Varmepumpe på fjernvarme

Jeg bruger ca 40.000 i fjernvarme i 300 m2 hus med kæmpe vinduer. Jeg har fået en måske vild ide. Den går ud på at installere vand til vand varmepumpe der er koblet på gulvvarmen, mens er radikale er at bruge afgangsvandet fra fjernvarmen i stedet for at grave dem ned i haven. Afgangsvandet er jo mindst ca 21 grafer og jo koldere det er udenfor jo mere er der af det. Det er reelt “gratis” energi eller er jeg forkert på den?? Nogen ideer til hvordan dette kan gøres eller hvorfor det ikke skulle virke?

15 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Hvad er afregningsformen på din fjernvarme? Hvis du betaler efter forbrugt energi, så er det en dårlig ide. Betaler du efter m3 forbrug er sagen noget andet.


Søren O

Betaler for du m3 vand eller betaler du MWh, Gcal og evt. afgift for manglende afkøling. Oplysningerne står på din opgørelse fra forsyningen. Hvis du betaler for energimængden er varmepumpen ikke den smarteste ide. En del af udgiften er formentlig også fast afgift, som ikke kan formindskes.


fase

Afregningen er pr Kwh i Århus. Alternativet til at bruge afgangsvandet er at installere en buffer tank som varmes op af fjernvarmevandet og så koble en vand til vand varmepumpe på denne. Varmepumpen forsyner så gulvvarmen og radiatorerne. Logikken er at for hver 1 Kwh varme i fjernvarme, får jeg 4 Kwh varme ud og eftersom 1 Kwh strøm kun koster ca det dobbelte af 1 Kwh fjernvarme, så må resultatet rundt regnet være en halvering af varmeudgiften.  

Glem det. Der er ikke noget der er gratis - heller ikke at være gift. 

Når du vil afkøle fjernvarmevandet, så koster det. Havde du haft en slange i haven som du afkølede er det noget andet. Hvis du ikke betaler strafgebyr for dårlig afkøling, så må du finde på en anden måde at spare energi. Måske det var en god ide at lade en "ekspert" gennemgå varmeanlægget sammen med dig.


Søren O
Annonce

Din beregning af udbyttet ved at bruge varme pumpe dur simpelt hen ikke. Din beregningsmåde er forkert. Den bruges ved jord til vand eller luft til vand på den måde, at for hver kWh strøm, du bruger til varmepumpen, får du 3 - 4 kWh varme. Du kan ikke ved at tilføre 1 kWh fra fjernvarmen hive 4 kWh ud. Hvad koster en kWh i Århus og hvor mange bruger du? Har du ikke en fast afgift f.eks. x kr./m2 ?

For øvrigt er din varmemåler forbundet til returen, hvilket betyder, at en yderligere afkøling vil blive regnet som forbrug.


fase

Du har gulvvarme, dvs varmegivere der gerne vil have lavt fremløbstempertur. Det burde derfor snild være muligt at opnår god afkøling.  
Din fjernvarme afregnes efter energiforbrug. 

Så hvorfor vil du sænke returtemperatur yderligere og bruge en masse strøm og investeringsomkostninger på det?

Du har en pæn stor varmeregning, men du skriver ikke hvad din 

graddagsafhængige varmeforbrug per m2 er [GAF].
graddagsuafhængige varmeforbrug per m2/beboer er [GUF].

Hvad er din gennemsnitlige afkøling måned for måned?

Hvilke funktioner har din fjernvarmeregulator, hvilke af dem har du kendskab til og hvilke bruger du? 

Foreningen for Energi og Miljø  udgiver "Energihåndbogen". Den fås gratis på nettet og forklarer dig hvordan du trimmer dit anlæg.





Jeg vil prøve at svare på de spørgsmål jeg kan finde data på.

Jeg betaler 0.58 kr pr kwh for fjernvarmen i Århus. Det er inklusiv m2 afgiften, så det er den totale omkostning. Jeg betaler 2.4 kr alt i alt pr kwh i strøm, så strømmen koster altså ca 4 gange så meget. Derfor vil det kun kunne betale sig hvis jeg kan få mere end 4 gange så meget i kwh varme ud af varmepumpen.

Jeg er gået væk fra ideen om at bruge returen fra fjernvarmen. Min afkøling er udmærket, den ligger på gennemsnitlig 41 grader. For det meste er returvandet 24-25 grader, så afkølingen er faktisk ok.

Nu er ideen helt basalt at bruge fjernvarmevandet til at levere varmt indgangsvand til en vand til vand varmepumpe. Selvfølgelig vil jeg komme til at betale for den fjernvarme jeg så vil bruge til dette, men dette burde så blive ca 1/4 af det nuværende forbrug. Varmepumpen vil så bruge strøm så basalt set handler det vel om hvorvidt omkostningen til den strøm varmepumpen vil bruge, vil koste mindre end det fjernvarmen ville have kostet. 

Jeg kan se man kan få vand til vand varmepumper der reklamerer med en SCOP på 5.5-6. I min logik betyder det at ved en SCOP på 4 vil jeg "gå i nul", men eftersom SCOP'en er på fx 5.5, vil jeg få en besparelse på mindst 20% total set. 

Er det helt ved siden af?

Jeg

Jeg kan se man kan få vand til vand varmepumper der reklamerer med en SCOP på 5.5-6. I min logik betyder det at ved en SCOP på 4 vil jeg "gå i nul", men eftersom SCOP'en er på fx 5.5, vil jeg få en besparelse på mindst 20% total set. 

Jeg tror, du har misforstået det med at hive 4 gange så meget varme ud af vandet. SCOP tallet angiver, at du henter f.eks. 4 gange så mange kWh ud som du bruger til at hente varmen. Det gælder for jordvarmeanlæg eller luft til vand anlæg. Du forudsætter, at du kan hente 4 gange så meget energi, end du tilfører ved at bruge returen som varmekilde.

Du fortæller, at du giver 0,58 kr./kWh inkl.. m2 afgift. Det kan ikke passe, fordi m2 afgiften er en konstant værdi beregnet på det antal m2, du har. Den variable del er kWh prisen, som varierer med dit forbrug. Så prisen på varme = antal kWh*pris/kWh + fast m2afgift. Den faste afgift kan i mine øjne ikke være variabel.


fase

Når der bruges vand-vand varmepumpe afkøles jordslangen som ligger "i haven". Det er rigtigt at du hiver 4-5 gange mere energi ud af varmepumpen end den bruger i el. Energien kommer ved at afkøle jordslangen, så jordbunden i din "have" bliver lidt nedkølet, men det er "gratis" for "moder natur" varmer op igen.

Kobler du en varmepumpe til dit fjernvarmevand, er det fjernvarmevandet du afkøler med omtrent samme energimængde som du får ud af varmepumpen. Jeg vil antage at noget af den el varmepumpen bruger omsættes til varme i rørsystemet. Når du afkøler fjernvarmevandet slipper du altså ikke for at betale for det, så hele konceptet giver ingen mening.

Du må gå en anden vej for at spare på energiforbruget. Har du f.eks. mekanisk ventilationsanlæg med varmegenvinding? Hvad med dine vinduer - kunne de udskiftes til en mere energirigtig type?


Søren O
Der er yderligere 5 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis