Den letteste, hurtigste og enkleste måder er som PinkHenrik beskrev, men du laver krumningen og det lille stykke er i ét stykke som letter monteringen. Så har du samtidig en samling mindre at spartle.
For at mindske risikoen for de yderste fibre knækker ved meget små diametre, fugtes den side af panelet der vender væk fra muren med meget varmt vand eller damp inden du bukker. Det hurtigste er damp.
Processen med varmt vand eller damp gentages, hvor panelet hver gang bukkes et lille nøk. Det lige stykke tjener samtidig som holder, så du ikke skolder fingrene.
Lav en plug som stykkes spændes over under processen, men giv dig tid til at vand/damp virker. Som plug kan en tilfældig malerdåse i metal der passer nogenlunde i rundingen bruges. Bare pluggen er stabil.
En cykelslange der holder hele herligheden på plads under processen er også ganske anvendelig. Den bare får et par omdrejninger mere i takt med at panelet tager form.
Til den simple bukning af panelet du har vist, kan hele herligheden fremstilles på en formiddag, hvor største tiden går med at vente på at træet bliver blødt.
Vent til panelet igen er tørt og koldt før det monteres. Samtidig tilpasser du stumpen der støder mod mægleren.