Hejsa folkens
Jeg har lige et spørgsmål mht. min garage, jeg har kigget i forumet efter lignende tråde, men fik en seriøs omgang "infomation Overflow"
Da vi overtog huset hvor vi bor, var der en garage hvor taget mildes talt var ødelagt. Taget var fladt og af tagpap, og var ikke blevet vedligeholdt.
Sidste efterår fik vi (med hjælp fra en bekendt) sat et spidstag på med stålplader.
Nu er jeg ved at have tid til at kigge mere på garagen. Jeg vil gerne have taget isoleret, da det også skal fungere som værksted/hobbyrum.
Ydervæggene er muret, og isoleret, med gasbeton på indersiden.
så to spørgsmål presser sig på:
Hvordan skal jeg gå videre? skal jeg bruge dampspær eller tagpap?
Hvor tykt lag isolering bør jeg bruge?
Jeg syntes at have set at dampspær/tagpap skulle have ligget mellem tagplader og spær, hvis det er rigtigt er jeg lidt på røven, for tagpladerne er bare skruet direkte på spærrene.
I må gerne skære svaret ud i (tag)pap
, da jeg er total grøn byggematador.