Velkommen til Kåre
Det var muligvis mig, der henviste Kåre hertil, fordi pilleklubbens forum er blevet en lukket fest, og jeg har indtryk af, at der er masser af viden, også om piller, her på LDS! - og blomster :?
M.h.t. det brandtekniske er det skorstensfejeren, der har det sidste ord. Der findes en "Brandteknisk vejledning" - BTV 32, som handler om fastbrændselsfyr, men det er i sidste ende skorstensfejerens ord, der er lov, hvad enten han stiller større eller mindre krav end vejledningen, så tag fat i ham først!
Du skal have en kobling, som slangen fra vognen kan kobles på - det er en standardkobling (mener den er 100 mm), som bør kunne fås hos alle, der sælger siloer. Jeg købte min af Shell.
Det er vigtigt, at der er god udluftning fra beholderen - blæsebilen leverer
rigtig meget luft sammen med pillerne, og den skal helst ud igen lige så hurtigt, hvis du vil undgå, at taget letter!
Man kan købe færdige udluftninger, bestående af en 5 meter lang strømpe på en Ø40 cm åbning, der monteres på siloen, enten på siden eller ovenpå. Strømpen tager det værste af støvet, når pillerne blæses ind. Da min silo står i garagen har jeg i stedet ført et Ø16 cm ventilationsrør fra siloen ud i det fri. Det er principielt ikke nok (mener, anbefalingen siger min. 300 cm^2), men jeg har ikke haft problemer endnu. Jeg havde oprindeligt en "officiel" strømpeløsning, men det gav for meget støv i garagen, så nu fungerer den i stedet som "sikkerhedsventil" - udgangen er blændet med en sort plasticsæk, så hvis trykket bliver for højt vil sækken gå i stykker før selve siloen (håber jeg
).
P.S.: Husk nu at få beregnet, om loftet kan bære de 4-5 tons ekstra vægt! Og sørg for at lave bunden med
minimum 45 gr (absolut minimum, som kun er nok med glatte plader, fx masonit!) hældning ned mod udtaget.