Tvangsauktion !

Hej med jer alle

Hvis man kommer på den tanke at købe hus eller andet på en tvangsauktion, er der så noget man skal være specielt på vagt over for, jeg ved godt at varen er som beset og der kan ikke rettes nogen form for regres mod tidligere ejere eller andre, men overtager tingene som de nu er og forefindes.
Det jeg tænker på er noget der kaldes største beløbet, det er vist tidliger forfaldne beløb som man skal betale ud over budsummen. Hvornår forfalder beløbet ??

Hvad er reglerne omkring betaling af selve budet ? Skal man have beløbet med i kontanter eller er check eller dankort OK ??

Er der nogen form for auktionstillæg, som køber skal betale ??

Hvad med tinglysning ??

Er alle dokumenter klar til tinglysning eller skal man så først igang med at lave papir arbejdet bagefter for egen regning ??

Har man ret til at "smide" en tidligere ejer på porten den dag men overtager eller er han/hun sikret gennem lejeloven og de forhold der her er beskrevet omkring opsigelser ??

Opnår vedkommende lejer rettigheder hvis man er flink og ikke får han/hende smidt på porten straks efter overtagelse ??

Mange spørgsmål men også et interesant emne !

Har du gode/dårlige erfaringer så skriv om dem..

Venligst Njord smile

MVH Njord
12 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej Njord.

Jeg har prøvet det med et hus vi solgte med lav udbetaling. Køber kom ind i huset og krævede nye installationer, som det viste sig han havde krav på, for selvom huset kun var 7 år gammelt og et typehus, var der kommet nye regler, der skulle overholdes ved salg.

Vi postede så pengene i denne uforudsete udgift, så vores udbetaling reelt var 0 kr.

Han boede for vores penge i ½ år uden at betale termin til kreditforening på vores pantebreve, og selvom lånene blev opsagt nægtede han at flytte og fogeden nægtede at sætte ham på gaden, da kommunen havde pligt til at huse ham indtil han fandt et nyt sted at platte sig til.

Efter tvangsauktionen forlod han alligevel huset, men fjernede alt hvad der var at fjerne af hårde hvidevarer mv..

Dette ikke for at man skal afholde sig fra at købe på tvangsauktion, men et tomt hus er nok at foretrække.

Mvh. JørgenE

Mvh. JørgenE
Så vidt jeg ved skal man medbringe en banknoteret check eller lignende, så man kan dokumentere at der er dækning for beløbet.

Forfaldne beløb + renter + omkostniner forfalder kontant.

Har en panthaver budt ind i sit pant, skal man normalt overbyde hans pant.

Det kan være en ide´ at vurdere hvad man vil give for ejendommen, fratrække forfaldne ydelser og omkostninger indtil denne pris og så henvende sig til den der har pant i dette område. Synes han at prisen er fair, og altså taber nogle af pengene han har pant for, køber man hans pant, og så kan man undgå udgifter til stempel og tinglysning som ufyldestgjort panthaver.

Det var netop hvad jeg gjorde med den ejendom jeg nævnte i forrige indlæg.

Jeg fandt en køber til huset, der købte vores pantebreve for det vi synes var ok, og så slap han for en masse omkostninger.

Mvh. Jørgen

Mvh. JørgenE
Og så det sidste jeg måske kan svare på.

Så vidt jeg ved har man et vist tidsrum, hvor man kan undlade at tage skøde på en ejendom overtaget på auktion, så man kan nå at sælge den uden at skulle betale stempelmærker.

Mvh. JørgenE

Mvh. JørgenE
Hej

- tja for en gangs skyld kan jeg selv optræde som "fagmand" på nærværende hjemmeside - så det vil jeg så gøre. Først vil jeg også henvise til siden www.tvangsauktioner.dk - som er et sted hvor du kan finde svar på en del af dine spm. og en del yderligere information.

Det såkaldte størstebeløb (kan godt blive mindre)- er det beløb som du umiddelbart skal lægge oveni det beløb som du vil byde på auktionen - og da dette beløb kan være af en anseelig størrelse - så skal man altid være meget obs. på dette. Du har 4 uger til at betale dette beløb.
Betalingsfristen for selve budsummen er afhænig af, hvilke prioriteter der er tale om og hvorledes de er opgjort. Noget skal betales indenfor 4 uger , noget indenfor 6 mdr. og noget kan gældsovertages - og kan derfor afdrages ! og skal slet ikke indfries (medmindre man ønsker det).
I forbindelse med at man bliver højestbydende på en auktion så skal man stille sikkerhed for at retten accepterer ens bud - dvs. hvis man ikke kan stille denne - så bortfalder ens bud. Selve sikkerhedsstilelsen kan nemt være et par hundrede tusinde - men beløbet afhænger af budsummen og hæftelsernes opgørelse. Beløbet vil altid fremgå af salgsopstillingen (typisk beregnet på baggrund af den off. vurdering - men vil på selve auktionen blive indrettet efter det konkrete bud). Beløbet skal indbetales kontant eller ved banknoteret check !. Dette kan man dog typisk få en korte (op til en uge) frist til at gøre mod at stille den såkaldte "lille sikkerhedstilelse" - der skal dække de omkostninger der vil være ved at skulle afholde en ny auktion typisk mellem 5.000 og 10.000 kr. Dette skal også betales kontant eller ved banknoteret check.
Du skal betale en afgift på 0,5% af buddet + størstebeløbet (+ værdien af evt. privatretlige byrde og servitutter)umiddelbart efter auktionen, samt ved tinglysningen af auktionsskødet 1.400 + 0,6% af værdien !.
Noget af det som du skal være meget obs. på er hvilke typer af hæftelser der er tale om. I det omfang du ved dit bud har budt fx. et kreditfoeningspantebrev hjem og efterfølgende skal/vil indfri dette så kan du risikere at det beløb du skal betale for at indfri er større end det beløb som pantebrevet var opgjort med i salgsopstilling - hvorfor du reelt set har forpligtet dig til at betale et højere beløb - end hvad dit bud umiddelbart lød på !.
Fogedretten laver auktionsskødet for dig - men alt det andet papirarbejde, dvs. først og fremmest arbejdet med at få "styr" på hæftelserne - skal du selv stå for.
Den gamle ejer er ikke beskyttet af lejeloven (men det kan en evt. lejer være) og du kan i princippet med fogedrettens hjælp få sat den gamle ejer ud samme dag. I praksis tager det dog længere tid. Du skal være varsom med at lade den gamle ejer blive boende for længe (specielt hvis du modtager penge for det) idet du derved kan etablere et egentligt lejeforhold - som kun kan bringes til ophør efter lejelovens regler !.
Min erfaring med tvangsauktioner (fra "den anden side af bordet") er at man kan gøre en rigtig god handel - men lige som med alt andet gds - skal man sætte sig grundigt ind i tingene inden man kaster sig ud i det !!!

