Fuglesmitten

Så I indslaget i TV2 om at man nu i Danmark overvejer at kræve at søer med opdrættede ænder skal dækkes med net for at undgå fuglesmitten.

Der var en ikke tv-minded dame der skulle fortælle hvorfor, og som hun sagde så ville man lukke denne mulighed for smitte fra vilde fugle til opdrættede.

I nævnte tilfælde drejede det sig om en sø på 3 ha. der skulle skærmes med trådnet. Vedkommende der ville få forpligtelsen rystede på hovedet og fortalte, at når de vilde fugle kommer vil de ned til søen, og vil så sætte sig på trådnettet og klatte ned i vandet, og det er netop via afføring og udåndingsluft fuglesmitten overføres.

Hun svarede, at man godt vidst det kun var et hul man nu lukkede, og man måtte spørge nogle der vidste noget om det - men jeg forstod hun var en af dem fra en statslig institution (fik desværre ikke set hvilken), der var med til at bestemme at det skulle ske.

Da den "ramte", som jo kun er en af vel tusindvis forklarede, at smitten altså også blev overført til kyllinger og høns, spurgte man hende så om alle økologiske høns så skulle puttes under tag.

Hun mente det var en interessant detalje de måske havde overset........

Og så sidder jeg bare og bliver rød af raseri, hvis der bliver besluttet noget af en institution der skal indstille til lovgiverne på et så elendigt og usagligt grundlag, bare for at vise "at vi skam har foretaget os noget".

Jeg harmes!

Mvh. JørgenE
8 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg så den samme udsendelse, og jeg græmmes over den totale mangel på konduite, som den kvindelige dyrlæge udviste.

Dette indslag er et typisk eksempel på, hvorledes det går, når teori og praksis fjernes fra hinanden, men det har vi inden for det praktiske landbrug følt i mange år.
Desværre sidder der en del fiskere og nikker samstemmende. De er også ramt af samme "sygdom", -vialenevide syndromet- sad

Prøv engang at forestille jer, hvor slemt ville det ikke gå i dette land, hvis vi kun havde valgt de næstbedste politikere? :twisted: :evil:

Mvh
Bodker, som sidder med krumme tæer.

Mvh.
bodker

Ved I hvad- det lyder nærmest som om de omtalte folk er taget på sengen. De ved i virkeligheden ikke hvad man skal stille op.
Ind i mellem tænker jeg på om det mon er naturens (i dette tilfælde fuglenes/hønsenes) "hævn" for menneskets dårlige behandling af dem. Ved godt det lyder lidt "tænkt".

Mvh. Lene :-)

Og ved du hvad Lene - nu har jeg i flere uger set "Asien tilintetgør deres fjerkræ" - og så ser man høns som levende bliver mast i plasticposer. Som stor dyreelsker eller skal vi sige med stor respekt for andres liv, herunder dyr, kan jeg med en væmmelig fornemmelse mærke, at jeg er ved at vænnes til det, men i aften - og det har intet med indslaget at gøre, så måtte jeg rejse mig og gå, for jeg kan ikke acceptere, at fordi man har fjer på sig, så er man sekundært. Man er et liv som alle os andre - og man er hverken mere eller mindre.

Vi var i Kina for 3-4 år siden, sydkina, som spiser alt hvad der bevæger sig, og det finder jeg i orden, men at pelse en kat mens 50 andre katte ser på er sadisme. Store sorte øjne, for de ved jo godt hvad det drejer sig om.

I Danmark gør vi tilsvarende med køer, svin osv. - vi regner dem ikke for noget "fordi forbrugerne vil have det billigste".

Problemet er bare efter min mening, at selv om jeg har en holdning til det, så fornemmer jeg den ikke når jeg roder i kølemontret, for jeg kan vælge mellem antonius og danske - eller australsk eller dansk oksekød, og mht. æg tog jeg i lang tid fra fritgående høns til merpris - helt fint for mig, og så får jeg at vide, at de har nogle cm. mere plads og lidt halm end burhøns - jeg kan ikke finde rundt i hvad man skal købe, hvis man har en holdning.

Jeg havde engang en kunde, som havde et par kalve, som fik sødmælk, og et strøg og en fin samtale med ejeren eller to hver aften, og som de nød meget. Det gav godt nok et stik i hjertet da de så fortalte hvor dejligt kødet var, men det er nok fordi jeg i dag er bybo, men de kalve havde et godt liv, og leverede noget godt tilbage - og det synes jeg ikke det jeg kan købe gør. Set smager ikke af noget, det levende dyr bliver ikke behandlet som jeg ønsker det, og jeg kan ikke finde eet sted i min nærhed, jeg kan få lov til at betale en højere pris for at få lov til at det opfyldes.

Nå, nu vil nogen nok sige jeg er politisk, og jeg har lidt svært ved det, for hvis jeg mener man skal behandle dyr så de har det godt, opfatter jeg det ikke politisk, men som et etisk, men jeg er ret dum til at fornemme forskellen, og skulle jeg være politisk må i undskylde, så er det fordi jeg ikke helt forstår mig på forskellen.

Mvh. JørgenE
Og når jeg nu er det humør Bodker.

Indtil nu har jeg nok fundet fiskernes kvorter ok, - min svigerfar fra Island knurrer, for han er også fisker og han siger det er som vinden blæser, men jeg har nok opfattet det lidt som, at "de tager indtjening fra os".

Af og til har det dog undret mig, at pludseligt var en fisk væk, og kom så tilbage år efter - uden at eksperterne havde fortalt det - så jeg kan godt forstå hvad du mener - dog mener jeg også, at vores fiskere med alt deres ekko osv. er kommet så langt i fisketeknik, at det da ikke for en bybo lyder usandsynligt at man kan overfiske, og selvom vi nu har givet 50 mill. kr. til ophug hjælper det vel ikke stort, når en så bygger den største fiskekutter der vel overgår dette beløb. Om det er en stor der fisker stort eller 50 der fisker småt må da vel være det samme??

?? = Jeg vil gerne vide om jeg er helt hen i vejret.

Mvh. JørgenE
Hej

Jeg købte for nogle år siden en lille ejendom og startede med et par heste.
Disse heste stod indenfor i varm stald om vinteren om natten.
Det var lidt ældre heste jeg købte med og de fik hoste influenza m.m. med dyre dyrlæge regninger til følge, indtil der en dag kom en ældre dyrlæge og sagde til mig at jeg skulle prøve at holde dem ude hele døgnet , og selvfølgelig så de kunne gå i læ.....Jeg har siden ikke haft dyrlæger til disse heste.

Senere startede jeg med svin og vinteren kom, de fik lungebetændelse og igen mange dyrlæge besøg og penecilin. Den 23dec. blev det mig for meget og tænkte på den ældre dyrlæge og fik arranceret en udendyrs fold
og hytte til de 25 svin. og ud med dem i 5 graders frost . til nytår var der ikke en der fjlede noget mere, og det var starten på nogle år med frilandssvin helt uden penecilin. En fantastisk hobby, men så blev svinepriserne så dårlige at jeg droppede det igen.
Der efter havede jeg strudse på friland indtil 2003. Nogle prøvede også at lukke disse inde med katastrofale følger.

Så mit råd er hvis det er muligt at finde en gårdbutik hvor i kan se hvordan dyrene har det frilands-økologisk at købe det der,køb en fryser og køb lidt større portion og så er det alligevel ikke dyrere.

Jeg vil vove at påstå at hvis dyrene er spærret så meget inden med dertil dårlig luftudskiftning og evt. indtagelse af egen gødning uden jord, så har man sygdomsproblemer. Selv for grisene at kunne rode i jorden/indtage jord er med til at regulere dens mave---det samme for hønsene.

Man bliver som man spiser--? :lol:

Med venlig hilsen

Søren
Annonce
Svar til JørgenE: Der er et stort problem i forbindelse med opgørelser over fiskebestandene. Det er at man som regel udelukkende benytter nationale undersøgelser i egne fiskevande - og at disse som regel ikke koordineres med landene omkring. Fiskene vandrer og gør på denne måde opgørelserne (eller skønnene) meget unøjagtige. Og derfor kan der opstå hvad der ligner forsvindingsnumre og pludselige tilbagevendinger.

Imidlertid er en masse lande gået sammen uden den store opmærksomhed og har indledt en global undersøgelse af havenes bestande på en gang – uden skelen til grænser. Undersøgelsen løber over mange år, men indimellem kommer der en melding. Bad news. Den seneste melding fra denne globale undersøgelse bragte forfærdende udsigter. Havene er vitterlig ved at tømmes på grund af os mennesker. Stort set alle større havdyr står overfor total udryddelse. I omfang sammenligneligt med dinosaurernes udryddelse. Jeg tror det bliver decideret deprimerende læsning, når den endelige rapport ligger på bordet. Mit håb er bare at folk i alle lande vil reagere og kræve et stop for fiskeindustriens urimelige overfiskning - fra russiske hvalfiskere over japanske langlinefiskere til danske trawlere.

For et års tid siden viste tv en dokumentar om de ukrainske tunfiskere. De dræbte mellem en - tre delfiner for hver tun de hev op! Jeg glemmer ikke synet af et lille netfuld tun på dækket med en stribe døde og døende delfiner så langt linsen rakte i kølvandet på skibet. Uetisk, uanstændigt og utilstedeligt!

<p>Venligst<br /> <br /> <br /> Thye</p>
JørgenE skrev:
Af og til har det dog undret mig, at pludseligt var en fisk væk, og kom så tilbage år efter - uden at eksperterne havde fortalt det - så jeg kan godt forstå hvad du mener - dog mener jeg også, at vores fiskere med alt deres ekko osv. er kommet så langt i fisketeknik, at det da ikke for en bybo lyder usandsynligt at man kan overfiske,


Naturen/klimaet er ikke statisk, heldigvis. Det ved fiskene. Derfor flytter de sig i havene. Det ved fiskerne også, men biologerne "ved" det ikke. :oops: Jo de gør, men der er en politisk uvilje mod at lade danske fiskere fortsætte deres fangst. Istedet har EU besluttet at Portugal og Spanien skal have større kvoter. Det kalder vi i Nordjylland for politiske studehandler.

Sonar og ekkolod.
Selvfølgelig hjælper det fiskerne, ellers brugte de dem ikke, men det hjælper også fiskene til at undslippe, idet de registrerer lydbølgerne, og derfor svømmer væk. Prøv at snakke med en fisker. Han ved det.

TriumfThye:
Mit håb er bare at folk i alle lande vil reagere og kræve et stop for fiskeindustriens urimelige overfiskning - fra russiske hvalfiskere over japanske langlinefiskere til danske trawlere.

Problemerne er også bi-fangsterne, som blot går til spilde. Eksemplet med delfinerne er jo typisk.
Industrifiskning er jo i sidste ende vi forbrugeres egen skyld. I vores higen efter billigere og billigere fødevarer, tvinger vi producenterne til at bruge billigere proteinkilder, i dette tilfælde amminosyrer fra fiskemel. Disse amminosyrer kunne sagtens komme fra græs, når det lige har været en omvej af koens fordøjelsessystem, som er verdens bedste biokemiske fabriksanlæg biggrin, men det er en hel anden historie.

Hvorfor bruger vi så ikke vore fælles resourser til at optimere livet på vores fælles jord?
Fordi der er nogle politikere, valgte/selvbestaltede, som ikke vil se problemerne i et globalt lys, men derimod fører en populistisk politik, som blot skal bruges til at tække deres vælgere.
Forhåbentlig gør de det ikke af mangel på viden, eller hvad :?: :?: :?:

Anjins-Honey:

Jeg har haft gårdbutik i 10 år, og har derigennem truffet mange dejlige forbrugere, snakket om de varer vi producerede og solgte, vist dyrene og landbruget frem på alle tidspunkter af døgnet, osv osv.
Men hvis der var blevet vist et enkelt klip i TV-avisen aftenen i forvejen, så var alle mine bestræbelser forgæves. Den TV baserede "virkelighed" var gået lige ind på lystavlen.
Hvis så blot TV var ærlig.
Sagen fra Mors med dagplejemoren, som blev "klippet" således at hun fremstod som børnemishandler, er blot det seneste eksempel på at "hensigten helliger midlet"

Puh-ha. Det var en ordentlig smøre, men det lettede. smile smile

Mvh

Mvh.
bodker

Ja, og jeg ved godt vi har lagt vægt på på siden, at den ikke må indeholde politisk stof, men her var tanken mest, at man ikke må begynde med politisk propaganda eller komme med manifester eller lign.

Jeg overvejede meget, da jeg startede denne tråd, men finder det ok, at man kan få en debat, og blive klogere, når den kører på et tilstrækkeligt niveau.

Håber I er enige, at det kan være rart lige at få andres mening om noget, også selv om meget jo i sidste ende drejer sig om politik.

Mvh. JørgenE
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis