Isolering gulv i gammel lade

Kære lav-det-selv forum

Jeg har lige købt et hus, hvor der er en gammel 50 m2 lade som jeg gerne vil lave om til en opvarmet gildesal/musikrum. I laden er der et eksisterende betongulv som er uisoleret og støbt direkte på jord/eller afrettet komprimeret grus. Væggene er murede og pudsede uvdendigt. Jeg har tænkt mig at efterisolere bygningen og varme op (med gulvvarme) og bruge den som dejligt opholdsrum hele året. Jeg tror nok jeg kan klare at isolære vægge og tag indvendigt, men jeg ved ikke helt hvordan jeg skal efterisolere betongulvet.

Så nu kommer mit spørgsmål: Er der nogen der ved hvordan man kan efterisolere betongulvet uden at der dannes kondens på dens overside? Kan det lade sig gøre at isolere oven på betongulvet, eller er det absolut nødvendigt at brække det hele op? Jeg regner med at isoleringstykkelsen skal være mindst 260 mm, da jeg vil have gulvvarme under trægulv i bygningen.

Jeg håber at nogen kan svare på mit spørgsmål og vil meget gerne høre fra andre der har efterisoleret et udhus.

Venlig hilsen,
Óskar Ágústsson
Kære lav-det-selv forum Jeg har lige købt et hus... Vis hele indlægget
16 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Til den opbygning kan du undværer lecaen, også evt lægge 300mm flamingo.


 Mvh.

Flemming

Man skal ikke kaste med Sten hvis man selv bor i et glashus ...Eller hvis Sten er rocker, og ved hvor du bor

Det ville jeg også anbefale - leca er idag ikke længere nødvendigt og du kan, hvis gulvet evt. skal afrettes lidt først - blot anvende almindelig bakkesand - det er billigere at afrette med sand fra starten end med flydebeton til slut! - så start og slut med et godt nivelleringsapparat.

Der vil ikke blive dannet kondens i de nederste kolde lag fordi du ikke har nogen væsentlig temperaturforskel eller luft som kan indeholde vand. Det er klart at dit nuværende betongulv vil danne kondens fordi du har både en væsentlig temperaturforskel og fri luft indeholdende vanddamp, som vil kondensere, når det rammer gulvet. Det du skal sørge for er tagrender og afløb, således at regnvandet bliver ledt væk fra huset - så vil du ikke få problemer med fugt under gulvet.

Mht. radonsikring skal du sørge for at dampspærren på væggene overlapper gulvdampspærren med min. 10 - 15 cm, således at evt. radon fra gulvet vil blive ledt op langs væggene og ud i det fri - du skal således også sørge for at dampspærren på væggene og loftet overlapper - evt. tapes det hele sammen, så du opnår et helt damp- og vindtæt hus uden radon. Husk så at lave dampspærren 50 mm inde i vægge og lofter, således at al el kan trækkes uden at gennembryde dampspærren - det er så træls, når det trækker fra stikkontakterne.

Mvh Ole ben

Tak for svarene.

Ja, jeg kunne godt nøjes med 300 mm isolering, hvis den er kapillarbrydende.

Mvh,
Óskar

Flamingoen bliver kapilarbrydende ved 300mm så det er ikke noget problem der. Du kan se det på sundolit's hjemmeside hvis det er. Alternativt kan du jo bare isolere i lecanødder i stedet for.

Hjemmelavet er ikke nødvendigvis et kvalitetsstempel.

Jeg tror jeg isolerer med 300 mm flamingo i stedet for leca nødderne. Hvis jeg skal bruge leca nødder alene skal jeg nok bruge 600 mm for at opnå samme isoleringsevne.

Jeg tror, at hvis jeg beslutter at beholde det eksisterende betongulv, vil jeg gå efter Ole ben's anbefalinger og afrette med sand, 300 mm isolering,

Konstruktionen nederst og op:

1) Mit gamle eksisterende betongulv
2) Lidt sand til afretning (i stedet for Leca nødder)
3) Kapillarbrydende Isolering (flamingo) 300 mm
4) 6 mm Rionet med gulvvarmeslanger
5) Betongulv 100 mm
6) PE-folie til radonsikring og trinlydsfoam
7) Laminattrægulv

Hvis jeg brækker gulvet op, vil jeg kun gøre det hvis jeg synes at jeg vil have mere loftshøjde, men jeg tror ikke det bliver nødvendigt.

... og tak for tippet angående trækning af el og stikkontakter. Det må jeg hellere huske.

Jeg skal selvfølgelig også have tagrender og lede regnvandet væk fra bygningen. Jeg regner faktisk også med at lægge drænrør på den ene side af bygningen, da terræn på den side af bygningen ligger højere end det nuværende betongulv. På den andens side af bygningen ligger terræn lavere end eksisterende terrængulv, så jeg må lige se om det bliver nødvendigt at lægge dræn hele vejen rundt.

Tak til alle for gode svar. Det hjælper virkelig meget.

Venlig hilsen,
Óskar

Du kan jo altid lægge nogle billeder ind i galleriet, under vejs, så vi kan følge det og se det færdige resultat.
Det er altid sjovt og følge med i hvordan det bliver lavet, og det kan være en hjælp til andre.

 Mvh.

Flemming

Man skal ikke kaste med Sten hvis man selv bor i et glashus ...Eller hvis Sten er rocker, og ved hvor du bor

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis