Mild steel/silver steel ??

Når jeg surfer rundt på diverse engelske værktøjssider støder jeg tit på udtrykkene "mild steel" og "silver steel", hvad dækker de over, hvad hedder det samme stål oversat til dansk ??

Håber i kan hjælpe mig !

Hilsen Anders

Livet er hårdt, men uretfærdigt :-)
6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej

Min tekniske ordbog Engelsk-Dansk siger:

Mildsteel : Blødt stål, smedestål, ulegeretstål

Silversteel ( UK ) : Sølvstål

Sølvstål har jeg dog aldrig hørt om før..

MVH Njord
Tak for svaret.

Hvis du lige kigger på den her side - http://www.chronos.ltd.uk/acatalog/index.html?http%3A//www.chronos.ltd.uk/acatalog/catalogbody.html&CatalogBody-
(hmm det blev til et meget langt link) har de mange spændende ting til salg, herunder materialer bla metal stænger.

"Metal Bar
A massive range of metal bar - everything is supplied in 12" lengths only SilverSteel, Mild Steel, Stainless ,Brass, Copper, Phosphur Bronze etc etc etc. Available inround,square,hexagon etc- "

Jeg håber du du lige har tid til at kigge på det og se om du bliver klogere end mig på det.

Hilsen Anders

Livet er hårdt, men uretfærdigt :-)
Hej Anders

Jeg har kigget lidt på siden.
Men er ikke sikker på hvad det kan sammenlignes med. Men et bud er at det er det vi kalder meterstål her hjemme. Typisk rundt stang materiale med en sleben overflade. Jeg kender ikke lige legeringen, men den kan du evt finde andre steder på nettet.

Skal du købe stål eller andre materialervil jeg tro du kan købe billigere hos enten en lokal maskinfabrik, de har oftest et lager af de mest brugte størrelser liggende. Ellers kan du sikkert købe hos sanistål. www.sanistaal.dk Enten direkte eller gennem en der arbejder hos en smed, VVs'er maskingabrik eller ??

Forsendelsen fra UK koster jo en del for lange emner.

MVH Njord
Tak igen for det hurtige svar.
Jeg kender godt de forskellige danske grossister, er selv håndværker, det er mere et spørgsmål om at forstå de gode råd og selvbyggertips man kan finde på nettet.

Jeg har en gammel Viking trædrejebænk som jeg har lidt problemer med, der er nogle vibrationer der ikke burde være der, det er motoren det er galt med.
Ud fra ideen om at renovere den er så opstået tanken om at bygge en selv helt fra bunden af, hvor svært kan det være :?
En ordentlig motor med en frekvensomformer på, en aksel med den rigtige gevind på spindelen 33x3,5, og så genbruge understellet fra vikingen.

Hvis der er nogle der har erfaringer med lignende vil jeg da gerne høre om det !!

Hilsen Anders

Livet er hårdt, men uretfærdigt :-)
Silver Steel kendes på tysk som Silberstahl (prøv at google). Indeholder ikke sølv, men kaldes således på grund af farven.

Det kendes også under to andre betegnelser:
115CrV3 (som angiver legeringsmængderne) og 1.2210 som er bestillingsnummeret.

115CrV3 fås kun som rundstænger, helt lige og slebet til tolerance, som regel h8 eller h9, og er således fremragende til præcise aksler.

Det er udmærket at bearbejde (dreje eller fræse).

Det er en af de eneste ståltyper man selv kan hærde og anløbe uden større besvær og som samtidig er let at få fat i som amatør.

MvH,

Bent.
Tak for svaret Bent.
Det gjorde mig da klogere igen.

Jeg prøver lige at spørge igen, der er vel ikke nogen af jer der har prøvet noget så skørt som at bygge jeres egen trædrejebænk, eller bare at ombygge en ??


Hilsen Anders

Livet er hårdt, men uretfærdigt :-)
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis