Jeg har en muret garage ca. 3x6 m. som jeg ønsker at omdanne til hobbyværksted og frostfri MC garage.
Garagen er muret og omgivet af andre garager på begge sider og har flat tag med tagpap. Der er et skorstensrør i loftet ud til det fri, som udluftning. (der er ca. 15 cm fra loft til ydersiden af taget, men jeg kan ikke se om der er nogen isolation.) Gulvet er beton.
En tømmerven anbefalede 75 mm mineraluld på væggene og, at jeg rev loftet ned op til det yderste af taget og isolerede med 200 mm i loftet. Han var dog ikke sikker på størrelsen af et eventuelt varmetab.
Er der nogen, der har forstand på isolering og varmetab, som kan svare på følgende spørgsmål?
Er det nødvendigt med 200mm i loftet?
Hvor kan det bedst betale sig at bruge tid og penge i forhold til hvad jeg får ud af det?
Er der nogle steder på nettet jeg kan finde info om konstruktion/opbygning og materialevalg? (jeg har googlet uden held.)
Jeg vil gerne holde udgifterne lave, med samtidigt opnå en fornuftig løsning.
Jeg ønksker, at garagen som minimum kan holdes frostfri, og så vil jeg bruge evt. en gasovn til at varme op, hvis jeg skal stå og arbejde om vinteren.
Der er el i garagen, men det kører på fællesbudget, så jeg bliver nok upopulær, hvis jeg bare fyrer op under en el-radiator.
Med venlig hilsen
Mads