Sofabåd...

Hej alle.

For et par uger siden var vi en smut i Københavns Havn, bare for at få en dejlig sejltur og se Hovedstaden fra en lidt anden vinkel, end vi normalt gør, når vi drøner over Langebro eller holder i kø ved Bispeengbuen.

Vi så mange 'skæve' ting, husbåde i alle afskygninger, Peter Madsens mini-ubåd i aktion, de gamle torpedobåds-skure på Holmen, som nu er mondæne kontorer, Amager-siden af Sydhavnen, som gudskelov stadig har den dér Klondyke-agtige stemning, som står i skarp kontrast til alt det prestige-byggeri, som foregår lige over på den anden side af havnen.

Men én af de sjoveste ting, vi så, var denne her:

http://www.albin25.dk/images/sofabaad.jpg

En tømmerflåde med en 15 HK påhængsmotor, hjørnesofa, sofabord og kuglegrill. Når man ser alle de fornemme både, der ellers ligger, får det én til at tænke på, hvad formålet med at være på vandet egentlig er - skal man vise sin flotte båd frem eller bare have det hyggeligt?

Vi ville nok ikke lige tage på ferie i en konstruktion som den viste, men vi tilbragte gerne et par timer i godt selskab dér biggrin

Lars & Elizabeth, Bente II, Ishøj, XPE3524, MMSI 219015911

Led os ikke i fristelse... vi kan sagtens finde vej selv...

1 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jamen hvad kan man så forlange mere, det er jo den rene luksus, bare synd når det bliver regnvejr.
For mange år siden da jeg stadig boede i Svendborg, kom der sådan en kæmpe tømmerflade med et halvt "pacelhus" på. Flåden var omkring 25 m. lang og 10 m. bred. Den blev drevet frem af en stor diesel motor der stod inde i huset og så en fri kutter skrueaksel med omstyring på propellel, styrmanden stod på taget at huset og styrede med et kæmpe stort hjemmebygget knoprat. Der ud over var der have bænke borde og stole af diverse ubestemmelig karakter, men de så nu ud til at have det mægtig hyggeligt.

V.h. Håndværkeren
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis