Farveforskel på klinkefuge

Hej.

Jeg har i gang med at få lavet mit badeværelse og har hyret en håndværker til formålet.

Efter at par dages brug har jeg bemærket, at mine klinkefuger ser uens ud rent farvemæssigt. Det ser ud sm om de flere steder er våde, selv 24 timer efter der sidst har været taget bad.

Hvad skyldes dette? Er der andre der har prøvet noget lignende? Er det bare 'sådan det er' - eller kan jeg bede håndværkeren gøre noget ved det?

Mvh
Martin
6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Nu har du vel ladet fugerne tørre ordentlig op, inden du tog det i brug?

Umiddelbart ser det ud som om, at det er lige i "sprøjtezonen", at det er værst (men hvorfor så ikke på bagvæggen?). Er væggen ud mod en ydermur? Tørrer du fliserne af med skraber?

Har du mekanisk udluftning? Og bruges den tilstrækkeligt.


Mange spørgsmål - men er væggen ud mod en (uisoleret?) ydermur og ventileres der ikke tilstrækkeligt, kan det være årsagen.
Du vil altid kunne risikere farvespil i fugerne (men så skal det også kunne ses, når det er tørt), hvilket skyldes forskelle i fugedybde, forskelle i glasering fliserne imellem etc. etc.

Forudsætter naturligvis, at badet er udført korrekt mht. vådrumssikring!

Har gode erfaringer med at "mætte" fugerne med sæbespåner - gør dem lettere at vedligeholde. Men det skal holdes ved lige........

Håber det hjælper dig lige på vej.

Mvh.

Jan R.
Tak for svaret...

Der gik mindst 5 dage fra fugerne blev lave til jeg tog det første bad.

Badeværelset ligger midt i lejligheden og har således kun mure ud mod lejlighedens øvrige rum.

Ventilationen burde også være tilstrækkelig. Jeg har ikke tørret fliserne af med en skraber.

Det der undrer mig er at det er så ujævnt fordelt - havde det været jævnt fordelt kunne jeg bedre forestille mig at det bare var fugen der stadig var våd, men dette virker mere som om fugen er inhomogen på en eller anden måde.

Jeg har ikke den store tiltro til de håndværkere der har lavet det - bla. har de lavet bagfald på gulvet i brusekabinen.

Jeg er både irriteret over det æstetiske i det og bekymret omkring det vådrumstekniske i det...

Jeg tager det under alle omstændigheder op med håndværkeren men ville gerne have lidt ballast, hvis nu han siger at 'sådan er det bare'...
Eller også har han brugt en beskidt spand da han blandede fugen. Eller han har ikke gjort fugerne ordentligt rene inden. Hvis der ligger snavs i fugen kan det trænge ud når der fuges.
Hvis fjolset har lavet bagfald - så er det om igen. Og det gælder også fugen - for med din beskrivelse er der ingen tvivl om, at den er for ringe udført.
Rent teknisk - fuger er ikke tætte, så selvom fugen var perfekt, så suger den vand. Derfor vådrumssikringen.

Årsagen til fugernes udseende kan også skyldes, at der er fuget for tidligt. Men så taler vi "mega-torsk".....

Håber ikke du har betalt ham endnu!!!

Mvh.

Jan R.
Citat fra Martin_Ebro



Efter at par dages brug har jeg bemærket, at mine klinkefuger ser uens ud rent farvemæssigt.
Hvad skyldes dette? Er der andre der har prøvet noget lignende? Er det bare 'sådan det er' - eller kan jeg bede håndværkeren gøre noget ved det?

Mvh
Martin


Firmaer som leverer cementbaserede fugemasser, orienterer brugerne om at farveforskelle kan forekomme. Netop fordi det er et cementbaseret produkt.
Herfor skal massen piskes/røres op i en ren spand og henstå i 15-20 min. inden udfugning.
Fugerne skal samtidig henstå rene inden udfugning.
-intet synes at have være tilfældet på netop dit badeværelse-
Når her samtidig er bagfald på gulv, er her tale om ren sjusk.
Tag en snak med mester -Det er her forhåbentlig ingen som vil have hængende på sig-
-Et er sikkert- Er tingene ikke lavet ordentlig første gang, er det "bare" om igen.
Og den udfugning og det gulv skal ingen finde sig i.
Det er absolut ikke 'sådan det er'
Mvh retro

-....Kunst en noget man ikke kan, såsnart man kan, er det ikke længere nogen kunst.....-

Tak for svarene.

Jeg har nu studeret de 'mørke' steder på væggen nærmere, og kan se, at der næsten alle steder er et lille hul i fugen på ca. 1x1 mm. Mit bud er, at vand løber ind i dette hul og derefter finder vej gennem den porøse fuge. Da vådrumsmembranen gør at vandet ikke kan løbe ind i væggen søger vandet i stedet ud mod kabinen igen, og gør fugen mørk i området ved siden af og under det lille 'hul'.

Jeg har møde med håndværkeren i dag og der finder vi forhåbentligt ud af hvad det præcist er og hvordan vi får det fjernet igen...

Og bare rolig - jeg har ikke betalt ham endnu :o)
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis