Tapet på badeværelse

Jeg er den heldige vinder af en kloak der brød sammen - Så alt skulle rives ned og bygge op igen...

Vi har fået et stor badeværelse nu med en stor indmuret bruseniche. I det øvrige badeværelse har vi plan om at sætte et fedt tapet op (det er fruens ide).

Jeg har lavet nogle tests hvor jeg har udsat tapetet for vand og aftørring efter alle kunstens regler - Tapetet holder - Så det er god kvalitet - Og vandet trækker ikke igennem og gennemvæder tapetet.

Er der nogen der har erfaring med tapet på badeværelser?

Som nævnt bygges hele badeværelset op, så det er med dobbelt vandfast gips og dampspær.

Ser frem til at høre om nogen der har erfaring på området?

Venlig hilsen
Henrik Dich
5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Der skal vel ikke tapet på inde i brusekabinen???

Men ellers er det den lovpligtige vandtætning, med smøremembran osv, det skal holde vandet ude på gulv og vægge i vandbelastede områder. Jeg kan stærkt anbefale dig at studere SBIs vejledninger for vådrum.

Sørg for at bruge godkendte produkter til vådrum.

Men tapet i brusekabinen, selv om det evt. måtte være beregnet til formålet, virker på mig som da man sidst i 60erne begyndte at opbygge badeværelser med indvendig træbeklædning. Det forekom mig dengang at være uklogt, hvad erfaringerne da også siden viste. :)

Med venlig hilsen
ktm

 

Hej

Selvfølgelig kan det lade sig gøre!!! og du har helt styr på det........
Som du skriver, skal tapeten ikke op i brusenichen, og selv om den skulle, kunne det også lade sig gøre, med et godt og holdbart resultat

Det er jo kun i selve vådzonen, og i en vis afstand derfra, at der stilles krav til materiale valg.

Jeg har ikke selv erfaring med det, men ved hvordan det kan lade sig gøre.

Først kigger du enten bag på tapeten, eller på den følgeskrivelse der følger med tapeten.
Der er vist et antal "bølger" 

1. bølge ikke vaskbar
2. bølger vaskbart
3. bølger kraftig vaskbar

Som Anders skriver, kan man jo også bare lakere ovenpå, med en vandig klar lak i ønsket glanstrin, så overfladen bliver modstandsdygtig.(men lav prøve først)

Det der er afgørende, er hvilken klister/lim der bliver brugt..

Først skal du finde ud af om det er den nye generation af tapeter, hvor der skal vævlim på væggen, eller om det er den gammeldags slags, hvor der skal klister på bagsiden, og det skal ligge og trække o.s.v.

i store hovedtræk kan vi lave en opdeling således:

Vævlim deles op i 3 kategorier:
1. til tørre rum, kun på bagside 
2. fugtstabil lim, kun på bagside
3. til vådzone, både for og bagside

Tapetklister deles op i 3 kategorier:
1. Stivelsesklister
2. celluloseklister
3. forstærket celluloseklister

Hvis det er den nye generation, brug da fugtstabil lim.
Hvis det er dan gammeldags slags, brug da forstærket celluloseklister.     

Kom så i gang, og læg et billede ind her, så vi alle kan se det færdige resultat. 

Colormann

 

Hej alle sammen,

Tak for de gode indlæg.

Vores bruseniche kommer til at være i et isoleret hjørne i badeværelset. Brusenichen er vores gamle toilet, så den bliver 2x2 meter (nogen påstår at det bliver bornholms største bruseniche).

I brusenichen kommer der 10x10 fliser fra gulv til loft. Man går ind i brusenichen gennem en muret hvælving, der er sænket godt i forhold til loftshøjden så en stor del af dampen bliver oppe i loftet, og der er installeret en kraftig udsugning i den ene ende til at lukke dampen ud inde fra brusenichen.

På bagsiden af tapetet er der ingen tegn. I selve instruksen fremgår der ikke andet end at papiret skal fugtes - Så jeg antager at det er baseret på det traditionelle klister.

Vedrørende klistret er der dog skrevet følgende, som jeg ikke helt kan gennemskue:

Use ready mixed PVA adhesive fungicide (USA: A properly mixed wheat or light weight vinyl adhesive may be used. Medium weight and heavy weight vinyl adhesive must not be used).

Er der nogen der kan sige hvad det indikerer?

Tapetet er håndlavet og stammer fra et firma kaldet Colefax and Fowler (det var lidt dyrt)

Jeg glæder til at uploade lidt billeder fra vores projekt - Vi har for øvrigt selv tegnet vores håndvaskarrangement ;-) så det bliver et unikt badeværelse ;-)

Venlig hilsen og tak for hjælpen
Henrik

De skriver bare at du skal huske at hælde lidt anti svampemiddel i klisteret, da svampesporer ellers kan finde vej ind bag tapeten, æde klisteret, gøre dig syg og få dit tapet til at falde af.
I USA bruger man så åbenbart noget vinyl (plastik) klister tilsætning måske istedet for kemikalier, og den valgte lim kan så kun tåle vise typer, men det skal du så ikke bekymre dig om, du skal bare have noget anti svampemiddel til dit klsiter, og det kan du købe hos en velassorteret farvehandel der også handler med tapet.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis