Hej alle.
Jeg håber virkelig, at nogen kan hjælpe!
Jeg har vasket op i hånden i ni år nu - og nu er tiden altså inde til at få en opvaskemaskine:) Men jeg har dog et utroligt smalt køkken og DESVÆRRE ikke plads til hverken en almindelig- eller en smal opvaskemaskine.
Under vasken i køkkenet er der lige præcis plads til en bordopvaskemaskine. Men er det muligt at installere sådan en i forhold til vandtilløb og - især - vandafløb?
Jeg vil helst gerne undgå at skulle have en bordopvaskemaskine stående på bordet og have afløbsslangen liggende ned i vasken i forhold til det naturlige fald. Er det muligt at få en slags pumpe, der kan gøre det, så bordopvaskemaskinen kan stå under vasken?
Jeg har ingen forudsætninger inden for VVS, så håber virkelig at nogen kan svare:)
Bedste hilsner