Skift af baghjullejer

Hej

Jeg har skiftet baghjulslejer på min ford fiesta fra 1996.

Monteringen gik som den skulle og lejerne kører perfekt og uden støj, men....

Når jeg har kørt en tur på eksempelvis 10 km uden at have brugt bremserne nævneværdigt, bliver navet varmt, ikke ligefrem rødglødende, men selve akselenden (bag lejehætten) er pænt varm. Varmen må vel komme fra lejet?

Er dette normalt? Bremserne hænger ikke og tromlerne er efter ovennævnte kørsel ikke varme.

Skyldes varmen tilkørsel af lejet og skal jeg bare køre videre med det, eller?

Mange hilsner

Lars
12 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Du har formodentlig spændt lejerne for hårdt sammen.
Du har vel smurt dem godt, inden du lagde dem sammen?

Med venlig hilsen
ktm

 

Hej

Efter Haynes workshop-manual skal Rear hub Nut spændes med 270 nm - det er da slet ikke så lidt, tror ikke rigtigt det duer, hvis man bare spænder den "med fingrene"

MVh Lars

Lejet har fået masser af fedt - og af en type der er temp. bestandig op til 240 grader - havde først købt i biltema, deres er kun bestandig op til 120 grader...

Overvejer om en af lejeskålene ikke er kommet helt i bund....

Andre bud?

MVH Lars
Jamen er det et konisk leje - både det inderste og det yderste - eller er det et almindeligt leje som skal presse i ?
Hvis det er konisk skal det nemlig kun lige finger-spændes.
Med venlig hilsen
Vangsøe

Vangsoe
Hej igen

Det er et konisk leje. Leje(yder)ringene, der indvendigt er koniske, bankes på plads i en boring inde i tromlen og selve lejet lægges ned i skålen bagefter.

Har i dag haft skidtet skilt ad igen og har banket en gang ekstra på lejeskålene for at være helt sikker på, at de er banket helt i bund (med et værktøj beregnet til formålet samt en 1kgs hammer). Det har ikke hjulpet, lejet blev stadig varmt ved efterfølgende kørsel. Jeg kan mærke på lejet, at det kører meget lettere rundt, hvis jeg spænder det med et mindre moment end de 270 nm, Haynes Workshop manual foreskriver, så det virker godt nok som om at det er det høje moment der er årsagen til at det kører varmt.

Havde for 20 år siden en vw med tilsvarende lejer foran. Der skulle møtrikken strammes, indtil der ikke var mere slør i lejet. Møtrikken var slidset op og der sad en lille umbracoskrue i på tværs, som man bagefter kunne stramme op for at låse møtrikken fast på navet.

Her er der ikke en sådan anordning, men møtrikkens spændeflade er ligesom påmonteret et blikskørt.

Hvad skal jeg tro på? Haynes workshop manual eller?  :-) Kan jeg have vendt noget forkert?

Lejerne er monteret i nye tromler fra Krogslund autodele og bilen er synet med lejer/tromler monteret. Den kører fint, men det tror jeg ikke den bliver ved med ret længe, når lejerne bliver varme ved kørsel.

Mange hilsner

Lars

 
Hvis det forholder sig som du beskriver at det handler om 2 sæt koniske rullelejer, ganske som almindeligt på de allerfleste biler og uden en kolapsabel bøsning imellem, er 270 nm fuldstændigt helt hen i vejret.
Jeg har i øvrigt aldrig set den type lejer, der skal spændes så vildt, på Sierra, Granada eller Mondeo, så hvorfor skulle Fiestaen have dem.
Spænd dem som du var vant til med din VW, hvis du ikke allerede har ødelagt de nye lejer.
Haynes manuals er ikke det samme som den endegyldige visdom, faktisk står der en hel del sludder i disse.
Blikskørtet indikerer at der også må være en flade, notgang eller slids, som dette blikskørt skal bankes ned i som låseblik, hvis der da ikke er hul til en låsesplit.

Med venlig hilsen
ktm

 

Husker jeg fulgte en haynes mht. moment på min fiat 127 dengang i 80'erne. Boltene knækkede i topstykket. En prof. fiat mekaniker fortalte at det moment der stod i haynes var alt for stort. Så de er ikke fejlfrie.

MVH

Sendt fra min Commodore64
Hvorfor ikke købe en rigtig fed gammel motorcykel.
Se Min XSer her
Kik forbi www.yamahaxs650.dk
 
Hej igen

Skørtet på møtrikken sidder kun på selve hovedet. Der er runde huller i skørtet, men ikke i selve møtrikken, ej heller i akslen.

De møtrikker, der fulgte med de nye lejer (T-Hansen) var der ikke dette skørt på. Købte to nye v. Ford.

Det er et rigtigt godt spørgsmål, hvordan den bliver låst fast, hvis ikke den skal spændes med det store moment...

MVH Lars
Der er yderligere 2 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis