Ophuggere

Hej

Er der nogen der kender til ophuggere der han en stor bunke biler som
man selv kan rode rundt imellem og finde det man skal bruge? De huggere
jeg er stødt på har allesammen sådan noget edb-udstyr hvor de kan slå de
enkelte dele op og lange dem over disken, næsten som når man handler nye
stumper. Jeg synes det kunne være interessant at snuse rundt mellem
vragene for at se om man skulle falde over et eller andet smart og
brugbart. Hvis I kender til en i Roskilde/København området er det bare
et ekstra plus.

Jeg har selv engang imellem skrællet en gammel bil for de stumper jeg nu
lige kunne have fantasi til at få brug for og sendt resten til
jernværket. Burde man ikke lave et eller andet forum hvor man kunne gøre
hinanden opmærksomme på at man nu var igang med den og den bilmodel så
hvis der var nogen der havde brug for en stump, så er det bare at
spørge. Jeg synes da det er synd at presse en bil hvor en eller anden
lige kunne have brugt kølergitteret, en viskerarm eller noget af det
andet man som regel ikke gider pille af. Hvad med at lave en
dk.fritid.ophug hvor man kunne annoncere at man havde en Toyota et eller
andet som ryger på jernværket om 14 dage, så hvis nogen havde brug for
et eller andet? Man kunne sagtens holde hinanden informeret om hvad man
har af skrammel i baghaven, som regel hører man det fra en som kender en
osv., men det kan da sagtens gøres mere effektivt.

Nu jeg er igang. Er der nogen af jer der kender en som har en Nissan
Cherry fra midtfirserne som "stumpebil"? Jeg leder efter sådan en
kabeltrukket anordning til at åbne og lukke for de bageste sideruder i
en todørs bil.

Hygge..
Thomas
1 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Der ligger en sådan hugger i Sigersted mellem Sorø og Ringsted, hver søndag
er der skrue selv dag.

Hilsen Michael

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis