Problem med RAID/SATA-controller driver

Hejsa.

Jeg har et Intel DP35DP bundkort og har købt en ny SATAII HD. Den gamle IDE kører endnu uden fejl, ville bare ha´ lidt mere plads og fik jo så også lidt fart. Troede jeg.

For når jeg vil installere Windows på den og under installationen skal trykke F6 for at installere tredjeparts-driver, er det egentlig fint nok.

Men bundkortet understøtter ikke floppy-drev. Og hvad ligger den medflg. Raid og Sata driver så på? En floppy!! Tak Intel.

Jeg er kørende fordi man i Bios kan sætte SATA til køre som IDE, men det er jo ufedt når den nu kan lidt hurtigere. Hvor meget ved jeg egentlig ikke, men den anden er snart seks år gammel, så lidt må der vel være at hente.

Gik på nettet og fandt den rigtige driver, men den kan ikke installeres så længe Sata står som IDE. Og hvis jeg sætter det til Raid, som jo er det rigtige, i BIOS, kan den ikke boote. For den kan ikke finde HD´en. Fordi der ingen driver kan installeres...!!

Det redder ikke noget at ikke lægge driveren over på CD, for i drevet ligge Windows-CD´en jo.

Er der nogen af Jer der lige ved hvad man skal? Så ville jeg da blive rigtig glad.

Venligste hilsener

Mr T
7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg kan tænke mig til et par gode løsninger:

1) Prøv UDEN at installere din tredieparts driver. Langt det meste hardware kører FINT uden en driver. Det kører bare i kompatabilitets tilstand og dermed en del langsommere end max. Det rettes op når man efterfølgende i sit styresystem installerer den korrekte driver.

2) Lav en kopi til provat brug af din windows CD-rom. MEn lav et ekstra katalog med din driver

3) Benyt et USB floppy frev til installationen

4) Lad være med at boote fra den nye disk, Du kan sagtens bruge den "gamle" disk til at boote fra og eks. have paging filen liggende, og så have alt "det andet" installeret på den nye disk.
Hej Twist.

Tak for svaret.

Jeg har prøvet at lade installatione køre videre forbi F6-modellen, men så kan den slet ikke noget. Så kommer der en BS om at fjerne nyligt installerede diske eller controllere o.s.v. Så finder den slet ingen disk. Har osse prøvet at installere driveren senere i Windows, når disken kører IDE, men så siger driveren, at mindstekrav til installation ikke er opfyldt. For den fremstår det jo osse som om der slet ikke er Sata til stede.

Har osse kigget på Intels side og fundet nogle USB-drev, som de tillader at kunne bruges i forb. med systeminstallation. Men så vil jeg hellere købe (endnu) et nyt bundkort, der osse kan SLI, PCI-e 2.0. og OC (Har en DuCo 2160).

Og fint tip dér med en ny CD. Har lige her til aften brugt nLite på en kammis PC, men hans stenalder-floppy er meget slidt og har drillet før. Resten foregik på en Vista-PC. Jeg ved ikke hvad der skete, men da jeg kom hjem og prøvede fandt den filen, men den var beskadiget. Prøver igen i morgen, jeg tror det er vejen frem.

Men hvad mener du med det sidste? Er så´n en halvgammel begyndernørd, så den fik jeg ikke helt. Er det korrekt forstået, at du mener jeg bare skal have selve Windows-mappen liggende på IDE- disken og så ha´ programmer og Dokumenter og Docs.&Sett. på den nye? Det kan godt være det er pjattet, men jeg synes jo bare det skal køre Sata og ikke IDE når det nu kan. Som sagt, jeg ved slet ikke hvor meget det gør. Omdrejninger ville nok gøre en noget større forskel.

Venligste hilsener

Mr T
Heeeej igen.

Har prøvet at starte forfra og kun ha´ den gamle i. Installere Windows og så tilslutte den nye disk som Sata, men så kan jeg ikke få lov at kopiere hele molevitten over på den nye fordi bl.a. NTuser og pagefilen er i brug.

Kan man omgås det? For så er det ikke noget problem. Så kan jeg nemlig godt få lov at installere driveren inde fra Windows.

Venligste hilsener

Mr T
mht. step 4. Så jo, så mener jeg at hvis du har to diske, så kan du sagtens have en "smule" liggende på den gamle. Men hvis du HELT vil væk fra den gamle, så har du også andre muligheder. Omdrejningshastigheder på hhv IDE og SATA er dog normalt ikke så forskellige fra hinanden.. så rent hastighedsmæssigt burde du ikke kunne mærke voldsom forskel. Men fordeler man sine data over to diske, så skal der (i allerbedste fald) kun laves halvt så mange læsninger pr disk hvilket betyder dobbelt så hurtig indlæsning. Det er også derfor en morderne server normalt har mere end en disk (foruden af backup hensyn).

Som du selv er inde på kan du kopiere filerne fra den gamle disk til den nye... Det må du dog ikke gøre med windows, pga. de filer der er i brug. Paging filen kan du slå fra, men ikke kernel. Du kan dog kopiere kernel (ej flytte) og siden prøve at boote fra din nye disk. Husk dog lige at den nye disk skal aktiveres som boot disk inden du prøver. Det er også vigtigt at system filerne indlæses (dvs. IKKE kopieres) på den nye disk, da de skal índlæses ved boot og dermed peges på af bootsporet på disken. Det gør windows IKKE selv med mindre du vælger disken som installationsdisk, hvilket er noget du har problemer med.
Et godt, men ikke altid HELT gratis alternativ vil være at finde et "diskmigrering" værktøj. Altså et program der kan flytte hele din boot partition fra den gamle disk til den nye, og aktivere den for dig, inaktivere den gamle disk osv. Men de gode løsninger er ikke gratis, og de gratis løsninger er ikke lette at arbejde med. Jeg har ikke selv brugt et sådant værktøj de sidste ca. 10 år, så der er nok kommet nogle nyere alternativer siden sidst (jeg benyttede "ghost" dengang, men det er vist ikke gratis mere).
Okay, kender godt Norton Ghost og har brugt det med stor fornøjelse, indtil jeg fik det ny bundkort, som heller ikke har PS2-indgange. Så kunne mit trådløse sæt ikke findes og Ghost gik i stå. Ellers rigtig fedt program. Med stort bøvl til følge med en PC der blev midt mellem DOS og Ghost...

Har prøvet nLite et par gange, men stadig ikke helt rigtigt. Skal lige prøve i ro og mag et par gange mere, og hvis ikke det kører, ender det med et nyt bundkort. Der er efterhånden så mange utilfredsstillende småting ved det, at et nyt Asus til under en plov indfrier langt flere af mine forventninger.

Sådan ved du sikkert også det er, man må bare selv se sig for, holde tungen lige i munden og prøve at finde vej i junglen. Og det koster ind i mellem lidt lærepenge. Så hvis det ér, laver jeg en InternetPC ud af den gamle HD, bundkort og forskelligt jeg har liggende. Så slipper min musikcomputer for både malware og sløvende sikkerhedsprogrammer.

Og så ellers mange tak fordi du brugte tid på at svare.

Venligste hilsener

Mr T
Annonce
Hjehje igenigen.

Så var der bid! Fik alligevel noget ud af dit svar. Fandt et link til den ny disk´s, Seagates, hjemmeside, hvor deres gratis klon-program hedder DiscWizard. Installerede, sagde kør, valgte Klon og sagde næste en masse gange og vupti, så var der klonet. Ud med den gamle disk og fino boot fra den ny! I Sata-mode. Og det kan man altså tydeligt mærke når man sidder og arbejder. Det er naturligvis ikke turbo, men lige så klart som når man f.eks. dobler rammene op. Juhuuu.

Så glæde i det lille hjem, Sankt Hans aften blev alligevel smuk...

En rigtig god en af slagsen til ikke mindst Mr Twist men også alle I andre.

Venligste hilsener

Mr T
Jeg har ikke læst hele tråden igennem, så tilgiv mig, hvis jeg har overset noget eller misforstår.

Du har allerede en IDE disk og vil nu installere et SATA2 drev i tillæg?

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om bundkortet er vred over, at du har IDE disken til at køre Master og samtidig sætter et SATA2 drev i SATA stik 1. Med andre ord: Begge drev kører som "hoved" drev.

Du burde vel heller ikke behøve at installere RAID/SATA drivere, for du skal vel ikke køre RAID?

Som jeg ser det, burde skidtet vel boote fint op, hvis du har din IDE disk til at køre Master og så tilslutter din SATA disk i SATA stik 2.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis