Støbning

Så skal der snart til at støbes fundament og terrændæk til en lille tilbygning på 12 m2.

Tilbygningen skal tilsluttes eksisterende fundament og bliver en let konstruktion med terasse på taget.

Jeg har gennempløjet denne side, og jeg kan forstå, at det ikke er nødvendigt med jern i fundamentet - er dette korrekt?

Skal der gøres noget særligt der hvor det nye fundament skal møde det gamle. Det er ikke en forlængelse af huset, men en tilbygning på siden af huset (hvis det skulle gøre en forskel).

Endelig har jeg et sidste spørgsmål vedr. terrendæk. Hvor lang tid skal soklen tørre før der kan graves ud til terrendæk? Og hvor lang tid skal terrændækket tørre før der kan lægges gulv på strøer (med isolering imellem strøerne)?

På forhånd tak for jeres kloge svar

18 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Hej Hans Hansen

Du skal kun bruge armeringsjern i dækket, hvis din jord er blød, men husk endeligt at lægge terrænbat,flamingo, evt. lecanødder under dækket.(isolering)

Det er vigtigt at du sørger for en god forbindelse mellem det gamle fundament og det nye, hvis du ønsker en direkte forbindelse. Det kan gøres ved at banke noget af det gamle fundament op, så det nye hæfter godt mod det gamle. Den bedste måde er at forbinde de to fundamennter med lidt armeringsjern og sørge for en god støbning i overgangen. Jeg har altid borret huller i den gamle støbning og forbundet de to støbninger med armeringsstænger.
Du kan godt grave ud efter nogle dage, men man siger at det næsten er gennemhærdet efter 28 dage.

Terrændækket skal helt være gennemtørt, før du lægger lægger gulv på strøer.(28 dage lidt afhængig af temperatur)

Hej Benfriend

Mange tak for dit svar. Det skader vel ikke med rionet i dækket - jeg ved ikke helt hvor blød jorden er.

Jeg må se at komme i gang hvis det skal tørre 28 dage inden der lægges gulv, men det kan jeg lige nå. Er det ok, at det efter nogle dage tørrer ved alm. rumvarme eller er det bedre, at det får længere tid "udendørs"?

Er der forskel på om der laves en "direkte forbindelse" med jern imellem de to fundamenter eller ikke? Der er jo ikke noget problem at bore nogle jern i og banke lidt i det hele, men kan det give problemer hvis der er noget der sætter sig forskelligt. Det gamle hus har trods alt ligget samme sted i 30 år. Er det så bedre med en lidt mindre fast forbindelse eller ?

Mange hilsner

Hansen

Tro mig... Hvis det gamle hus har stået i 30 år, så flytter det sig ikke bare fordi du banker lidt i soklen. Sætter du et jern i soklen/fundamentet, så vil jernet give sig før dit hus vil.

Anyways, det er helt fint at du lader din beton tørre ved stue temp. Det der er vigtigt er at den ikke bliver udsat for for hurtig optørring. Sagen er nemlig at beton tørrer ikke. Det hydrerer, så du kan sådan set faktisk godt hælde vand på hver aften hvis du vil (og det burde du også gøre hvis det var lagt i en steghed sommervarme). Men hvis bare du ikke har en affugter kørende, så burde det såmend nok kunne passe sig selv i de næste 3-6 uger før du begynder at lægge træ på.

Tak igen.

Jeg var nu ikke nervøs for at mit hus skulle rykke sig. Det er mere et spørgsmål om det var bedre at lave en ikke alt for stærk forbindelse, så den nystøbte sokkel kunne få skader hvis tilbygningen skulle sætte sig lidt.

Men udført korrekt er der vel ingen problemer. Jeg kaster mig over opgaven og lader det hele tørre et par uger udendørs for herefter at lave selve tilbygningen og så lade resten tørre indendørs (sådan passer det også bedst tidsmæssigt).

Tak for hjælpen !

Et opklarende spørgsmål....

Jeg er nu begyndt at grave - den første ½ meter er der fin jord, men så bliver det noget sandet noget. Det virker som om, at det fortsætter. Jeg er nu nede i 110 cm og der virker der som om, at min eksisterende sokkel stopper.

Da huset jo har stået i 30 år, og tilbygningen er forholdsvis lille og let (2½ x 4½ meter med vinduer hele vejen rundt, og kun en tagterasse på let tag) tror I så ikke at det går med at grave ned i 110 cm????

Annonce
Det skulle være nok, normalt siger man 90cm. Så 110cm som det gamle hus må være god til din jordbund.

 Mvh.

Flemming

Man skal ikke kaste med Sten hvis man selv bor i et glashus ...Eller hvis Sten er rocker, og ved hvor du bor

Tak for det.

Jeg er næsten færdig med udgravningen og går snart igang med støbningen - de har dog ikke lovet for godt vejr !

Hvis jeg var dig, ville jeg smide et par armeringsjern i top og bund.

Så er du sikker på at der ikke kommer sætninger i fundamentet.

Det tager ikke lang tid og koster ikke noget særligt, nu hvor er er igang med en tilbygning.

Better safe than sorry............

Jeg har smidt lidt jern i - tak for det.

Selve fundamentet er på plads - nu skal der støbes et klaplag.

Jeg har styr på det meste (næsten), men hvordan skal jeg fæstne dampspærren til betonfundamentet inden der kommer beton på. Skal det blot fuges sammen (i samlinger og ud mod fundamentet) med silikone eller lignende? Er det der samme når radontætningen skal klistres fast på klaplaget....?
Der er yderligere 8 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis