Bølgeplader på krydsfiner - kondens ?

Jeg er ved at bygge et lille brændeskjul: 4 stolper, 2 remme + spær der-i-mellem. For at undgå at lægge lægter (og samtidig holde højden nede - skjulet skal nemlig være lavt), vil jeg oven på spærene lægge en plade af vandfast krydsfiner. Øverste vil jeg sømme plader af "tagpap i plader" - f.eks. Onduline eller Bitumen.

Spørgsmålet er nu om jeg behøver en ekstra liste mellem krydsfiner og bølgeplader for at sikre ventilation - eller kan jeg lægger pladerne direkte på krydsfineren ?

Mvh,

/Thomas
16 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Næh det skulle da ikke være nødvendigt. Men vil du være helt sikker så smør en gang tjære på pladen inden du lægger onduline pladerne.

V.h. Håndværkeren
Mange tak for dit hurtige svar :-)

Du nævner, at krydsfineren skal have en gang tjære. Jeg har noget Gori 88 træbeskyttelse stående, vil jeg få samme effekt ved at male pladen inden jeg lægger den på ? Jeg tænker, at målet må være at få evt. kondens til at prelle af oven på pladen og løbe af.
Du vil nu få en masse kondens under Onduline pladerne - ville foretrække den kunne ventileres væk.
Hvorfor ikke skrue en lask på spærrene, og lægge lægterne på den - i flugt med spærrene. Så bliver konstruktionen endnu lavere - og mere sund.

Mvh.

Jan R.
Jeg snakkede med et par tømre for ikke så længe siden, de forstod ikke den hysteriske snak der var omkring kondens på undersiden af tage. Som de var enige om, så var det måske noget der skete tre-fire gange på et år.
Der skal helt specielle forhold til for at der dannes kondens på undersiden af taget, det har noget at gøre med luft fugtigheden "kold jord" og varme oppe fra og kun ved en bestemt temperatur.
Da jeg skulle lægge stål trapetz tag på min værksteds bygning spurgte jeg dem om jeg skulle lægge en dampspærre op mod taget netop for at hindre kondensen i at dryppe ned i isoleringen. Og fik så ovenstående svar.

V.h. Håndværkeren
@håndværker
jamen det er jeg da enig i - isoleringen skades ikke videre, så længe kondensen kan bortventileres.

Hvis luftskiftet ikke er særligt stort under pladerne, vil der optræde kondens næsten hver nat - har set det på rigtig mange carporte - og det er vel ikke det sjoveste at få ned på en krydsfinerplade?

Mvh.

Jan R.
Annonce
@ Jan R.:
Jeg tænker lige højt:

Jeg forstår dig sådan, at hver lægte så vil ligge let "forsænket" i mellemrummene mellem spærene og hvilende på en laske på hvert spær ? I givet fald skal jeg så nok montere et stålbånd på kryds for at gøre konstruktionen tilstrækkeligt stiv - ved løsningen med krydsfinerplade giver pladen stivheden.

Hmmm - så vidt jeg kan forestille mig vil dit forslag give yderligere ventilation under bølgepladerne. Eventuel kondens vil løbe på undersiden af pladerne indtil den møder en lægte. Her vil den løbe ned at lægten og så dryppe på brændet underneden De små mængder vand er det i sig selv ikke noget problem - fidusen er, at kondensen via dryp kan ledes helt bort fra tagkonstruktionen.

@ Begge:
Brændeskjulet kommer til at stå ved et ganske forblæst hushjørne. Hvis jeg nu vælger løsning med krydsfinerplade, vil hulrummene under bølgetoppene i sig selv give tilstrækkelig ventilation over krydsfinerpladen til, at eventuel kondens vil forsvinde af sig selv ? Jeg kan godt se, at det gælder om at undgå, at al for megen kondens samles på pladen og løber ned ad den med afdryp på nederste kant. Info: Jeg har vist ikke nævnt det tidligere, men der er tale om enkeltsidet taghældning (dvs. ingen rygning), ca. 2 meter i bredde og ca. 1,2 meter i den "hældende" retning langs tagbølgerne. For at få et fornuftigt rumfang forventer jeg en hældning på 7 grader, som er OK med Ondulinepladerne, blot de understøttes tæt. Jeg er blevet fortalt, at hvis de ikke understøttes tæt kan de bule nedad - der er vist reelt tale om en slags meget tykt/let stift tagpap med i plader med bølgeform :-)

@Håndværkeren:
Hvis jeg nu ikke orker den flotte løsning foreslået af Jan R. med lægter på lasker, vil det så være OK at beskytte overfladen af krydsfineren med Gori 88 i stedet for tjære ?

Tak for jeres input, det er guld at lytte til folk med erfaring.
Grunden til at jeg foreslår tjære, er at Gorien er (så vidt mig bekendt) Difusions åben. Det kan jeg garanterer dig at tjæren ikke er.
Jeg er selv ved at hidse mig op til at lægge nyt tag på et udhus.
Der vil jeg også lægge krydsfiner og så blikplader direkte oven på. Krydsfineren får en gang lak eller andet rimeligt vandtæt, evt. tjære, så evt. kondensvand kan løbe af.
Det bliver med et fald på ca 30 cm på 4 meter.
Så sparer jeg lægter og undertag og det kan vel så gå økonomisk lige op med den lidt dyrere konstruktion med krydsfineren.
På undersiden vil jeg med tiden sætte ca. 100 mm isolering, både for at holde solvarmen ude om sommeren og holde lidt på den naturlige varme, så det i almindelighed bliver frostfrit.

Jeg mener at kunne forsvare denne løsning, fordi der kun er meget lidt stillestående luft i bølgerne på pladerne, hvis der er noget stillestående luft i det hele taget, idet der bliver åbent for oven og for neden.

Skulle det så om 30 år gå galt, styrter verden jo ikke sammen af den grund!

Med venlig hilsen
ktm

 

OK. Jeg skal naturligvis have gjort krydsfineren vandtæt med tjære eller lak.

Mvh,

/Thomas
Hvorfor brænder du ikke pap på ! eller de der singles, så undgår du kondens der ikke kan komme væk, og dit tag bliver et par cm lavere, og det garenteret også en mere holdbar løsning.

som du næsten selv siger, så er onduline plader noget være noget ! jeg kan personligt ikke lide dem.

Mine sider: Tømrer Fredericia & Festsange
Der er yderligere 6 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også