Gulvvarme EL

Hvilken El gulvvarme skal jeg købe til mit køkken som er på 20m".
Er der nogle der kender til strøm forbruget?
6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Citat fra oledansted

Hvilken El gulvvarme skal jeg købe til mit køkken som er på 20m".
Er der nogle der kender til strøm forbruget?


Tag et kig på www.devi.dk

www.VVS-Shoppen.dk VVS til bl.a. badeværelse og køkken. Ring til VVS-shoppen.dk på 87 37 40 30.

www.VVS-tips.dk VVS tips til dig der vil gøre det selv
Valget af net kommer vel lidt an på flere faktorer:

Først og fremmest: hvilket gulv har du nu ? Skal det skiftes ved samme lejlighed ? Eller skal du evt. have nyt ovenpå det gamle ? Med andre ord: Hvilken løsning skal du bruge ?
Desuden, har du andre varmekilder du får varme fra ? Dvs. skal gulvvarmen kunne opfylde HELE dit varmebehov i køkkenet ? Hvordan er din isolering og varmetab i køkkenet ?
Og sidst men ikke mindst: Skal gulvvarmen være over ALLE 20 m2, eller "bare" den del af køkkenet du går på (dvs. ikke under skabe ol.) ?

Du skal under alle omstændigheder regne med min. 6-800w vil jeg tro, men med en termostat, så er det jo ikke HELE tiden den skal trække ved max belastning. Men det er klart at jo større varmetab du har jo mere skal den trække, men hvis du lige har brændeovnen stående ved siden af køkkenet, så er det måske ikke så meget der skal varmes op om vinteren alligevel.... Der er mange faktorer, så det er næsten umuligt at sige hvad dit endelige forbrug bliver. Jeg lavede el gulvvarme for ca. 12-15 år siden i et kælderværelse på ca. 15-16 kvm. Det kostede mig vel ca. 350-400 kwh ekstra om året, men så sparede jeg jo også lidt på varmen, da det meget af varmen "forsvandt" op i min stue, og værelset var ikke voldtsomt godt isoleret (200mm rockwool i gulv og loft, og 100mm i væggene, samt nye termoruder (der var vist ikke lavet energi ruder dengang).
Jeg har betongulv og vil ligge klinker ovenpå
Huset er fra 1975 og solidt bygget men kender ikke til hvilken isolering der er under betongulvet
Jeg beholder en radiator til at hjælpe med at varme op
Hele arealet i køkkenet er på 24kvm men vil kun lave el-gulvvarme på de 17kvm hvur der ikke er skabe.
Tja.. hvis det er fra '75, så har du vel 10-20 cm leca og et lille betonklaplag ovenpå, evt. med et tyndt rockwool lag, det burde du kunne se på bygningstegningen. Det kan du sagtens lægge en varmemåtte og nogle klinker på, men der vil dog være en DEL varmetab. Jeg kan ikke lige formlen, men hvis du får hovedparten af varmen fra radiatoren alligevel, så er gulvvarmen jo kun en "behagelighed", og så er det ikke så meget strøm du behøver at bruge.
Hvis du bare sætter en termostat på, så bliver det ikke så voldsomt dyrt i el, hvis du altså vel og mærke ikke er typen der vil have 28 grader indenfor om vinteren.

ps.: Hvis du bruger devi som en anden forum bruger har skrevet, så max'er den ved ca. 100w pr kvm. Så du skal jo nok også lige regne med at den skal have sin egen gruppe eller fase i din eltavle.
Som udgangspunkt med Devi siger man, at hvis der er tale om totalopvarmning af rummet skal man vælge 150 w pr. m2 ellers bruger man 100 w pr. m2, hvis der er anden varmekilde i rummet. Ved 100 w pr. m2 er der altså tale om komfortvarme/fodvarme og ikke total rumopvarmning.

Yderliger skal du være opmærksom på, at hvis du vælger en kraftig gulvklinke er du nødt til at bruge 150 w pr. m2.


Jeg har selv lige været igennem beregningen for gulvvarmemåtter i et badeværelse, hvor varmen kun skulle opfylde et komfortbehov:
Man kan hos Jo-El Gulvvarme vælge 2 typer måtter; den ene type giver 100W/m2, den anden type giver 150W/m2. Måtterne er jo ikke billige, men kan klippes ud i mange faconer, når bare man ikke klipper ledningerne over.
Jeg skulle tage stilling til, ligesom du, om jeg ville have gulvvarme under skabe, bag og ved siden af toilet/bidet m.v.
Jo-El anbefaler et wattforbrug på 60-70 Watt pr. m2. Hvis du har 20 m2 brutto, men kun kan lægge 15 m2 på gulvet er dit behov:
65 watt X 20 m2 / 15 m2 = 86,67 watt pr. netto m2. Det vil sige at du sagtens kan klare dig med 100 watts gulvvarmemåtter.
Hvis du omvendt vil regne ud, hvor mange m2 du behøver at lægge med disse 100 watts gulvvarmemåtter er formlen 65 watt / 100 watt x 20 m2 = 13 m2.
Endelig kan det jo være, at du gerne vil ofre 150 watts gulvvarmemåtter, men ikke vil overskride rummets totale wattbehov. Så behøver du kun at udlægge: 65 watt / 150 watt x 20 m2 = 8,67 m2.
Jeg vil dog ikke anbefale at du sparer så meget, at du risikerer at det føles koldt, hvis man står bestemte steder på gulvet, selvom rumtemperaturen er i orden. Der vil risikoen være størst, når du bruger 150 watt/m2 gulvvarmemåtter, fordi der i dit tilfælde vil være 20 m2 - 8,67 m2 = 11,33 m2 gulv, hvorunder der ikke er gulvvarmemåtter.
Hej fra aas
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis