Den primære grund til jeg kom i Silvan, var deres sene åbningstider. Fagkundskab er nærmest ikke eksisterende, hvor jeg har haft endeløse diskussioner om farver og lak, deres egenskaber og anvendelse. Desuden har vi bestemt ikke samme opfattelse af højglans.
Også Johannes Fog som tidligere havde et velassorteret sortiment er underlagt regnedrengenes tyranni. Eksempelvis føres bejdse ikke mere, fordi der ikke sælges nok.
Træ handler jeg på savværkerne, og forbrugsvarer som søm og skruer køber jeg i jem&fusk. Butikschefen i Kokkedal er effektiv. Restordrer skaffes punktligt til tiden.
Alt det løse køber jeg hovedsagelig i Stark hvor jeg har forhandlet mig til en fornuftig rabat.
England holder stadig skansen. Der er udvalget enormt og de har omfattende muligheder for at handle på nettet.
Det samme gælder Spanien og Portugal, men nethandlen er ikke der så udbredt de virkelige interessante steder.
Sidst jeg var i Barcelona, kunne jeg have fyldt en flyttevogn med skatte som ikke har været tilgængelige i Danmark i årtier.