Et langt og bredt hul i væggen, 4 cm dybt

Billederne nedenunder er vores køkkenvæg. Der har siddet fliser på væggen der hvor hullet er. De gamle fliser sad fast på noget gråt halløj. Det var ret svært at undgå at gøre væggen jævn uden at skulle rive det grå halløj af væggen, som så har efterladt et stort hul i væggen. Som I kan se på første billede, så har der siddet strå fast på træpladerne, som gjorde at "pudset" eller hvad det nu hedder, kunne binde på væggen. Spørgsmålet er hvad vi skal sætte op istedet for strå? så kunne man evt. fylde hullet ud med noget groft spartelmasse/cement.
Vi har også overvejet at sætte en gipsplade op, men jeg ved ikke helt om det er nogen god løsning, vi kunne godt bruge lidt inspiration til en god løsning.

På forhånd tak, Heidi og Michael.

k%3F%3Fkkenv%3F%3Fg1.jpg

k%3F%3Fkkenv%3F%3Fg2.jpg
6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
du kan købe sådan noget net med små klumper på, kan ikke lige huske hvad det hedder , det banker du bare på, og bagefter kaster du et lag puds på, så har du et godt underlag til at pudse op på. alternativt kan du godt bruge hønsenet. men husk at lavet udkast af mørtel først, inden du pudser hullet op.
Hej, tak for dit svar. Menes der cementblanding når du skriver "mørtel"? Skal man bruge en bestemt slags blanding når det er til et vådrum?
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Vi river alt pudset ned på den ødelagte væg (indtil brædderne) og sætter gipsplader op på hele væggen. Det virker som den mest praktiske løsning (vi fik lidt hjælp fra en ven)
smile
bare husk vådrumsmenbran inden i beklæder gipsen...
Oki, mange tak for din hjælp. smile
Hej hkjaer

Jeg stod for lidt siden i nøjagtig samme problemstilling med samme areal blotlagt forskalling og var totalt novice. Gjorde flg. med ret suverænt resultat:

Jeg Købte Terracotta væv hos Starck. Det er en slags finmasket hønsenet, hvorpå er støbt en hel masse små keramik plader. Det kommer i en rulle og vejer temmelig meget. Derefter udskæres et stykke eller flere svarende til området, hvor forskallingen er blottet. Stykket staples fast med en GOD hæfteklamme pistol (Ikke en til 80 kr. i Silvan -køb en kraftig til 5 x så meget) med så mange klammer som din albue og skulder kan holde til.

Herefter skal der pudses ovenpå med "pudsmørtel", som købes i sække á 25 kg (brugte selv 50 kg.). det blandes efter anvisning og kan påføres overraskende nemt på Terracotta vævet, der udgør et solidt underlag. Man anvender et pudsebræt, putter mørtel på med mureske og trækker derefter nedefra og op. Husk at fugte først med f.eks. en forstøver til planter el. lign.

I overgangen mellem gammel puds og din nye puds kan du f.eks smøre fliseklæber i et tyndt lag, idet dette giver en rigtig god sammenhængskraft (jeg brugte vist Lip). Når pudsen er ved at tørre, men stadig er let fugtig kan du begynde at udjævne det med pudsebrættet. Til sidst bruger du et filsebræt (Et slags pudsbræt med en svamp monteret på, hvor svampen gøres våd) til at gøre overfladen helt jævn via rolige cirkulære bevægelser - a la Karate Kid ...

Ovenstående skulle kunne klares på 2 dage.

Jeg sluttede hele baduljen af med en gang sandspartling af hele rummet (havde dampet tapet af og væggene var max hærgede), hvorefter man ikke kunne se overgangen fra gl. til ny puds. Derefter glasfilt for øget styrke.
Jeg sluttede med at montere nye fliser over køkkenbordet.


Jeg kan stadig undre mig over at det lykkedes her 6 mdr. efter og jeg beundrer tit resultatet. Det er grænseoverskridende at blande mørtel i sin 2-værelses, men når resultatet er godt og anstrengelserne trods alt ikke større, var det det hele værd.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også