Ann og jeg har købt en Maxi 77 med en okay sejlgarderobe.
Blandt andet fulgte der en genark med (sådan står der på posen)
Jeg har læst en hel del om sådan et flyvesejl og set at udtrykket "asymmetrisk spiler" og "gennarker" bruges lidt i flæng.
I en artikel i bådnyt skrev man der var 2 typer gennarker. En der var bredt skåret foroven og en der var mere i facon som et alm. forsejl.
Begge typer skal monteres med et lille bovspyd.
Der er ingen bovspyd på Maxi'en og jeg kunne se at den tidligere ejer havde sat det flyvende i samme beslag som et forsejl.
Jeg undrede mig lidt, men satte det gennem en blok med et "nedhaler-skøde" i nederste forreste hjørne så jeg kunne slække så meget at det kom fri af søgelænder og talerstol.
Det fungerede fint og jeg kunne også "krydse" lidt med det, men fik dog problemer med at sejle plat læns.
Ud over plat læns var det faktisk godt at sejle med, men jeg arbejde lidt i at få lavet det der bovspyd, godt nok mest i tankerne. Jeg prøvede at få lidt mere info i diverse bøger og var lidt ked af jeg sejlede med en halv løsning. Alle steder blev asymmetrisk spiler og gennarker brugt i flæng.
Så får jeg læst i Kommas bog om sejlads at de beskriver en asymmetrisk spiler som det sejl der sættes på et bovspyd og skødes foran forstaget og en gennarker som et stort, løst og let forsejl der flyver uden hager i forstaget, men som ellers sættes og skødes som et alm. forsejl.
Selvfølgelig blev jeg glad at vores båd var rigtigt nok "monteret" og nu kender du også forskel på asymmetrisk spiler og gennarker.
Og nu til mit spørgsmål. Har du nogle gode råd til at sejle med gennarker. Længden på "spilerstagen". Stramt eller slapt forlig og hvad ved jeg.. Hvordan bruger du din gennarker? og i hvor meget vind??
Og lige til allersidst. Hvad er så en spinnarker??
Gå efter bolden - ikke manden.
Den glade ejer af en "Maxi 77" byggeår 1980 nr. 3012
Svendborg