Montering af liste i køkken

Hej alle,

Så er det langstrakte køkkenprojekt tilbage igen smile

Denne gang er jeg dog ved at få sat selve køkkenet op og her møder jeg så en udfordring, som kan virke banal, men jeg har svært ved at se den bedste løsning. Jeg har et indvendigt hjørne (L-formet) med et køkkenskab (vask) på den ene side og en skuffesektion på den anden side. For at det hele går op i en højere enhed har jeg fået at vide, at der skal monteres en 5 cm. liste mellem de to skabe (i forlængelse af skuffesektionen/vinkelret på skabet), men hvordan i alverden monterer jeg lettest denne liste? Er det bare med et par vinkelbeslag på hver side? Og hvordan skærer jeg sådan en liste, så den bliver pæn nok i snittet til at sidde der? Jeg ser næsten ikke andet end at håndsave den?

Tak for hjælpen

/Inger

8 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Umiddelbart skal den saves på en bord sav hvis den skal være helt lige. Men hvis du tager dig sammen er jeg sikker på du kan save den i hånden så det bliver i orden, men det kræver dog at det er en rimelig skarp fuksvans du bruger.

Forstår ikke helt hvor det er listen skal sidde henne?? Det er jo egentlig et pas stykke og det ville jeg aldrig sætte i et hjørne det skal helst helt ud til væggen og sidde så man får en pæn afslutning langs med væggen

Hjemmelavet er ikke nødvendigvis et kvalitetsstempel.

Hej igen,

Jeg har vedlagt tegning over mit køkken. Øverst i venstre hjørne er der faldstamme samt vand og varmerør. På langs ad vinduet har jeg et køkkenskab som måler 80, men kun med en låge på 60. Dette er for at udnytte så meget som muligt af pladsen ved VVS-installationerne. Vinkelret på dette skab (Køkkenets L-form) har jeg 4 skabe med skuffer, som alle er 80 brede. Alle elementerne er 60 dybe. For at der i hjørnet er plads til at jeg både kan åbne skufferne ved den venstre væg samt sabsdøren ud mod vinduet som sidder vinkelret på, så er der nødt til at være en afstand mellem de to elementer. Jeg har fået at vide, at 5 cm afstand er det bedste.

Lyder det stadig som sort tale? Så må du lige sige til - så prøver jeg igen.

Tak

/Inger

Det er stadig lidt sort men tror jeg har forstået det nu. Passtykket kan du vel komme til og skrue fast inde fra skabet af vil jeg tro det har jeg altid gjort når jeg har lavet sådan nogle stykker. Men det skal godtnok helst være skruet fast i begge skabene.

Hjemmelavet er ikke nødvendigvis et kvalitetsstempel.

Hej igen Inger...

Du behøver ikke at save så nøjagtigt hvis din mellemliste bare har én pæn kant.

Lidt inspiration...

ingerskab.gif

"Dygtighed er ikke en dobbelt dosis af den almindelige evne til at lave noget halvgodt."

@Buch: Jeg tror Ingers situation er som vist på tegningen, så mellemstykket kan ikke gå bagom vaskeskabet.

@Inger: Har jeg ret, må løsningen være at skære mellemstykket med en rundsav (med en skarp klinge) mod et land eller retholdt.

Først monteres vaskeskabet og mellemstykket skrues på inde fra. Derefter det første skuffeskab (så vinklen dannes) og dette skab fastgøres så til mellemstykket fra indersiden.

Hvis du har mulighed for at bruge en rundsav så husk at skære fra bagsiden ellers flosser det. Du kan osga påklæbe noget god tape på forsiden - det hjælper også.

Er det lidt flosser efter tildanning, så sæt den side du har skråret mod vaskeskabet og læg en tynd hvid acryl/silicone fuge i hjørnet.
Annonce
Hej igen,

Jeg har simpelthen valgt at holde fri her ved Kr. Himmelfart, så jeg har absolut været uden internetadgang :p Håber I også har fået slappet af....

Tak for forslagene. Staun, du har fuldstændig ret. Vaskeskabet går længere ind end kanten - en eller anden tosset ide om at udnytte så meget af pladsen som muligt smile. Jeg kan godt se hvad du mener og kender godt det med tape. Det store problem er, at jeg kan se, at selvom jeg sætter tape på OG skærer overfladen igennem med en hobbykriv inden jeg saver, så knækker belægningen ved snittet. Kan det være at klingen ikke er fintandet nok? Jeg får nemlig også problemet nor jeg skal skære fodpanelet i stykker, for det skal være i dele der passer til sokkelskufferne - og der kan jeg jo desværre ikke lægge en fuge. Det er derfor, jeg er en anelse pernitten omkring at lave pæne snit....

Mange hilsner

/Inger

Hmm - jeg er selv ved at sætte nyt køkken op lige nu og jeg kan godt lave et snit der ikke flosser laminaten op (ved brug af retholdt, tape og skarp klinge på rundsaven)

Du huske vel at skære fra bagsiden når du gør det med hhv. rundsav og stiksav (og fra forsiden når det er med håndsaven)??
En god huske regel er at spidsen af tænderne på saven skal vende imod den pæne side.

Desuden skal man lade saven skærer selv og ikke forcerer den (hvad man nemt kommer til hvis man er lidt utålmodig)
Tja - jeg mener jo selv at jeg gør alt det, du nævner, men et eller andet går jo øjensynlig galt. Jeg må hjem og krydschecke.....

/Inger

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis