Havebassin - silicone

Jeg har et havebassin, der ikke kan holde på vandet, og der er
naturligvis flere grunde til, at det er uhensigtsmæssigt at skulle
fylde op med vandværksvand hele tiden.

Nu har jeg fundet fejlen: Der er en pumpe, som sender vandet op
til toppen af et lille vandfald, og på vejen tilbage til bassinet
løber vandet hen over et par små "terrasser", og mellem den
laveste af disse terrasser og selve bassinet er der en revne,
hvorigennem vandet (tror jeg bestemt)siver ud i jorden. Selve
bassinet er tæt, for hvis jeg slukker for pumpen kan jeg fylde
bassinet til kanten, uden at der forsvinder vand.

Den fatale revne ser ud til at være mellem en flad granitsten og
en cementfyldning, som i sin tid er lavet for at lukke af for
vandet og sikre, at det løber ned i bassinet og ikke ud i jorden.
Nu har jeg fået den idé, at den kan lukkes med silicone, men hvad
siger fiskene til det? Jeg har jo hørt om akavarier, som bliver
samlet med silicone, så jeg regner ikke med nogen fare for mine
fisk, men jeg vil gerne være sikker. Måske skal jeg tætne med
noget andet?

Det ideelle ville være et eller andet materiale af konsistens som
modellérvoks. Kan nogen give mig et godt råd her?
-czj
6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Du kan sagtens bruge silicone, men husk det skal være enten bygge eller
helst sanitets silicone, og ikke bare den billigste fra Harald Nyborg, disse
2 siliconer er behandlet med et anti skimmel middel, og er også af bedre
kvalitet.
Husk at gøre stedet rent, helt fedtfri, hvis det er muligt..

--
MVH Hauge
Det er da kun hvis du vil aflive fiskene!!
Det er netop antimugmidlerne fiskene ikke kan tåle.
Køb i stedet en syrefri silicone uden tilsætningsstoffer. Det stiller større
krav til rengøring før anvendelse, men fiskene vil overleve.
Køb den evt. i en akvarieforretning.

m.v.h.

Ole_K
Det var da omtrent det ringeste råd der kunne gives.
Du skal netop UNDGÅ disse typer og benytte den silicone, der kaldes
glassilicone (hvis det er et DANA-produkt).

mvh
Jan

Hvis revnen ikke er for stor, det vil sige, hvis den ikke er synlig, kan
jeg anbefale at du prøver "Borup vandtæt", ikke at forveksle med deres
vandglas. Jeg har selv et støbt havebassin, der begyndte at lække efter
en vinter, den tømte jeg og gav "vandtæt" over det hele. Da det var tørt
fyldte jeg bassinet igen, og der har ikke været problemer siden. Jeg har
både fisk, frøer og skilpader i mit bassin, og de har ingen problemer med
det.

Med venlig hilsen
Kenneth Rasmussen
Tak for de råd, jeg har fået her (og også et par stykker som
mail). I dag har jeg gjort forsøget, så der vil gå nogle dage
endnu, før jeg ved, om det er gået godt.

Jeg har købt en sprøjte med silicone hos en dyrehandler - den type
silicone, der bruges til at bygge akvarier. Mit lille vandfald,
som har været tørlagt fra i går, fik derefter en stribe silicone i
den revne, jeg har udnævnt til at være den, der lækker.

Men hvor er det besværligt. Dels fordi jeg ikke kan se, hvad jeg
laver dernede, men må føle mig tilrette - dels fordi siliconen er
så tyktflydende, at den ikke er til at få ind i revnen.

Nu håber jeg det bedste.
-czj
du skal naturligvis bruge akvariums silicone
det har fisk aldrig været døde af endnu og da jeg selv har 9 akvariumer og indtil flere gange har måtte tætne dem sååå tømmer man ikke bare 400 litre vand af og venter på at det tøre næææ man køber en tube i din dyrehandel til brug under vand og den koster ca. 50 kr

med venlig hilsen Dennis
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis