Køkkenlåger i "skæve" mål

Jeg er ved at lave køkken i min ældgamle (31år) seks meter lange campingvogn. Til det formål skal jeg bruge fem låger til overskabe. De skal være 30X50cm. Hos forhandlerne gider de overhovedet ikke så meget som overveje at sælge låger i andet end standartmål. Det nærmeste jeg kan komme er 30X57cm.

Jeg vil have lågerne i hvide malede MDF-plader (ikke folie). Så nu overvejer jeg en af to muligheder:

Jeg kan jo købe noget MDF-plade. Skære dem ud. Afrunde kanterne med min overfræser (dewalt 621 hedder den vist), og så sende dem til en autolakkere. Jeg har ikke mod på selv at male dem.

Jeg kan også købe fem låger på 30X57cm, og så skære 7cm af, runde kanten med fræseren og sende dem til autolakkereren.

Er der nogen der ved om man kan få forhandlerne til at oplyse farvekoden? Er det nødvendig med en farvekode når farven er hvid?

Er der nogen der kender en autolakkerer der gider beskæftige sig med den slags opgaver, og som ikke ligger alt for langt fra Ledøje ved Ballerup, hvor campingpladsen ligger.

Hvad må den slags koste?

Hilsen Campingtommy
9 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hvis du sørger for at sætte nogle små øskner/øjer i lågerne, så maleren kan hænge lågerne op, er der i almindelighed ikke noget problem i at få en autolakerer til at pisse sådanne over.
Jeg satte ophængene i falsene, der vender opad, så det ikke er noget man ser.
Det koster!!
For 8-10 år siden fik jeg selv lavet noget tilsvarende, men husker ikke længere prisen, eller også har jeg fortrængt den! :-)
Hvordan du vil lave lågerne er en temperamentssag, men det er vigtigt, at de ikke bliver for tunge.

Med venlig hilsen
ktm

 

Citat fra CampingTommy

Jeg er ved at lave køkken i min ældgamle (31år) seks meter lange campingvogn. Til det formål skal jeg bruge fem låger til overskabe. De skal være 30X50cm. Hos forhandlerne gider de overhovedet ikke så meget som overveje at sælge låger i andet end standartmål. Det nærmeste jeg kan komme er 30X57cm.


Hejsa

ifølge HTH's katalog http://parno1.ipapercms.dk/HTH2007/ProduktDK2008/ på side 82 (K54), koster det kr. 471,25 at få højdenedskåret en låge. Om det er en rimelig pris kan så diskuteres, men det kan lade sig gøre.

mvh
Jørgen
Du kan formentlig få "skæve mål" ved køkkenrenoveringsfirmaer, som fx. "nygammelt køkken" m.fl.

Træd ikke på mine ledninger :o)
Det har jeg ikke råd til, men tak for svaret
Vi gav til vores køkken ca 250kr pr. kvm overflade...det dækker slibning lak og det hele. En jeg har set i gul og gratis tager ca 300kr for en lakkeret låge i ca 40x60. Så det kan lade sig gøre at lave til fornuftige penge....det bliver ikke meget billigere tror jeg ikke.

Mvh Lars, Nordjylland cool
Annonce
Prøv evt. hos en alm. malermester med værksted (butik). Jeg fik mine trappetrin malet med noget skibslak hos vores lokale Flügger til (mener jeg) 200,- pr. trin. Og de er altså 80x40 og blev malet på begge sider samt enderne.

Lars
Skær lågerne til med en rundsav. Herefter kører du ud til LuxLack i Farum og får dem til at løbe dem over. Du kan finde priser og det hele på nettet. Det er lige meget med farvekoden, da de giver det en gang grunder først og derefter løber det over med den farve du vil have.
Citat fra Anders77

Skær lågerne til med en rundsav. Herefter kører du ud til LuxLack i Farum og får dem til at løbe dem over. Du kan finde priser og det hele på nettet. Det er lige meget med farvekoden, da de giver det en gang grunder først og derefter løber det over med den farve du vil have.

Fandt det med lidt besvær, fordi du havde listet et "C" ind i navnet. De hedder "Luxlak". Men tak for hjælpen alligevel
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også