Varmegenvinding rørtype og størrelse

hej

jeg er Pt igang med at lave lidt renovering af huset, og påtænker senere at installere varmegenvinding.
Men i forbindelse med ekstra isolering og nye lofter tænkte jeg om jeg ikke lige så godt kunne trække rør til genvinding med det samme.
Spørgsmålet er blot hvilken type og dimension skal man bruge, og skal der trækkes særskilte rør for hvert rum.
Kan man bruge plast "kloak rør", er det godkendt...
29 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej
Først og fremmest hold dig fra kloakrør, de rygtes at kunne afgive dampe, og desuden passer de slet ikke til de øvrige komponenter.
Køb spirorør (galvaniseret stål) på nettet www.vvs-grossisten.dk er vist billigst.
Der er nogle krav, her ganske kort:
SUG fra bryggers 36, bad 54 , toilet uden bad 36 og køkken 72 m3/time
BLÆS i opholdsrum jævnt fordelt.
Dimensioner efter grundreglen med højst ca. 3m/s i rørene, så er tryktab acceptable.
Sørg for lyddæmpning både fra ventilationsaggregatet, og mellem rummene. Flexible dæmpere er billigere, men giver lidt større tryktab, så det kommer an på hvad du vil ofre på sagen.
Typsik 160-200 mm rør som hovedrør, 125 mm til køkken, bad og større opholdsrum, og 100 mm til bryggers og værelser.
Anlægget skal stå på vibrationsdæmpere, og menteres med flexslanger (evt. lyddæmpere) for ikke at få rørene til at vibrere.
Opgaven er relativ let, men bøvlet at kravle på loftet. ( har eftermonteret et anlæg ca. 40 timer)
Om det er Nilan, Genvex eller andet er ikke så afgørende, men pas på de billigste, der kan findes gamle modeller med for dårlige varmevekslerer efter dagens krav.
Skriv hvis du vil vide mere, læg en plantegning på, så kan du få et forslag.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.

Ja ok

Det lyder jo rimeligt at gå til. jeg tænkte at fastgøre rørene lige oevr bjælkerne og så køre en slange fra dem op til agregatet. Jeg får nemlig mere isolering på 300mm, på den måde ville rørene ligge midt i min isoleringslag, det er vel ikke dårligt.

har her vedhæftet en tegning, håber det er til at tyde

Her er et forslag til ventilationsrør.
Rød er udsug, blå er blæs.
Den eksakte placering af armaturer er op til dig, men ikke lige ved siden af sengen!
Foreslår KIR100 armaturer i værelser og KIR 125 i stue og alrum. KIR er delvist retningsbestemt, så hvis du mod forventning oplever træk, kan armaturer tages ud af fatningen og drejes.
Du suger gennem KU 125 i bad og køkken og KU 100 i bryggers og stue.
Årsagen til at suge i stuen er rummets størrelse, for at få fordelt luften ordenligt.
"Firkanterne" på rørene er lyddæmpere. Foreslår du monterer en 900 mm dæmper på hovedrør, og enten en flesibel eller fast dæmper på 600 mm ved de viste udtag, så du ikke oplever lyde vandrer igennem rørene.
Lav hovedrør i 160 mm rør, og afgreningerne i 125 hhv. 100 mm.
Husk at placere anlægget, så du kan føre kondensafløb ned til kloak.
Monter så vidt muligt rør på spærfødder med patentbånd.
Få anlægget reguleret ind bagefter.
SUG: m3/time
køkken 72*
bag 54*
bryggers 36*
stue 20
* = krav i BR

Blæs 20 i værelser og 50 i køkken og stue

Bemærk at der suges mere end blæses, det sikrer at du ikke presser fugtig luft ud i husets konstruktioner.
God fornøjelse.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Jeg takker og vil kigge nærmere på det, jeg har dog meget travlt med at sætte alt andet i stand, så jeg vil vende tilbage til tråden her om en månedstid, så kommer jeg til det med loftet og rørene.
hej

hvad mener du med "Blæs 20 i værelser og 50 i køkken og stue", er det m3/ time og hvordan kan man i så fald stille det når de er på samme rør. Er det slut ventiler der er stilbare eller...
Ikke for at tage modet fra dig. Der er dæleme langt hjem inden du får det til at køre.
I mit hus har jeg selv sat det op, her er indblæsning og udsugning i alle rum, anlæget er tegnet af en prof, men jeg har selv sat det op.
Det er meget kompliceret hvis du vil have den optimale udnyttelse, rigtige placering af ventiler osv. Undgå støj og træk osv.
De penge det koster at få det tegnet er utroligt godt givet ud. Specielt med en brandeoven inde i billedet. Puster og suger du forkert bliver den rigtig træls at have tændt.
Sludder, det er ikke kompliceret. Men det vil ventilationsfirmaerne gerne gøre det til. Med de luftmængder der køres med i boligventilation er det forholdsvist let at undgå træk, hvis bare indblæsningsventilerne ikke er placeret i nærheden af hovedpuden, eller din yndlingsstol.
Når anlægget er indreguleret (mine tal fra tidligere er m3/h), og rørene er isoleret ordenligt (100mm) så kører det. Indreguleringen foretages på ventilerne.
>Rigtigt at støj kan være et problem, men anlægget kan sagtens lyddæmpes forsvarligt, der er en beskeden merudgift.

Til cln, hvis du har indblæd og udsug i alle rum, kan jeg godt forstå, hvis du har haft svært ved at få det til at køre tilfredsstillende. Det gør man normalt ikke i boliger, med mindre du har baseret opvarmningen af huset på ventilationsluft. Det gør man vist i nogle passiv-huse.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Karsten Jepsen - hvad anbefaler du som løsning, når jeg har åben stue/køkken og placeret min brændeovn i stuen. Skal der blæses ud over brændeovnen og suges i køkkenet eller hvad er dit forslag ?
Bygningsreglementet kræver sug i et køkken (20 liter/sekund)
Om man skal suge eller blæse ved brændeovnen er der mange meninger, og jeg har ingen erfaring med netop dette.
Men hvis du blæser, vil jeg tro risikoen for at trække røg ud i stuen er mindre, og du får en lille hjælp fra indblæsningsluften til at fordele varmen fra ovnen. Indblæsningsluften er lidt koldere, og vil derfor hurtigt blandes op med den varme luft fra brændeovnen. Undertemperaturen er typisk 1-3 grader, ikke noget der gir træk ved de små luftmængder, brændeovn eller ej.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Der er yderligere 19 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis