Bindingsværk

Vi har købt et stråtækt bindingsværkshus fra 1851. Nogle af stolperne er

efterhånden godt møre og bør derfor nok skiftes ud. Er der nogen, der vil

give et godt råd om, hvordan det mest praktisk gribes an.


Mange hilsener

John og Jeanne


6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Der er to løsninger:
1. Se efter om der svamp under gulvet og kontroler at der er luft huller
udefra ind under gulvet.
Hvis det er i orden, så luk øjnende og lad som ingen ting, og ungå at pilde i
vægene.

2. Byg et nyt hus

En tredje løsning at lappe og lappe dur kun så længe man lægger oven på,
ligeså snart du begynder at pilde væk så falder hele huset.
og resutatet bliver lige som 2.

Man tænkte kun at huset skulde stå i 50år, til år 1901, så var det nemmer at
bygge nyt, end at lappe.

Vi havde for nogle år siden et hus fra 1788, hvor bindingsværket var i en
sørgelig forfatning.

Selvom jeg er revisor, er jeg rimeligt praktisk anlagt, så jeg begyndte at
læse hvad jeg kunne finde på biblioteket. Der er bl.a. en bog der hedder
Landhuset - så vidt jeg husker (det er 15 år siden).

I hvertfald fandt jeg ud af følgende.

Det er selvfølgelig et stort arbejde, men det er overkommeligt og ser
sværere ud end det er, når man ved hvad man skal gøre.

Følgende punkter skal overholdes (efter min mening)

1. Find ud af hvordan huset oprindeligt er bygget - der er en speciel
byggestil for hver egn. Hold dig til den, for dels er det sjovest at holde
det originale (dvs. uden mærkværdige vinduer lagt ind i stråtaget osv.) -
dels giver det en stor tilfredshed, at vide det er rigtigt det man laver.

2. Jeg startede med at finde tømmeret - altså egetræet, og var heldig at
finde noget kernetræ (det er svært, men holder 200 år igen) hos et gammelt
savværk, som tilmed havde opbevaret det under tag i mange, mange år, så det
var ikke engang vådt.

3. Derpå fandt jeg en kraftig donkraft.

4. Støbte fundament mellem tavlene (det var lerklinet) - og det var
nødvendigt hos os

5. løftede bindingsværket, i den sektion der skulle repareres

6. Skar den nederste del af den lodrette del af bindingsværket - altså op
til, hvor det var sundt træ - typisk 1 meter op.

7. Skæringen var i L form, så det ny træ kunne skæres i omvendt L form (de
skal blades sammen). Foden på
L skal få opad på begge, så de går ind i hinanden, og forhindrer en
skridning. Lidt ligesom hvis du have et godt greb med en anden, så kan man
bøje fingrene, og gør den anden det også, så har man et godt greb.

8. Tilvirkede en rundstok - også af egekernetræ, der var lidt større end det
hul der skulle bores mellem bladene, og som skulle holde det sammen.

9. Når så man havde sænket bindingsværket ned på sin plads, med den ny
underdel, og de 2 L' er havde grebet fat i hinanden, blev der boret 2
diagonale huller gennem begge blade.

10. Så vidt jeg husker, kom rundstokken i dybfryser 1 døgn (så bliver den
mindre) selvom jeg synes den må blive større, hvis der er vandindhold i den
?? og bladet blev varmet op, for at blive udvidet (varmepistol).

11. Rundstokken blev stille og roligt banket på plads og skåret af, så det
næsten ikke kunne ses.

Derved får man en konstruktion, der kan bevæge sig og udvide sig samtidigt
uanset vejr og vind.

Vi hev så samtidig tavlene (lerkliningen ud), isolerede, og byggede op i
gasbeton, da vi ikke kunne holde fugten ud ellers. Min største glæde var,
når der kom nogen forbi, og spurgte om vi slet ikke lavede noget på huset,
for det var jo netop meningen med det hele, at man ikke skulle kunne se, at
vi havde lavet alt dette.

Da jeg solgte, skulle den ny ejer udvide, og han fik en entreprenør til at
lave det. Han startede med at hive mit tørrede egekærne-træ bladede sammen
med dyvler ud - og - ja - erstatte det med nogle tynde trykimprægnerede
stolper, som dem vi bruger til havehegn -

DET var næsten ikke til at holde ud

Mvh Jørgen

Den skal i en varmeovn.

Ligesom når man samler små pinde med dyvler.
Så opvarmer man dem så de ikke springer træet når de bankes i.

--
Per
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.

Det er en rigtig fin beskrivelse du giver Jørgen.

  • Brug tørt egetræ
  • Hold husets stil
  • Understøt lodrette stolper og fjern i små etapper
  • Tilvirk og indsæt omhyggeligt træværket
  • Opbyg nye tavler med isolering
  • Husk at nyde processen og resultatet

Én ting må jeg dog med sikkerhed afvise. En dyvel skal udtørres inden den tilpasses og bankes på plads. Det gøres på radiatoren og bestemt (og jeg mener HELT bestemt) ikke i fryseren. Jeg forstår på dig at du selv var skeptisk over for dette u-råd.

Misforståelsen kan stamme fra det faktum, at træ/brænde/tømmer bør fældes om vinteren hvor det indeholder mindst fugt. Det hænger dog ikke direkte sammen med temperaturen, men det forhold at træet som levende organisme er i vinterdvale, og derfor ikke indeholder megen fugt(saft). Safterne stiger igennem foråret og falder igen hen over efteråret, hvor også bladene udtørrer og falder af.
Prøv lige at tørre en sok i fryseren næste gang de er våde. Læg den anden på radiatoren og sammenlign resultatet, så tror jeg man forstår princippet i at udtørre et emne - det være sig træ eller sok. Frysetørring er nemlig noget helt, helt andet, og den historie hører ikke hjemme her. 

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis