Samling af køkkenbordplade

Så er det tid til at sætte bordplade på IKEA køkkenet. Vi har valgt en plade lavet i bøgestave med en skråtskåret forkant.

Jeg ved godt at den perfekte tømrerløsning vil være at skære pladerne i smig og skrue  dem sammen i udfræsninger under bordet, men den løsning tør jeg ikke kaste mig ud i - så jeg hopper over gærdet hvor det er lidt lavere og laver en almindelig stødsamling som så nødvendigvis må fuges/limes. Der er ikke plads til beslag under pladen med mindre jeg fræser ud til dem, men jeg kan få plader helt plane idet skabenes samling er helt lige.

Hvad siger i? SKAL pladerne holdes sammen med beslag eller er det nok at skabene under er skruet sammen? Hvilken fuge ville I vælge til samlingen?

På forhånd tak

mvh Torben
10 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det, at samle en bordplade uden nogen form for beslag er noget skidt! Du bør ikke sådan bare lige støde pladerne sammen. Lad være med det!

Er du ikke glad for at fræse ud for samlebeslag, kunne du jo få én eller anden håndværker eller handyman til at hjælpe dig. Og der bør være en not i begge plader med en liste, så der er styr på pladerne, så de ikke kommer i niveauforskel - eller tander som nogen kalder det.

Og så skal der fuges, sådan at der ikke umiddelbart trænger vand ned. Det skal ikke være en bred og grim fuge. Det er jo også her, det rigtige samlebeslag gør nytte.

Summa summarum: Du bør bruge samlebeslag, notliste (evt. dyvler) og fugning for et ordentligt resultat.

Svend Erik

Bygningssnedker

Der er ingen tvivl om at det som Svend Erik nævner er den bedste løsning. Prøv evt. om den lokale silvan ikke kan lave det for dig, jeg tror ikke det er så rasende dyrt.
Når det så er sagt, har jeg dog selv samlet dem på den måde du har tænkt. Dette med et godt antal skruer i skabet op i bordpladen og en transparent silicone imellem, da du ikke vil få den at se alligevel, da pladerne støder helt tæt op imod hinanden. Brugte det selv i mit tidligere køkken og det så nydeligt ud også efter 3 års brug.
Hvis du vil være helt sikker med at de to plader er helt plane med hinanden, kunnne du evt. sætte BMF beslag op på bagsiden af pladerne og skrue dem sammen. Men det kræver en lille udfræsning ned i toppen af dine køkkenskabe.
Jeg læner mig op ad din løsning Anders. Kan godt se at der er fornuft i at få koblet pladerne sammen, selvom de pt. går i et.

Har købt nogle 80mm fladjern som burde kunne bruges til formålet.

Kan nu heller ikke se at det skulle være en mindre holdbar løsning end med en løs fer. Knapt så elegant, men umiddelbart ligeså holdbar vil hjeg da mene.
Du må for guds skyld ikke skrue din bordplade sammen med fladjern, bordplader er af træ, og arbejder med svingende fugtigheder, du vil ØDELÆGGE bordpladen hvis du gør det på den måde.. Den bedste løsning er at få lavet det ordentligt fra starten - tag og ofre det, det koster løsningen bliver du glad for. Og husk i øvrigt, hvis din bordplade skal olieres, at gøre dette på begge sider :)
Lidt sent nu :-)

Jeg tror dog ikke at den går i stykker. Jernene kan bevæge sig idet skruerne sidder i ovale huller og der er silikone imellem pladerne.

Derudover synes jeg det ville være lidt gak at bruge 2000,- kroner på tre plader og efterfølgende en del mere på at få lavet "ordentlige" samlinger.

Vi kører på et presset budget i øjeblikket og kan eventuelt få en "finere" plade når økonomien en gang tillader det.
Annonce
Mener at det koster 300 kr. i bauhaus for sådan en fresning, bare til næste gang, de har også mange flotte billige bordplader.

I øvrigt, hvis du skal spare, så brug linolie på pladen, gerne med lidt terpentin i, dette istedet for noget dyrt bordolie. Lad det søpe i lang tid.

Og nej vores fødevarer har ikke kontakt til træet, det ligger altid på skærebrædt.

MVH

Sendt fra min Commodore64
Hvorfor ikke købe en rigtig fed gammel motorcykel.
Se Min XSer her
Kik forbi www.yamahaxs650.dk
 
PeterR (og andre) : Jeg synes at have læst at linolie vil blive ved med at være fedtet i lang tid efter at man har behandlet den - det hærder jo heller ikke op på samme måde som de "rigtige" bordpladeolier.

Når det er sagt så elsker jeg linolie og vil meget gerne arbejde med det, men jeg synes ikke det er så lækkert hvis det bliver ved med at fedte.
Anyone?

Hvordan undgår man at få fedtede linoliebordplader?
Hvis man ønsker linolien skal tørre op med tilsætter man et sikkativ. Om det går til anvendelse på køkkenbord er måske et spørgsmål. Mon ikke Esters Erik ved det?
Har aldrig hørt om sikkativ - men det går nu også bedre med bordpladen nu. Den er næsten ikke fedtet efter tre dage.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis