Varmegenvinding + Luft/luft varmepumpe

Hej

I forbindelse med renovering af vores hus, vil vi installere ventilation med varmegenvinding i huset. Ca 250 m fordelt i to plan.
Så kom jeg til at tænke på at fyrrummet (brænde+pille kombifyr) jo er ret varmt. Det er ok isoleret.

Kunne man købe en genveks-enhed med luft/luft varmepumpe i, og så suge "donorluften" fra fyrrummet, således at indblæsningsluften var varmere end udsugningsluften? Eller er det en dum ide. Jeg har søgt lidt på nettet og de eneste varmepumpe-genveksanlæg jeg kan finde, varmer vand op, men det er der ikke så meget pointe i i mit tilfælde.
Hvis der ikke findes et aggregat som kan det jeg efterlyser, er det så en god ide at suge varm luft fra fyrrummet? Både suge og blæse? Hvad siger "Brand regulativet"?

Et andet spørgsmål fra samme skuffe går på mit bryggers. Der er ikke nogen varmekilde derude. Jeg tænker så på at sætte en indblæsning fra genveksen på derude, og så bare lade overskudsluften fise ud af et udluftningshul. Er det en god ide? Er det i det hele taget en god ide at koble det ellers kolde rum på genveksen?


Mvh Mogens

9 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Kan svare på noget af det.
Du kan montere en vandvarmeflade på alle modeller, men vær opmærksom på at effkten er relativ beskeden, de små luftmængder man kører med i boligventilation kan ikke tilføre ret meget varme.
Du fyrer sikkert billigt så er varmepumpen ikke rentabel, og laver du ventilationsanlægget rigtigt vil du ikke opleve træk uden varmeflade.
Bygningsreglementet kræver udsug fra bryggers, så du får jo lidt glæde af den luft der trækkes derud, og holder rummet tørt.
Man skal generelt ikke tvinge luft fra "forurenede rum" ( bryggers, bad oh køkken) til andre rum, men omvendt. Søg lidt på Lindabs hjemmeside, mener der er en god vejledning. Efter min mening bør du droppe varmepunmpe ideen, når du ikke kan bruge den til billigt varmt vand.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Tak for svaret, Det anede mig at det var en dårlig ide kun at blæse i bryggerset. Jeg vil så gå efter både at blæse og suge derude, da det trods alt vil give mig noget varme.

Og varmepumpen er jo nok, som du siger, for dyr i drift ift brændefyret.

Tilbage står så spørgsmålet om jeg kan/må "stjæle" varme fra fyrrummet?

Mvh Mogens

Hej

Nu er jeg ikke ekspert, men jeg vil anbefale at du installerer et blæs i bryggerset, og sug i rummet ved siden af bryggerset, så du får den varme luft skubbet ud af bryggerset. Det er samme metode man bruger ved varmegenvinding ved brændeovn.

Håber det lykkes for dig

mht. at "stjæle" varmen fra fyrrum/ andre rum, er det lovligt så længe du har betalt for træet, eller hvad du nu fyrer med. Problemet med at man ikke må bruge spildvarme fra f.eks. køleanlæg i supermakeder, er at de ikke betaler afgift af strømmen de bruger til at producere varmen med. Loven er hjernedød, i og med at det er billigere at kaste varmen ud af et hul i væggen og så købe noget nyt til opvarmning af f.eks. kontorer og vand.
Aaarrrhhhggg!!!  sverige har fundet løsningen på det problem. Og så burde vi også kunne!!

Nå, det var et surt opstød. For at komme tilbage til dit spørgsmål: Aftræk fra badeværelse, køkken og bryggers via en veksler og Indblæsning i andre rum.

Næstformanden

Er ikke så aktiv i forummet for tiden...
Min sparsomme fritid går med ungerne, hunden og konen. I nævnte rækkefølge....
Hej

Jeg er enig i at du skal nøjes med at suge i vådrum (køkken, bryggers og bad/toilet) og blæse ind i opholdsrummene.

Hvis dit fyrrum ligger lige op ad boligen kunne du vælge det som et af opholdsrummene men tag lige en snak med din skorstensfejer først da der kunne være nogle brandkrav i dit tilfælde.

Det kunne jo ogsæ være en mulighed at du isolerede dine rør, kedel m.m. så varme tabet ikke var så stort i dit fyrrum.

Husk endeligt at få indreguleret dit ventilationsanlæg af en professionel der ved noget om tingene, da en fejlindregulering af anlægget nemt kan koste tocifrede procenter på varmeregningen.

Luftskifte: Enten ½ gang i timen, eller 20 l/sek køkken, 15 l/sek bad, 10 l/sek bryggers, 10 l/sek toilet, det højeste af disse to resultater vælges som luftskifte.

Annonce
Ja, jeg må nok tale med skorstensfejeren om det i det ehele taget er lovligt at suge fra fyrrum.
Noget isolering kan nok optimeres omkring fyret, men det bliver aldrig rigtigt effektivt med mindre hele fyret skiftes.

Jeg er med på at jeg skal suge i bryggers. Der skal ikke være et overtryk af "dårlig" luft. Men der bliver koldt derude, da der ikke er andre varmekilder derude. Og jeg har ikke umiddelbart planer om at skulle renovere rummet, så det er ikke oplagt at lægge centralvarme ind. Derfor ideen om også at blæse. Når jeg får indreguleret anlægget kan jeg vel bede om at der bliver lidt undertryk i bryggerset, slevom jeg både blæser og suger.
Det skal lige siges at rummet ved siden af er køkkenet, som jo også er et "sugerum".

@karras: du har vist misforstået situationen lidt. Jeg har bestemt ikke overskudsvarme i bryggerset. Det har jeg derimod i fyrrummet, som ligger integreret i huset, men ikke har nogen dør direkte ind til huset.

Mvh Mogens

Tvivler da på du kan lave en løsning til at suge luft fra fyrrummet til nogle fornuftige penge. Du skal sikkert have brandspjæld og altmuligt på de rør.

Hjemmelavet er ikke nødvendigvis et kvalitetsstempel.

Du skal bare lave et varmeflytningsanlæg, som dem der bliver brugt til at flytte varme fra rum med brændeovn til de ende af huset som naturlig cirkulering ikke kan.

 Mvh.

Flemming

Man skal ikke kaste med Sten hvis man selv bor i et glashus ...Eller hvis Sten er rocker, og ved hvor du bor

@Faight: Godt og relevant input. Jeg må have en snak med min skorstensfejer.

@FWM: jo, det kunne jeg jo nok godt. Men jeg skal tage de samme brand-mæssige forholdsregler, som hvis jeg kobler det på varmegenvindingen, som jeg alligevel laver når 1. salen skal renoveres.

Mvh Mogens

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis