Gammelt trægulv ormeædt = ejerskifteforsikring?

Vi har købt et hus fra 1923 med gamle fyrgulve (som var under nogle lag gulvtæppe)

Vi har lige haft en gulvsliber ude, som kunne konstatere ved én bane, at gulvet er ædt op af orme (gulvet flænsede ved slibning) og ellers er ret råddent ud mod væggene.
Hans vurdering var at gulvet i sin tid, var blevet lagt for langt ud mod væggen (fugt) og at der så igennem årene var sparet på varmen. (Dette kan bekærftes da den tidligere ejer, en ældre dame ikke har haft særlig stor varmeudgift)

Gulvet på 1. sal er et sted sunket 3cm ned i forhold til resten af gulvet - derpå stod et skab der var skruet fast til væggen, så ingen har haft mulighed for inspektion.

Nogen der har kendskab til om ejerskifteforsikringen kan dække sådanne ting?
Det gælder jo nyt gulv i hele huset som ikke har været påregnet ved køb.

6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Så vidt jeg husker, så tager tilstandsrapporten forbehold for skjulte skader under tæpper og faste skabe, så her er der muligvis ikke så meget at komme efter.

Du kan komme ud for, at dit forsikringsselskab vil sige, at installationen ikke var ulovlig, da det blev opført, og derfor er der ikke noget at komme efter.

Det er måske istedet din villaforsikring, du skal have fat i, da denne kan omtale dækning af insekt, svampe og rådskader.

Det bedste råd, er nok at tage kontakt til forsikringsselskabet, og få dem ud at vurdere skaden. Er du ikke tilfreds med Deres svar, så vil jeg råde dig til at søge rådgivning ved en boligadvokat.

Du skal også have undersøgt, om det kun er gulvet der er rådnet, eller om det også er gået udover bærende konstruktioner som træbjælkerne.
Afhængig af hvor "udvidet" din ejerskifteforsikring er må du nok forvente at forsikringsselskabet vil lægge op til, at det er en forventelig skavank henset til husets alder osv. I bedste fald tror jeg du kan sætte næsen op efter at opnå en delvis dækning fra ejerskifteforsikringen.

Herunder et klip fra et forsikringsselskabs beskrivelse af dækning:

En ejerskifteforsikring indeholder dækning for skjulte skader, der ikke er nævnt i tilstandsrapporten og som du først opdager efter overtagelsen. Der kan dog være skjulte skader, som ikke er dækket. Det omfatter eksempelvis skavanker, der er forventelige i forhold til husets alder og byggemåde, for eksempel at et ældre hus har en fugtig kælder. Ejerskifteforsikringen dækker heller ikke almindelig vedligeholdelse af dit hus. Har du f.eks. købt et hus med et gammelt tag, må du forvente, at det kræver meget mere vedligeholdelse end et nyere tag.

 

Har snakket med vores forsikringsselskab - Da huset ikke var købt med trægulve som gulv, men derimod gulvtæppe kunne det ikke dækkes, men da vores gulvsliber siger at der med tiden er risiko for at man kan gå igennem gulvet og de fleste not/fer er væk, var det noget helt andet.
Nu kommer der en taksator ud for at kigge, og det kan evt. dækkes af vores husforsikring hvor selvrisikoen er noget billigere.

Jeg har brækket et gulvbræt op, og der er mulighed for at ligge helt nyt gulv - Har fået en rigtigt godt tilbud på fyrplanker, så det vil koste det samme som at få slebet gulvet.
Husforsikringen dækker ikke, da det er borebiller.

Forsikringer er godt ..... for forsikringsselskaberne, og en gang imellem også for andre, men det er undtagelsen
Ikke til megen hjælp nu, men FYI - så har jeg i forbindelse med køb/salg af fast ejendom oplevet to forsikringsassurandører, fra to af de store selskaber herhjemme, som, uafhængigt af hinanden, frarådede at smide penge efter denne type forsikring, alene af den årsag, at der stort set aldrig ydes dækning. Nærlæser man betingelserne, forstår man pludselig også hvorfor. De er vel et af de bedst skrevne eksempler på et forsikringselskabs undvigemanøvre

Et andet argument fra begge assurandører var desuden, at den private husforsikring ofte dækker istedet.

KJ
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis