Strøm til Transportabelt anlæg

Hej alle sammen..

Jeg brænder inde med et spørgsmål..
Jeg skal som i denne tråd http://www.lav-det-selv.dk/forum/showthread.php?t=49682, lave et anlæg til denne års roskilde festival... Jeg er bare ikke helt sikker mht strømkilden...

1: Jeg har ledt rundt omkring på nettet efter disse "batteriboosters" men synes ikke helt jeg kan finde noget ? Kan den her bruges http://www.harald-nyborg.dk/merinfo.asp?varenr=3834&n=60100
Ellers må i gerne linke til andre forslag i samme stil, da jeg ikke har tænkt mig at rode med et bilbatteri...

2: Min næste problemstilling er lidt tilslutning.. Da jeg overhovedet ingen erffaring har med bilstereo af nogen art, ville det være super fedt hvis der var nogen der gad skære det helt ud i pap for mig: Hvordan jeg simpelhend forbinder booster/batteri med den bilradio der skal være i mit anlæg, altså hvilke stik og kabler skal jeg bruge?

Det ville være fedt biggrin

Morten biggrin
1 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hejsa,
Den du linker til der hos HN er en batterilader - som godt nok giver 12 V, men som skal bruge en 220 V stik kontakt - og så er du lige vidt.

Du skal have fat i sådan een her:

http://www.thansen.dk/product.asp?c=1770045311&n=-1643807823&pn=-1632704584

Den er egentlig beregnet til at starte en bil som er løbet tør for strøm, men den har også et 12 volt strømudtag - det er det du skal bruge - herom senere.

"Jumpstarter" kalder T-Hansen den. De kan ofte findes på tilbud hos HN, Bilka, Jem og Fix, Metro osv. til 249 - 299,00 - men der er jo ikke lige sæson for starthjælp lige nu...

Nå - sådan en jumpstarter eller batteribooster om du vil, har et 12 volt udtag ( den på billedet har det i siden - rundt hul med en gummiprop i ). Dette udtag er et såkaldt 12 volt cigaret tænder stik. Altså man skal have fat i et 12 volt han-stik til et 12 volt cigaret tænder hun stik ( som det der sidder i boosteren ).
Sådan et han-stik kan du købe mange steder - i hvert tilfælde i en butik for auto-tilbehør. Det koster nok 25-45 kr.

Din auto-radio skal have strøm - 12 volt - plus og minus. Det fremgår som regel ganske tydeligt af din auto-radio, hvad der er hvad. Minus ( også kaldet stel ), er som regel sort, og plus er som regel rød og har ofte en sikring koblet på selve ledningen.

Den røde plus ledning fra auto-radioen skal forbindel med plus på dit 12V han-stik. Plus er polen i midten af stikket. Stel - eller minus om du vil - skal forbindes til dit 12V han-stiks minus / stel pol - det er forbindelsen ude i siden. Når du står med det i hænderne er det ligetil. Ledningerne skal enten skrues eller loddes fast til 12V han-stikket.

Brug noget ikke for tyndt ledning til strømmen. Du kan i auto tilbehørs forretningen købe den længde ledning du vil have ( afhængig af hvor langt radioen skal være fra boosteren ) - men køb rød til plus og sort til minus i minimum kvadrat 2,5 mm2 ( det er tykkelsen på ledningen ), så går du ikke helt galt.

Nu sætter du bare 12V han stikket i din frisk opladede booster ( jumper ), og du er kørende et par døgn eller noget i den stil. Du skal selvfølgelig have højtalere forbundet til din radio også, og måske en antenne.

Hvor lang tid du kan køre på en opladningen, afhænger dels af størrelsen på boosterens batteri, og dels af hvor højt du spiller med din autoradio, og hvor kraftig ( antal watt i udgangseffekt ) denne er. Lav en ny tråd eller send mig en pm hvis du vil have det regnet ud - det er et rimelig simpelt regnestykke.

God fornøjelse !

Med venlig hilsen

Vangsøe

Vangsoe
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis