Læmur - gode ideer ønskes

Håber I kan hjælpe med nogle gode ideer og erfaringer med prisniveau på en læmur.

Vi er så heldige at have en stor terrasse til vores relativt nybyggede hus. Nu er byggeriet på nabogrunden gået i gang og det viser sig desværre at der bliver bygget i 2 etager med stor altan ud mod vores have og terrasse sad

Da hele området er ret nyt, er hækken kun ½-1 meter høj, så den skærmer jo ikke det store. Udover "indsynet" er vi lidt plaget af meget vind, som betyder at vi ikke bruger terrassen så meget som vi gerne vil.

Jeg overvejer nu, at lave en muret læmur i husets højde helt ud til kanten af terrasen (5 meter). Det vil give lidt privatliv og forhåbentlig også tage lidt af vinden. Nogen kommentarer til den løsning? Evt. en endnu bedre løsning?

Hvad skal jeg forvente at betale, hvis jeg lader en murer lave murearbejdet (jeg kan evt. selv grave ud til fundament + støbe)?

En sidste ting: Vi drømmer om at lave en tilbygning, når der en dag er økonomi til det. Hvordan tager vi bedst højde for det nu (så "læmuren" kan bruges som ydermur)?

Mvh. AllanE
14 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Min erfaring, er at en muret læmur ikke giver helt så meget læ som, man kunne forestille og ønske sig, idet den skaber mange hvirvler.
Et ikke alt for tæt hegn af træ giver den samme privatisme, men giver ikke de samme hvirvler i blæsten.
Jeg kan godt se at du har et meget presserende problem. Det var da en voldsom kasse, du får som nabo.

Med venlig hilsen
ktm

 

Du kan altid mure op i samme mursten som dit hus og dermed forlænge den ene væg. Bare vær opmærksom på der garanteret er nuanceforskelle i murstenene, da de ikke kommer fra den samme brænding. Rent udseendemæssigt tor jeg det vil ligne noget forfærdeligt noget og ville aldrig gøre det selv. Desuden skulle i jo så allerede tænke jer om i hvordan udbygningen skulle være, evt med vinkel på huset af hensyn til spærkonstruktion etc. Så lad være og lav en anden løsning i stedet for som ikke skæmmer huset. Evt med noget større pileflethegn end i har allerede eller en anden ide. Hold udgiften op imod hvor ofte i bruger terrassen og det med folk kan kigge over hækken, er jo altid et problem i nybyggeri - så skulle i have fundet et hus i et etableret villakvarter i stedet.
ktm: Kan man minimere evt. hvirvler ved at "slippe en klatreplante" løs på bagsiden af sådan en mur?

Anders77: Du har nok ret med farveforskelle...det skal vi lige overveje. Mht. valget af nybyg, så er problemet ikke at folk kan kigge ind over hækken - det faktisk hyggeligt at sludre med naboerne når de går forbi (der er en sti lige ud for vores have). Det der ærgrer mig er, at nybyggeriet får en altan og kæmpe glasfacade 20 meter fra vores terrasse....dér røg privatlivet smile I dag kan man trods alt sidde/ligge i fred bag pileflettet (den vil ikke have nogen effekt i forhold til altanen).

Jeg blev foreslået at lave muren i gasbeton som pudses og males hvid, så det matcher træværk, vinduer og et skur i den anden ende af huset. Nogen erfaringer med om det kan blive pænt?

Mvh. AllanE
Hvis du vil ha' en murstensmur, så er det en fordel hvis du ved hviket teglværk, der har lavet dem. For mig at se er det røde blødstrøgne, som hos Randers Tegl hedder RT 307, men laves på 3 teglværker, derfor. Muren skal være omhyggeligt afdækket, og skal du senere ha' en rem sat fast, er det klogt at føre fastgørelse med op. Har du en løs sten, så tror jeg du er velkommen til et besøg på et værk, for at tjekke farve. Det er i vore dage via den originale faktura muligt at finde alle data på sten. Jeg går ud fra du ikke har mærkaten fra pallerne, hvor der er data, som kunne hjælpe. Mange gange skyldes farveforskelle at, der ikke fra købers side ( trælast ) gøres opmærksom på at en ny leverance skal passe til tidligere lev. evt. med data, og så måske får sten fra et helt andet værk. Men der kan også være farveforskelle fra brand til brand.

Lav det selv - det gi'r de bedste klagemuligheder

ErikChristensen 
Det lyder som om du allerede har bestemt dig for en mur :-) men kunne et par små træer, og lidt buske,man lod vokse op i højden ikke både ta vind og nysgerri blikke..!

tænker på ældre huse, der tit har godt opvoksede haver, de har tit sådanne store buskaser inde i haven, hvor man skal klemme sig forbi, når man skal klippe hæk..

Mine sider: Tømrer Fredericia & Festsange
Annonce
Citat fra Lopus

Det lyder som om du allerede har bestemt dig for en mur :-) men kunne et par små træer, og lidt buske,man lod vokse op i højden ikke både ta vind og nysgerri blikke..!


Jeg er delvis enig....

Jeg er stor tilhænger af GDS og ligeledes stor tilhænger af arkitektur... Arkitektur og smag kan altid diskuteres da vi heldigvis ikke er født med ens smag...

MEN arkitektfirmaer og ikke mindst havearkitekter kan faktisk være en ret god investering da de også kan formå at lave gode løsninger via deres kendskab til materialer og planter... - her snakker vi både i indkøb, levetid, vedligeholdelse og fremtidig udviddelse... alle firmaer ser ikke ens på dette men prøv at hør dig frem...

Konklusionen i det jeg vil sige er: tænk dig godt om inden du vælger en løsning for selvom den virker billig kan det godt blive en dyr fornøjelse på den lange bane...

Tag en snak med en arkirtekt og hør hvad de kan tilbyde...
tænkte lige ... om ikke løsningen kunne være en "færdighæk" omkring terrassen. Man kan få dem i fuld højde (180 cm - hvis nødvendigt) - og merprisen er til at overskue.

Min pointe er, at en god hæk om sommeren virker som den optimale vindstopper - mens en hæk eller et massivt plankeværk faktisk kan skabe mere træk fordi vinden slår ned bag. Desuden er dem nem at sætte, nem at fjerne/flytte (når I går i byggetanker) og endelig skaber den miljø.

Mvh.

Jan R.
Muren bliver kostbar og er som andre skriver ikke optimal som læhegn. Normale hækplanter er mindst 5-10 år undervejs inden de danner en høj "mur".

Et forslag kunne være et "levende" pileflethegn der lukker rimeligt tæt på 2-3 år. Det kan eventuelt støttes af et rionet imellem et par stolper eller 3.

"Dygtighed er ikke en dobbelt dosis af den almindelige evne til at lave noget halvgodt."

Hejsa..
Som jeg ser de foto du har sat på, tror jeg at jeg ville tænke lidt i en udestue.
Så har du muligheden for at "trække for" i den retning I føler jer genert, samt ugenet terresse på den "anden side" af udestuen. I får også mere glæde af den forår/efterår.. Ved godt den måske vil blive lidt dyrere men tror også brugsværdien vil vokse tilsvarrende.. (??????????)

Mvh Jan J
Tak for alle svarene! Vi har IKKE besluttet noget endnu, men er lune på ideen om læmuren. Men det gør da indtryk, at så mange siger at det ikke vil tage vinden - specielt når man sammenholder det med udgiften!

Vi har før snakket om at det ville være godt at snakke med en (have)arkitekt, for vores have er ny = én stor firkantet græsplæne = ikke så spændende nu. Der er sikkert en masse flotte og praktiske ting der kan laves, men det er svært at få ideerne når man ikke har haft have før.

Nogen der kender en god havearkitekt (Københavnsområdet)? Hvad koster det at få "sådan en" til at komme med ideer?

Mvh. AllanE
Der er yderligere 4 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også