mvh. JanP
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Annonce
Tak for svarene !!

Synd at du ikke er registreret Jan men måske vil du alligevel oplyse om hvad din rolle har været i forbindelse med auktioner..

Hvor kan jeg få oplyst hvilken sikkerhedsstillelse der kræves på den enkelte auktion.

Der er jo meget stor forskel på om man skal møde op med 8-10.000 i kontanter eller om det er 100.000 kr.

Venligst Njord

MVH Njord
Hej igen

- tja det er jo ikke fordi det er nogen hemmelighed (dovenskab at jeg ikke er reg. som bruger) men jeg har været rekvirent, dvs. advokat for den som har penge tilgode. Den "lille sikkerhedsstilelse" skal som nævnt dække omkostningerne ved en evt. ny auktion, og beløbet er;
mødesalær til evt. adv. der er mødt for panthavere der får del i budsummen (kr. 1.250,- pr. stk.)
omk. til ny annonce i statstidende ca. kr. 1.000,- til 1.500,-
omk. til ny annonce i "dagblad" ca. kr. 3.000,- til 5.000,-
omk. til evt. ny besigtigelse m.v. ca. kr. 1.000,- til 2.000,-

Der er således ikke tale om et fast beløb - men et beløb som retten fastsætter fra gang til gang. Du vil typisk ved at ringe til retten kunne få oplyst hvad man plejer at kræve !

mvh. JanP
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Hej igen JanP

Kan man finde budsummen fra en auktion uden selv at være tilstede under auktionen eller hente tingbogsoplysninger for ejendommen ??

Skal man møde op personligt for at byde på en tvangsauktion ?? Eller kan man byde telefonisk eller give et forhåndsbup på en ejendom ??

Venligst Njord

MVH Njord
Hej igen

- budsummen fra en afholdt auktion vil du kunne få oplyst ved at ringe til fogedretten efter auktionens afholdelse. Husk fogedrettens sagsnr. som du kan finde på salgsopstillingen. Såfremt der er berammet 2. auktion - vil højeste bud ved 1. auktion fremgå af indkaldelsen til 2. auktionen - der jo off. i bl.a lokale aviser og typisk på www.tvangsauktioner.dk.
Tingbogsoplysninger kan indhentes (gratis) pr. tlf. til den lokale byret - typisk mellem 09.00 og 12.00. Hér kan du få oplyst adkomster, hæftelser og byrder - men kun pr. tlf. - så hvis du skriver forkert ned er det dit eget problem. Ellers koster det et pænt gebyr på. kr. 175,00 at få en kopi. Typisk vil tingbogsattesten være vedlagt salgsopstillingen.
Du skal møde enten personligt eller ved en anden person med behørig fuldmagt for at kunne byde - tlf.bud findes ikke !!.

Det er muligt at lave "forhåndsaftaler" som kan have meget forskelligt indhold - men som typsik går ud på, at man fx. køber en af de "kritiske" pantfordring til en lav kurs og derved kan byde billigt ind i eget pant !!.

mvh. JanP
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Hej igen

Det er vist noget du virkeligt ved noget om !!

Du nævner noget om at byde ind i eget pant. Og derfor har købt et pant til en lav kurs.
Det forstår jeg ikke helt ??

Hvis en panthaver har et pant i en ejendom for et lån på fx 1.000.000 kr og jeg køber dette til en lav kurs fx kurs 20 dvs 200.000 kr. Hvad er så fordelen for mig og for ham ??

Hvis jeg er villig til at byde 250.000 for huset så har han jo "tabt" de 50.000 kr. Og hvis jeg byder ham kurs 20 for pantet så ved han jo at jeg er villig til at give mere end de 200.000 for ejendommen. Altså erd er ikke nogen grund til at sælge pantet så billigt for ha´m. Der kunne jo også være en anden på auktionen der måske vil give endnu mere for ejendommen.

Kan du give en forklaring på fordelene for begge parter ?

venligst Njord

MVH Njord
Der er yderligere 2 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis