90 gr eller 25 gr kloakbøjning?

Hej

jeg er igang med badeværelses og bryggersprojekt. Jeg er pt ved at få lagt rør. Min kloakmester havde mere eller mindre stillet materialerne på plads men har ikke fået det helt samlet inden han pludselig skulle 1½ uge på ferie sydpå uden jeg vidste det. Så nu står jeg her og ikke kan komme videre. Det jeg så gjorde var at kontakte en anden til lige at lave det færdigt så jeg kan komme videre, det store problem kom så da han så arbejdet indtil videre!!!

Den første kloakmester vil bruge maxiflex2000 uden vandlås også lave en s-lås nede i gulv med efterfølgende 90gr. bøjning på. det var for at undgå den "dårlige" vandlås som sidder i selve afløbet. Den skulle renses alt for tit sagde han og s-låsen skal faktisk aldrig renses!

Den anden mester sagde direkte at det må man ikke lave. Det skulle være med lås i afløbet og s-lås hørte fortiden til. Den 90gr bøjning var HELT forkert, max 25gr i gulv sagde han, men gerne flere 25gr efter hinanden.

Hvad fa'en skal man lige gøre nu....hvem kan man stole på!!! Håber I kan hjælpe mig meget snart så jeg kan komme videre.

I bryggers skal der kobles vaskemaskine + kondenstunmbler og håndvask på afløbet. I bad skal der kobles badekar og håndvask på afløbet.

Mvh Lars

Vedhæftet billede af det den første mand mente er rigtigt.
6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Nu er jeg ikke aut kloakmester, så nogle må korrigere mig hvis jeg tager fejl. Den S-lås som du har, mener jeg man kun bruger ved lokummer uden indbygget vandlås. Den ville jeg ikke bruge i et gulvafløb, de er som regel jo også med indbygget vandlås. Med hensyn til bøjninger må man ikke have en "ren" 90 gr. bøjning i gulvet. For 3 år siden da jeg var med til at lave kloak i et gammelt hus, fik jeg at vide at en 90 gr bøjning altid skulle udføres som minimum med to 45 gr bøjninger. Dette af henyn til at du ikke får den skarpe drejning med risiko for at afløbet stopper.
hej.

Altså din første kloarkmester har ret, vandlåsen i gulv afløbet stoppe meget nemt især i bruseren. så iden er god nok, men det du skal er at smide den S-vandlås væk og i stedet anskaffe dig en P-vandlås, så slipper du for den 90 graders bøjning efter vandlåsen. Til kloarkmester nummer 2 så vil jeg meget gerne se en 25 graders bøjning tro den bliver svær at finde de fås jo som standart kun i 15,30,45,87(90) graders.
og det er altid en god ide at få så få skarpe knæk så muligt.

mvh steffens..
Hej

Efter min mening er indsatsvandlåsene en nødløsning, som en "rigtig" kloakmester ikke anvender.

Det er rigtigt at en P -eller S-lås næsten aldrig giver problemer, hvor indsatslåsene jævnlig kræver rensning (især ved vaskemaskine og bruseniche).

Hvis man skal lave løsningen med "90" grader bøjning anvendes en fodbøjning eller 2 stk 45 graders bøjninger.

Den eneste tid jeg anvendte indsatsvandlåse var da jeg gik til kloakmestereksamen, udelukkende fordi jeg syntes de var nemmere at tegne.
Rigitg kloakmester eller ej. Det kommer an på hvad det er for en type afløb man skal have. Hvis du bruger f.eks. unidrain afløb, så har jeg svært ved at se hvorfor man også skal sætte sådan et spetakel af en vandlås på (Trævlesien tager alt snask der kommer). Ja, skal man brække gulvet op senere og vil have et andet afløb etc, er det måske godt der sidder en vandlås støbt i gulvet, men sådan kan man sgu blive ved.
Men i og med du har et badekar bliver du nødt til at have en vandlås i gulvet, da der ingen form for vandlås er i et badekar. Den pungvandlås du garanteret sætter op under vasken, virker jo som vandlås der - så der er du dobbeltsikret
Det kan godt være jeg har misforstået det lidt, men ville det ikke være nemmere at lave et gulvafløb med 3 studse, og indsats vandlås, så kan du jo føre badekar og håndvask til dette afløb, og du sparer en pungvandlås under håndvasken.

Vandlåsen skal selvfølgelig renses en gang imellem, dette er meget nemt, og tager max 5 min. du kan gøre det regelmæssigt, f.eks hvert halve år (afhængig af brug) eller bare gøre det når der begynder at blive problemer med at komme af med vandet

Venlig hilsen

Klaus
Citat fra steffens

hej.

Altså din første kloarkmester har ret, vandlåsen i gulv afløbet stoppe meget nemt især i bruseren. så iden er god nok, men det du skal er at smide den S-vandlås væk og i stedet anskaffe dig en P-vandlås, så slipper du for den 90 graders bøjning efter vandlåsen. Til kloarkmester nummer 2 så vil jeg meget gerne se en 25 graders bøjning tro den bliver svær at finde de fås jo som standart kun i 15,30,45,87(90) graders.
og det er altid en god ide at få så få skarpe knæk så muligt.

mvh steffens..


Ja jeg havde også to stk p-låse på lager, men dem sagde nr.1 at han ikke vil bruge...de bruges kun når man kniber med at få fald nok!! synes nu selv det giver mest mening med en p-lås. Ovenpå den nævnte p-lås skal der sidde et afløb hvor badekar og håndvask går i. grenrøret er til wc og efter det kommer et 45gr rør inde fra den anden side af væggen. Her er også en s-lås/p-lås med afløbsrist, hvorpå vaskemaskine og tørretumbler er koblet på.

Jeg har i et andet bad som skal laves bagefter et unidrain. Der vil jeg gerne have overgang fra ø75 til ø110 også i p-lås og videre over til det toilet der nu skal kobles på..også videre ud i brønden. Hvordan jeg får koblet et ø40 på håber jeg kloakmesteren har en ide om. Men håber da jeg stadig kan rense igennem det ellers noget smalle hul i unidrain hvis nu det skulle stoppe....

Ellers tusind tak for jeres svar...og vil lige orientere min kloakmester(nr.1 som jeg vist hellere må beholde) om jeg vil have den p-lås...også måske med 15gr bøjning for faldets skyld.

Mvh Lars
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis