Tagrygning

Jeg har med jævne mellemrum læst og lært af de gode indlæg her og håber derfor på lidt input til brug for mine overvejelser om reperation af vores tagrygning.

Vi har nyligt overtaget en murermestervilla fra 1926. Den tidligere ejer har i 1980 fået lagt nye betontegl. Tagrygning, grater og skotrender er tætnet med rygningskit (fabrikat ukendt), som nu ikke længere er meget værd. Enkelte af rygningssten har også flyttet sig en smule (knapt en cm.).

Jeg har ikke tænkt mig at udføre arbejdet selv (dels vil jeg gerne være sikker på at det bliver i orden, dels virker sådan noget kit som noget ækelt stads at arbejde med, dels er der et forsikringsselskab involveret).

Mine spekulationer går hovedsageligt på to forhold:

1. Rygningskit contra mørtel. Huset har vel oprindeligt haft en rygning, der var muret fast. Rent stilmæssigt forekommer det mig derfor rigtigst, men måske er der egenskaber ved rygningskitten, som gør den til et bedre valg. Er der nogen der kan hjælpe mig her? Og hvad med holdbarheden? 1980-kittens holdbarhed på godt 25 år er vel OK, men hvad kunne/kan man forvente af mørtel?

2. Jeg har haft en tømrer til at se på taget med henblik på udskiftning med ny kit. Han ville nøjes med at udkradse den gamle kit, hvor den var løs og så fylde ny kit i. Han mente nemlig ikke det var muligt at tage rygningsstenene af uden at ødelægge dem. Det forekommer mig som en lidt halv løsning - mon ikke noget af den øvrige kit bliver løs andre steder inden for en kortere årrække, så man skal over det igen. Vi har (af andre årsager) stillads på huset nu og ville derfor gerne have det gjort grundigt en gang for alle. Kan det i øvrigt passe at stenene ikke skulle kunne løsnes for udskiftning af kit?

Hmm... det blev lidt langt, men jeg ville gerne have alle oplysninger og overvejelser med i første omgang.
2 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Uden at vide det så forstår jeg ikke hvordan mange tage er lavet mht. at man lukker af i toppen. På min nye konstruktion af taget, er toppen en del af udluftningen.

Jeg har lavet alt som foreskrevet fra producenten / tagXX

Specielt med beton sten, som er ekstra tætte vil jeg mene at man ikke må lukke af. Ved selvfølgelig ikke om du har udluftningsstudse monteret i taget.

Et hus på min vej til arbejde er der lukket helt af som man gjorde i gamle dage med støbte rygninger.

Jeg forstår ikke hvordan det diffusionstætte undertag og resten af konstruktionen kan komme af med sin fugt.

MVH

Sendt fra min Commodore64
Hvorfor ikke købe en rigtig fed gammel motorcykel.
Se Min XSer her
Kik forbi www.yamahaxs650.dk
 
Hej Peter

Det var en hurtig reaktion smile

Taget er udført som oprindeligt uden undertag og med hanebåndsloft med udluftningsstudser, så udluftningen burde ikke være et problem.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis