I vores carport (sammenbygget med et skur) er der stolper for hver 1½ meter. Hele "byggeriet" er ca. 10 x 4 meter. Afstanden er lige kort nok, når man skal åbne dørerne i bilen mens man holder i carporten.
Er der nogen der har et bud på hvordan jeg fjerner den midterste stolpe i selve carporten. Reglerne der ligger på langs har en dimension på ca 120 x 60 mm og der er ca. 3 meter mellem stolperne i carportens bredde. Taget er fastlockplader, så det er ikke forfærdelig tungt.
Er det umiddelbart muligt at lave et spænd (i længderetningen) på omkring 3 meter eller skal jeg forstærke stykket mellem de to tilbageblivende stolper med en ekstra regel.
Jeg håber, at der er muligt at udlede problemstillingen ud fra ovenstående beskrivelse og vedlagte billede.
Med venlig hilsen
Hans