Ja hun skal nok blive fin, men du skal sikkert ikke forvente at vinde sejlklubbens onsdagssejlads i hende
Hun er lige så bred som vores Albin 25 og 4 fod kortere.
Vi kender ikke typen, men et gæt kunne være, at den er bygget som skolebåd, altså til at lære at sejle for sejl i. Dimensionerne antyder, at man kan kvaje sig endog rigtig meget, uden at hun krænger faretruende.
Det virker også som om, der er god plads om læ, når man ser billederne. Så det kan blive en rigtig god familiebåd, hvis I indretter hende fornuftigt. Og med det klinkbyggede skrog og den store bredde, bliver hverken lillemor eller evt. børn skræmte i lidt frisk vind.
Om hun er en flot svane eller en grim ælling er jo op til øjet, der ser - nogle er til Ferrari, andre til en praktisk stationcar.
Hovedsagen må være, om I er glade for - og stolte af - båden. Så kan andre tænke som de vil, det er deres problem, ikke jeres.