1. Forum
  2. Bolig
  3. Lav-Hus

Mørtelfuge omkr. vinduer

Jeg har netop fået et læs vinduer. Når de er sat i, skal de jo fuges, og producenten kræver at det sker med diffusionsåben fuge.

Mine spørgsmål lyder:

1. Kan man selv lægge mørtelfuger m. fæhår (det lyder umiddelbart nemt..)

2. Kan man bruge rockwool som isolering for denne type fuge, eller skal det være Kraka-værk (som er meget dyrt)

3. Skal jeg bare glemme håndværket, og bruge fugestrimmel, - og hvis, hvilket mærke?

På forhånd tak
Martin Poulsen
Niels - Erik, Nykøbing Sj.
Jeg har netop fået et læs vinduer. Når de er sat i... Vis hele indlægget
17 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
i langt de fleste tilfælde fuger man med en lukket fuge udvendig, og en liste indvendig.....

hvis man absolut vil ha en måske acryl fuge indvendig, skal man ha en åben fuge udvendig.........

og husk nu at få isoleret godt mellem de to fuger, eller er det som at "fyre" for fuglene..........
Hej

Jøsses som i vrøvler!! wink

Så længe et vindue placeres i et stykke murværk, kan man fuge og afslutte som man vil både ud- od indvendigt.

Det er lidt andet når der monteres i betonvægge, da skal man nok for en sikkerheds skyld fuge med elastisk/diffusionstæt fugemasse indvendigt, og diffusiontåbent udvendigt, selv om jeg aldrig har oplevet problemer, hvis man eksempelvist har gjort det modsat.

Forskellen er, at teglsten har en fantastisk evne til at transportere eventuel fugt væk.

Polyrethanskum er et fantastisk produkt til at tætne/lime/understøtte et vindue eller en dør, men som alt andet arbejde skal det gøres rigtigt.
Bevares har jeg dog enkelte gange måttet demontere et vindue hvor skummet har trykket karmen, men det tager da ikke mange minutter at demontere skruerne og save den skive (10-15 mm) skum ud, hvor det er galt og så skrue/skumme igen.

Jeg begyndte at anvende skum i ca 1976/77 ,og kan ikke mindes at have haft en eneste reklamation over utætte vinduer/døre siden, og før den tid var det et tlbagevendende problem med utætheder her.
Mvh

Orla Nautrup

www.danskbygningsundersøgelse.dk
Hej Orla,

nu ved jeg ikke så meget om at sætte vinduer og døre i, men hvordan kan du påstå at fugten fra et vindue der er monteret i expanderende skum kan vandre gennem skummet og ud i murværket , polyrethanskum har sgu da en mega diffusionsmodstand der forhindrer dette ?
Hej

Nogle mener at polyrethanskum er fugtsugende, og nu menes det, at det er megatæt.
Begge ting kan være rigtigt, men faktum er, at teglstenene transporterer fugten videre/udenom, ligesom de gør i bunden af en hulmur, hvor der ind imellem står en blank vand oven på pappen på soklen.

Hvis der er nogen som har beviser på, at denne påstand ikke er rigtig, har jeg lovet at indsamle beviserne.
Mvh

Orla Nautrup

www.danskbygningsundersøgelse.dk
Hej Orla,

nu har jeg daffet lidt rund og fandt faktisk en PAM værdi på 1-komponent polyurethanskum til brøndgods som omregnet giver en Z-H2O-værdi på ca. 180 og der får du ikke meget vandvandring igennem.

Om skummet så er kapillart - det tvivler jeg så på - men det er jo egentligt ret nemt at udforske - man laver bare en blok skum på 10x10x10 cm vejer det og måler det som en mursten ...

Dvs. måler minutsugeevne (kapillareffekt) (nedsænket 1 minut i vand) og vandoptagelse (nedsænket 2 dage i vand) - derefter har man en ret god fornemmelse af hvordan materialet opfører sig.

Det kunne være ret sjovt at prøve - jeg tror ikke skum kan være vand/fugtbærende.

Sjovt du lige nævner det der med vand oven på pappen i hulmure, det er sgu ikke kun vand der står der nede og danner forbindelse mellem yder og indermur - alt efter håndværkeren der har muret væggen op, så kan der ligge et helt lag af sammensurium af nedfalden mørtel fra selve lægningen af murværket (for meget eller for våd mørtel) til at man simpelthen bare smider mørtelrester fra afrensning af værktøj ned i hulrummet.

Dette kan sagtens skabe nogle cm. fast forbindelse mellem ydermur og indermur - der er rigeligt til at transportere vand mellem dem og så har men pludseligt "de forbundne kar" mellem ydermur der optager masser af fugt/vand og hvor trykket er størst for neden og indermur der står klar med kapillareffekt og som forøvrigt tit har en diffusionsmæssig "tæt" overflade indadtil.

Lige pludseligt bliver konstruktionen som et kapillart U med isoleringsmateriale liggende i U'et der effektivt forhindrer diffusion i hulrummet - vandet vil selvfølgeligt forsøge at komme ud på begge sider - men bliver stoppet af årelang akryl behandling og så begynder det at blive "rigtigt" morsomt ....

Man har nemlig skabt et eldorado for skimmelsvamp som ikke blot lever indvendigt i huset men også udvendigt på selve murværket.

Så problemet i murværk er ikke kun at "der står vand" oven over pappen (som må tilskrives utætheder) men også mørtelaffald fra opbygningsprocessen der virker som den kapillare gangbro.

mvh
Annonce
Hej Mur&Maling

Det er rart at se nogen gå op i tingene, og lave undersøgelser, men der nogle helt elementære fejl i dine konklusioner.

Uanset om skum er fugtsugende (hvad den kan være i nogle tilfælde) eller ikke, har teglsten den egenskab, at den vil transportere evt. fugt ud på ydersiden af muren, med det samme der er mere tørt her end inde i muren, og det er der trods det danske vejr det meste af tiden.

Ved hulmure tænker jeg nok mest på nyere muværk hvor der er papindlæg efter nugældende normer og hulmursisolering, og her er der ikke megen mørtelspild i bundet grundet isoleringen.

Især nyere murværk bliver ved slagregn opfugtet på på bagsiden (i hulmuren), og der hober sig vand op i bund af hulmur, som så via papindlæg bliver ledt hen til formur, og via teglenes kapillarvirkning langsomt ført ud i det fri.

At der kommer vand ind i en hulmur behøves ikke at skyldes utætheder, men teglsten er ikke tætte, og især ved nyere teglsten trænger der fugt igennem, jeg har faktisk set vand løbe i stride strømme ned på bagsiden af en halvstensmur i et tagrum.
Mvh

Orla Nautrup

www.danskbygningsundersøgelse.dk
Hej Orla,

tak, har beskæftiget mig med det i nogle år på lægsmandniveau, fordi det er sjovt ;-)

nej, der er faktisk ikke de store fejl i mine konklusioner, men vi snakker bare om to forskellige ting, mit udgangspunkt er byggeteknikker fra 60'erne, hvor man først efter at have bygget en mur isolerede med leca og der røg sgu meget puds ned i bunden af murværket, specielt når murerne dengang havde travlt.

Du snakker om at man i processen med at opmure facaden samtidigt lægge f.eks Rockwoll A-murbatts som isolering og der har man selvfølgelig ikke samme problem.

Vi bliver nok også nødt til at blive enige om at en mur primært optager vand kapillart og afgiver vand ved diffusion - skal vand løbe på indersiden af en mur, så skal der enten tilføres mega meget vand på ydersiden, være utætheder eller være nogle trykforskelle, der kan lave det fænomen.

Kapillareffekten er så stærk i en mursten, at du kan lade den ligge nedsænket i vand i 2 dage og lade den optage 30% af dens rumfylde af vand, så kan du fiske den op og lægge den på bordet - man skulle nu tro at der blev vådt på bordet under murstenen - det gør der ikke !

Man kan faktisk nærmest pøse vand på en mur i 3 meters højde og lade den løbe ned af muren, på en tør mur når det aldrig ned i 0 højde, det bliver simpelthen suget ind af muren inden det når så langt (selvfølgeligt alt med måde og alt efter stenens minutsugning).

Det problem med vand der nærmest siver ned af indermuren er nok et helt andet fænomen, nemlig at du har nået murens mætningspunkt og til stadighed tilfører murværket vand (i form af slagregn) på ydersiden, her træder en anden naturlov ind, nemlig tyngdeloven, for tilføres muren over hele fladen (f.eks på grund af manglende udhæng) vil vægten af vandet begynde at få det til at vandre nedad i muren og da der tilføres vand på hele den udvendige flade, så trykkes vandet ud på den indvendige, så det der opfattes som nedsivende vand (det bliver mere og mere jo længere man kommer ned) er i virkeligheden det, at der på grund af trykket trykkes mere og mere vand ud jo nærmere man kommer bunden - vandringen af vandet er nærmere i muren end uden på, fordi man hele tiden tilfører vand på hele stighøjden og ved mætningen af murstenene har sat den kapillare effekt "ud af drift".

Vil man opleve den process på en let og sjov måde kan man tage f.eks en natursvamp, der også optager vand kapillart, dyppe den i vand så den er drivvåd lægge den på køkkenbordet eller hænge den op, så kan du se hvordan tyngdekraften overhaler den kapillare egenskab i svampen, for den vil blive drivvåd og afgive vand i bunden og tørre op i toppen lige indtil den kapilare effekt igen får overtaget, så vil den afgive vandet ved diffusion og være våd i midten men virke tør på overfladen.

Problemet er selvfølgelig så at hvis man i bunden af et murværk enten har en sø stående eller
nogle murslagger liggende - så er der den fysiske forbindelse som er nødvendig for at en kapillar process kan foregå og så vil vandet selvfølgelig også vandre over i indermuren, for der har du den "tørre svamp" og så vil du via indermuren få en diffusion ud mod det indre rum - og enhver diffusion skaber kulde og hvis du har noget der er koldt i et rum med en høj luftfugtighed så kondenserer luftens fugtighed der og så har du pludseligt vand/fugt på indersiden af væggen og hvor der er vand, der skal ikke meget til at der også gror svamp.

I 60'er huse med legaisolering kan det selvfølgelig være lidt af en udfordring at rense ud ved f.eks at tage nogle bundmursten ud, men legaen kan jo suges ud og det er så en rigtig god ide at
fjerne eventuel nedfalden mørtel i muren inden ny isolering blæses ind - specielt hvis man har områder med tildens til skimmelsvamp nær fundamenterne - en anden måde er selvfølgelig at forsøge at affugte områderne indefra med specialmaling.

Jeg har f.eks med stor succes brugt specialmaling i loftet over min bruseniche, hvos jeg efter en renovering af badeværelset overgif fra et pudset loft til et glat loft lavet af vådrumsgipsplader belagt med filt og malet efter alle kunstens regler - det blev så glat og vandafvisende det loft at dampen fra brusebadet kondenserede i vanddråber - og vupti så begyndte der at komme små ansamlinger af skimmelsvamp som hee tiden skulle afrenses med klorin/rodalon - idag har jeg nul dråbekondensering og ingen skimmelsvamp.

mvh
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele


Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også
Lav-det-selv brugere får 20% på maling med vores rabatkode