Gearskift med kabel

Min nyindkøbte gamle motorbåd har en 14 HK Marstalmotor, som er født med en gearskifter på ca. 15 cm, hvorpå der er tænkt monteret en egentlig gearstang.

Jeg kunne ikke leve med at skulle forlade styretøjet for at fare ned bag i båden for at skifte fra frem til bak og har derfor indkøbt en dyr gear/gasregulering og trukket kabler til gearskifter og karburator.

Så vidt så godt. Men kabler har kun en max bevægelse på små 90 mm og gearreguleringen ca. 87 mm. Og skulle jeg benytte det oprindelige hul i gearskifteren ville afstanden fra max frem til max bak være på 117 mm.

Jeg har nu boret et hul længere inde på gearskifteren for at komme ned på den korte afstand, men det er endnu ikke helt nok. Jeg skal længere ind mod omdrejningspunktet for at gearet virker tilfredsstillende.

MEN vi kan huske fra skolens vektorregning, at de nødvendige kræfter for at skulle flytte gearstangen med en stadig kortere afstand til omdrejningspunktet stiger med kvadratet på eet eller andet, og jeg er bange for at kablet ikke kan klare større tryk (trækket går nok)

Har nogen været ude for samme problem og har nogen en god idé til en bedre konstruktion af et kabelskift?
24 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Nogle landbrugsmaskiner har et lign. kabeltræk til at betjene forskelligt med, tror det kaldes Bowden, det er meget kraftigere bygget og skulle kunne bruges. Måske kan man finde et brugt ved en maskinhandler. det kan så ikke kombineres med gassen, men det du har, kommer aldrig til at virke.

Lav det selv - det gi'r de bedste klagemuligheder

ErikChristensen 
Jeg er bange for at du har ret, Lynæs. Jeg talte i dag med Marstal Motorfabrik om spørgsmålet, og det skulle jeg selvfølgelig have gjort fra starten. De sagde det samme som du. Mit kabel duer ikke, og det fine gas/gearskifte, jeg har købt, duer heller ikke. Jeg skal have et Teleflexskifte og et kraftigt gearkabel, som har en vandring på 150 mm. Begge dele kunne fabrikken skaffe.
Man bliver klogere af erfaring og til gengæld meget meget fattigere.
Men tak for dit tip og altid gode svar, Lynæs.
Nej øv.. Jeg står med samme problemer. Jeg undrede mig over, at min Marstalmotor ikke virkede "belastet" når fremadgående gear via teleflex-styringen blev koblet ind. Det viste sig, at gearet ikke var koblet ind. Den filede blot på koblingen. En "fods" blide tryk på gearskiftet i maskinrummet ændrede dog på situationen. Min maskinmester (far) forsøgte at justere teleflexen, men samme problem som ovenstående gjorde sig gældende. Da jeg ved Volvoforhandleren på havnen forespurgte på en kraftig teleflex, var svaret negativt, og han anbefalede en gammeldags gearstang op gennem dækket. Lige nu udgøres mit gearskifte under havnemanøvre af et merlespiger der betjenes med foden ned gennem lemmen til maskinrummet. Meget upraktisk!
Et merlespiger - det er dog lidt teknisk trods alt. Jeg bruger min nabo til at træde gearstangen i bund for fremadgående og hale baglæns i en snor, igen kombineret med en hæl, når vi skal bakke. Behøver jeg at sige, at havnemanøvrer foregår med opskud og slukket motor. Resten er forhaling fra pæl til pæl. Det blev kun til den ene tur. Svarer til at køre i København i myldretiden uden bremser. Nu er det kraftige gearkabel og tilsvarende gearskift bestilt i Marstal, og han har lovet at det kommer til at virke. Du skulle prøve det samme. I det hele taget kan jeg varmt anbefale at ringe til Marstal Motorfabrik. De ved ALT om deres motorer og om alle vores små og store problemer. En kombination af Lynæs og Marstal - så er den hjemme.
Kan godt være, at jeg er lang ude - men kunne godt tænke lidt sparring på følgende:
Min gearstang sidder også uhensigtsmæssigt - men jeg har vendbar skrue, så det handler kun om at koble ind ved start, og koble ud inden agterfortøjningen går i skruen. Den tidligere ejer havde lavet noget med et håndtag, som jeg ikke synes virkede - men tænkte:
Hvis nu jeg indkøber sådan en "dims", tager en vinkelsliber, og fjerner det meste, og sætter den ene ende til geararmen, og den anden til båden - gad vide om det så virker????

There are 10 types of people.

Those that understand binary, and those who don't

Annonce
Jeg tror faktisk ikke den donkraft arbejder ret hurtigt...

Gå efter bolden - ikke manden.

Den glade ejer af en "Maxi 77" byggeår 1980 nr. 3012
 Svendborg

Hvorfor købe en donkraft, når det er en liniær motor der skulle bruges, de fås uden resten. Det vil gå langsomt, hvis den skal trække i toppen, men der skal flere kræfter til længere nede. Men først sæt en kraftig lystfiskervægt i toppen, og mål hvor mange kg der skal til at trække den her. Er vægten for lille, så forlæng gearstang, til det dur. Derefter er det bare regning. Så gælder der om at finde en passende motor med den rigtige vandring.

og man behøver heldigvis ikke at forstå binært.

Lav det selv - det gi'r de bedste klagemuligheder

ErikChristensen 
Selvfølgelig kan hastigheden være et problem - og tanken var alene at anvende gevindstang med motor - og til det synes jeg prisen på under 400 kr, med kontrol var rimeligt. Iøvrigt er donkraften angivet til 2 T, så må der være "nogle kræfter" i gevindstangen (vel ca. halvdelen - eller er det for længe siden jeg har gået i skole?) Skal jeg ud og anskaffe en aktuator + styring bliver det væsentligere dyrere

There are 10 types of people.

Those that understand binary, and those who don't

Hvor mange omdrejninger kører den motor i minuttet? Og hvad siger din gearstang til et tryk på 2 tons? En motor er solid og en gearkasse ligeså. Men der kan ikke være føling med gearskiftet med en startkontakt til en motor og en gevindstang, som sikkert vil kunne brække gearstangen af, hvis du lader motoren køre for længe. Mit kendskab til disse dele er ikke stort. Men sund fornuft kan også bruges. Prøv i stedet et kraftigt gearkabel og et greb, hvor du kan fornemme gearskiftet. Storm-P metoder kan bruges i mange sammenhænge, men hvorfor bruge dem i dette tilfælde, når du kan anskaffe ting, som er beregnet til formålet.
Og skal du bremse i en fart, skal din motor på gevindstangen virkelig op i omdrejninger. Det kan tage dig måske et helt minut at gå fra max frem til bak. Det vil svare til en bremselængde på 5 km i Københavns myldretid.
gerhard. hvordan skal det sidde i forhold til hinanden ?

Lav det selv - det gi'r de bedste klagemuligheder

ErikChristensen 
Der er yderligere 14 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis