Hej NielsB.
Jotak højbedene trives. D.v.s. majsene er lidt klejne i det, men det skyldes jo nok mangel på varme
Gulerødder og ærter står rigtig fint.
Men, jeg må nok give Njord ret i, at de er umulige at overvande, når de er ½ m. høje. Jeg er så småt nået en tanke om, at de skal reduceres i højde efter høst.
En helt klar fordel er og har været meget mindre ukrudt end i omgivelserne. Og så er det vist nemmere at få taget sig sammen til at fjerne, når det er hævet over jordhøjde :lol:
Sjovt nok kom jeg også til at tænke på Potentilla som "makker" til ribsene, som Sniffer foreslog. Tror faktisk, at Potentilla fruticosa 'Red Robin' , som er rødorange, ville være et godt bud.
Og ja, mit bed med forårsblomster (vintergæk, dorthealiljer, krokus, hyacinth, tulipan, scilla, påskelije, pinselilje m.m.) bliver istedet fordelt ved hækken.
Og netop nu er jeg igang med at forsøge med at frøformere juleroser. Efter 7 uger i stuetemp. skal de nu 7 uger i køleskab. Skulle det nu lykkes rigtig godt, så kunne jeg godt tænke mig at sætte nogle af dem ved hækken.
Min barndom var fyldt med vinca, som jeg holdt meget af. Den er rigtig god til at bunddække, efter min mening, bl.a. p.g.a. den stedsegrønne effekt.
Havde jeg kunnet få en hvid eller sart rosa vinca, var den klart havnet under min hæk :wink: Måske ender jeg med en eller anden efeu istedet, for bunddække kender jeg alt for lidt til.
Takker for ideerne.
Lige nu er jeg derhenne, hvor jeg sværmer for
kejserbusk, nåletræ, spirea, potentilla og ribs.
Men jeg mangler ligesom noget, der har knaldflot høst-/efterårsfarvet løv og/eller blomster...