Diameter på vandhane og vaskemaskine tilslutning

Hej

Nu er jeg efterhånden ved at være slemt forvirret, så nu må jeg søge lidt hjælp, og håbe på forståelse for en forvirret mand..

Lidt forhistorie:

Jeg har en fin vaskemaskine, der sidder på en hane med kontraventil og indbygget aquastop på slangen. Det har fungeret fint i længere tid, men selvom der er godt tryk på hanen i væggen, så er det ofte, at al sæben i sæbeskålen ikke kommer med ned i tromlen (sæbeskålen er ren og pæn, bliver ofte renset og der sidder ikke indtørrede klumper, der modvirker..).

Da jeg i sin tid fik sat maskinen op købte jeg en kontraventil i den lokale Bauhaus i Århus - lidt tænkte jeg da over, at det var en kontraventil beregnet til gulvvarme, da det var den eneste kontraventil jeg kunne og jeg nu engang gerne ville have gang i min vaskemaskine.

Nu er det efterhånden ved at være nok, og jeg er mere og mere overbevist om, at det er kontraventilen til gulvvarme, der er synderen - den lader ikke nok vand igennem til at maskinen kan skylle sæben kraftigt nok ned.

Det bringer mig frem til min nuværende situation:

Jeg vil have købt en ballofix med indbygget kontraventil, som så skal monteres på hanen og derpå vandslangen til maskinen.

Dog er jeg på ingen måde sikker på hvilken diameter min vandhane i væggen har i sit gevind, men jeg mener at have læst, at vandslangen på maskinen er med 3/4" gevind.

Men måler jeg gevindet på den brystnippel, der sidder monteret lige nu med en skydelære, så får jeg en diameter på ~25,9mm - og ikke noget i nærheden af 3/4", der jo er 19,05mm.

Den kuglehane jeg har fundet kan ses her, men er min vandhane med 1/2" gevind? Når jeg måler på en tilsvarende vandhane med en skydelære får jeg mellem 20,7mm og 21,6mm (alt efter om det er indvendigt eller udvendigt gevind jeg måler på). Det mål svarer jo på ingen måde overens med 1/2", der er 12,7mm.

Hvem, hvad, hvor og hvorfor?!
  • Hvad gør jeg forkert når jeg måler?
  • Hvor skal man måle for at få den korrekte diameter?
  • Hvorfor passer mine mål på de 2 gevind ikke med "standarder" såsom 1/2" og 3/4"?
(Ok, det er semi-retoriske spørgsmål - jeg har ingen betjeningsproblemer med min skydelære - jeg fatter bare ikke forfor målene ikke hænger bare nogenlunde sammen..)

Nå..

Antaget at min vandhane rent faktisk ER med 1/2" gevind, så er kuglehanen jo fin, og jeg håber herefter, at det næste jeg skal have fat på er en nippelmuffe (og ikke en brystnippel) for at jeg ender med et 3/4" gevind jeg kan sætte vandslangen fast på.

Det medfører så endnu et spørgsmål:

Hvordan kan man være sikker på, at en nippelmuffe såsom denne "vender" rigtigt? Altså at den kan skrues på et 1/2" gevind og give mig et ydre gevind på 3/4", og ikke omvendt?

Vil jeg - hvis jeg køber de 2 produkter jeg har oplyst link til (eller tilsvarende fra en anden forhandler) - opnå hvad jeg vil (altså bedre tryk på vandet i sæbeskålen), eller tager jeg helt fejl?

Jeg vil jo helst undgå at købe noget jeg alligevel ikke kan bruge til noget, og lige nu er jeg forvirret nok til at tro hvad som helst (altså, når et 1/2" gevind måler ~20mm, så er det jeg begynder at ligne et stort spørgsmålstegn - og jeg er ikke VVS mand..)

/Jens
Hej Nu er jeg efterhånden ved at være slemt... Vis hele indlægget
13 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Hvis du skal gøre det helt rigtige køber du en spulehane (vaskemaskinehane) det er en hane med indbygget kontraventil med ½" givind i den ende der skal monteres på rør eller i vægdåse og den anden ende er 3/4" gevind til vaskemaskinen
På følgende link kan man være heldig at finde svaret på problemer med hårde hvidevarer http://www.hvidevareprofessoren.dk/
Og ellers skil det ad og se hvor langt der er tryk til, inden de store investeringer. Husk at have pakningstape og en spand i huset inden. Jeg mener at på nogle maskiner sidder der et filter lige hvor slangen går ind i maskinen.

MVH
Carl    
---------------
Gå tre skridt tilbage og betrakt dit værk, hvis du ikke kan se fejlene nu så er de nok ikke værd at ændre. Be Happy. 
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis