Jeg har ringet rundt til en flok murmestre for at høre deres anbefalinger. Det kan man godt blive endnu mere i tvivl af for der var en del forskellige forslag.
Jeg har valgt at gå i krig med en løsning som blev anbefalet af to. Den ene bruger det til svinestalde som kan være meget fugtige, den anden en mester fra Hjørring, virkede meget kompetent og bekræftede i det store hele samme løsning.
Til udfyldelse af huller og eventuel grovpudsning anvendes blandingen:
- 7 sand
- 4 bakkemøtel, 0-4mm
- 1½ cement
Sandet er lidt grovere og skulle medføre et stærkere resultat, uden den bliver tæt pga høj cement indhold.
Jeg er dog nervøs for det kan blive svært at lave en pæn pudsning hvis sten fra sandet trækker 'streger' under pudsebrædtet.
Ønskes en pænere finish kan der afsluttes med pudsning:
- 11 strandsandsmørtel, 0-2mm
- 1 cement
En anden murer foreslog en afslutning med en tyndpuds, eksempelvis Maxit 280.
Jeg vil lave en prøve med det, selvom der på posen står at den ikke er god på figtig mur(!), så jeg er lidt skeptisk.