Tændrørskabler

hej

Jeg håber i kan hjælpe mig..

Jeg skulle skifte rotor/ strømfordelerdæksel og tændrørskabler på min Opel Vectra 1,6 fra 1990 ( ikke en i- model )

Men efter delene var skiftet kunne jeg ikke få bilen startet igen. Starteren snurrer men der kommer ingen gnist.

Jeg prøvede derefter at sætte de gamle dele tilbage på, men samme resultat.......

Jeg frygter derfor at jeg ikke har fået sat tændrørskablerne i den rigtige række følge på strømfordeler dækslet.

Hvordan finder jeg den rigtige rækkefølge ???

jeg har prøvet at sætte dem i 13/42 rækkefølge...

mvh

Peter
5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Så vidt jeg husker - selvom det er mange år siden, står der på strømfordeleren et tal ud for nr. 1. På motorblokken er normalt støbt rækkefølgen på hvornår stemlet er i top - f.eks. 1,4,2,3. Og husker jeg ret, skulle det så være nemt nok, at finde rækkefølgen på strømfordeleren. Er du i tvivl, tager du tændrørene af, og holder med blød hånd en skruetrækker nede i cylinder 1. Når den er i top, har du det kabel der skal til nr. 1 på strømfordeleren, og så fremdeles. Strømmen skal jo tændes, så der bliver gnist, når stemlet er næsten i top.

Normalt nummererer man tændkablerne, så man aldrig er i tvivl, når man hiver dem af - det gælder i øvrigt det meste andet også. I dag er digitalbilleder guld værd, for hvor man optegnede ledningsfarver, eller i hvilken rækkefølge bolt- mellemlæg -skiver osv.kom, kan man nu tage et meget mere informativt billede.

Mvh. JørgenE

Mvh. JørgenE
Hej jeg har prøvet at indstille tændrørskablerne efter at have taget det ene tændrør ud. men nu ser det ud til at der ikke kommer gnist fra tændspolen over til strømfordeleren. men sætter man der imod en løs ledning i stikket fra tændspolen og holder den mod stellet så gnister den fint.

men uden den løse ledning kommer der kun en gnist inden motoren når at dreje først omgang
der sidder en lille kondensator ved siden af tændspolen. kan den have indvirkning på dette

mvh

Peter
Tag kablet, der går ned i strømfordeleren ud af strømfordeleren og hold den med hånden ikke for tæt på den uisolerede del ca. ½ cm. fra motorblokken. Lad en ven/kone/hund tørne motoren med startnøglen. Der skal nu springe en kraftig! gnist mellem denne og blokken ellers er der noget galt højere oppe end i motoren.
Er rotoren sat rigtigt i? - Du er ikke i tvivl når den smutter ned på plads.
Kig på platinerne mens strømfordelerdækslet er taget af. Når du tørner motoren - helst ved at sætte i 4 gear (uden tænding!) og så rykke bilen med din vægt tilbage, skal du tydeligt kunne se, at gabet mellem de 2 platiner åbner. Gør de ikke, har du ikke justeret platiner. Kig i instruktionsbogen - eller har du ikke målet, så når du ser knasten de kører på er i top (bør give max. åbning), da løsn platinerne og juster dem til et mellemrum svarende til tykkelsen på en pæn tyk tommelfingernegl og spænd dem til igen. Dette er en indstilling, der gør, at motoren kan starte, men husk kun med det korrekt mål vil den køre optimalt.

Er det heller ikke her problemet ligger - så fortsæt:

Er strømfordelerdækslet uden revner - sæt det hele på plads og kig i mørke (aften), mens de samme tørner motoren, om det gnister rundt uden på dækslet - for så skal dækslet skiftes, fordi gnisten er på afveje på grund af revner i dækslet - evt. prøv med vidundermidlet Pronto at sprøjte dækslet, det kan måske hjælpe her og nu.

Endeligt er der kondensatoren, som man ofte overser, fordi den sidder undselig på siden af strømfordeleren, og som oftest aldrig gør knuder.

Virker ingen af de andre "prøver", så skift fyren.

Og da du har en bil af en vis alder, kan jeg anbefale dig, at låne Mogens Damkier " Min bil og jeg" - det er en bog man får forstand på, men som altså er skrevet før vores skønne elektroniske og computerstyret verden (og jeg mener det). Jeg har prøvet at stille 2.stk. 4 portet Holley kaburatorer via en tynd benzinslange, hvor man via lyden i øret skulle kunne vurdere suget i hver port, for at kaburatorerne stod optimalt - i dag har vi den skønneste styring via direkte indsprøjtning, og hvor det nu er 100% ramt, nåede de bedste måske 90% af og til, for 14 dage efter at være nede på 70% på grund af mekaniske sætninger - en skøn tid vi lever i!, selvom man var stolt, når man havde ramt de formodede 90 % - selvom 100 % var noget udefinerbart, og kun noget man skønnede i forhold til hvordan andre motorer gik i forhold til ens egen.

Mvh. JørgenE


Mvh. JørgenE
tak for hjælpen
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis