme til at betale for reetableringsomkostninger i lejligheden, hvis udlejer hævder at skimmelskaden er sket som følge af fejlagtig brug eller vedligehold (f.eks. manglende opvarmning) af lejligheden. Sagen vil kunne være tung at løfte i boligretten og måske også være nedslidende for nogle ældre mennesker.

Det bedste råd i den pågældende situation må derfor være at de tager kontakt til LLO, der formentlig vil være dem behjælpelig i sagen.

Men ellers held og lykke til

Hilsen
Allan
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis