Hejsa
Jeg har et hus som fylder 100 år næste år, og vi skal igang med at male huset inden for den nærmeste fremtid.
Huset består af stænkpuds på væggene som vi maler med noget diffusionsåbent maling.
Min tvivl går på vores sokkel, hvor der skal pudses op nogle steder hvor der var løs puds og derefter skal den males.
Vedr. Pudsning, så har jeg læst at huse før ca. 1930 ikke indeholder cement i den brugte mørtel. Derfor går jeg ud fra at jeg ikke må bruge mørtel med cement i til reparation af soklen, eller er det underordnet når det kun handler om små reparationer af 20x20 cm eller lignende? Hvis jeg ikke må bruge cementmørtel skal det vel være en form for kalkmørtel? Hvad skal man bruge der?
Vedr maling, går mit spørsmål på om jeg bare kan gå ud og købe alm. sokkelmaling til min sokkel? Er sådan en sokkelmaling diffusionsåben? Vil en diffusionsåben maling kunne holde fugt ude på en sokkel? Er lidt i tvivl om hvad jeg skal anvende, for det er vel "farligt" at bruge en ikke-diffusionsåben maling til soklen hvis den indtil nu har haft mulighed for at "ånde"?
har smidt et billede af soklen med.
Gode råd modtages gerne