Åbne (formentlig) ikke bærende væg.

Hejsa.
er ny her på siden.

Er ved at købe nyt hus - og har derfor ikke alle mulige billeder endnu.

Men skal have væltet væg mellem køkken og stue. Væggen er på tværs af tagryggen.
Væggen står på væg i krybekælderen, og på 1. sal er der væg samme sted.
Væggen er også på langs med gulvstrøer i både stue etage og på første sal.
Jeg kan slet ikke forestille mig at den væg i stue-etagen bærer mere/andet end væggen på første sal. Men vil meget gerne høre hvordan jeg kan sikre mig at jeg ikke tager fejl?

Samtidig ville jeg gerne høre om det er muligt selv at regne sig frem til hvilket slags/type/størrelse jern man skal ligge ind, inden man fjerner væggen. - eller om man SKAL ofre mange penge på at få nogen til at beregne sådanne noget?

Har umiddelbart hænderne skruet rigtigt på og mener godt jeg kan klare sådanne en opgave selv - med at lægge jernet ind - men vil selvfølgelig gerne vide hvad størrelse jern der skal ligge for at det ikke buer - eller værre - over tid.

Muren er en enkelt stens tykkelse. og skal åbnes ca. 5 meter.
Planen er at lade et stykke mur - 30-60 cm. stå ude ved ydermuren - dels for stabilitet i huset - dels for at have noget at lægge jernet af på.
Og den væg der skal åbnes går ind på tværs af hvad jeg mener er den bærende væg (i centrum af huset på langs med tagryggen) og vil efterlade mur i den anden ende af den mur der skal åbnes, der hvor den bærende væg er.
Så der bliver ret godt med sten at lægge af på.

Er der nogen der kan hjælpe ? 

9 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Din gennemgående væg kan være vindstabiliserende på tværs af huset. Det skal du nok lige have styr på. Om du selv kan regne en bjælke ...kommer jo an på mange ting! Du skal nok regne med at det er bjælkedeformationerne der bestemmer hvor stor din bjælke skal være. 5 meter er langt. Du skal også huske lige at sikre dig at bjælkevederlagene har fornøden styrke og kapacitet. Men så sparer du også hele 4-5.000 kr på en rådgiver og hans forsikring.


 Certificeret Statiker

Der lidt om et tilsvarende emne her.

https://www.lav-det-selv.dk/forum/aft/223767

Vil lige igen her sige, at jeg mener at denne mode med at vælte vægge i mellem køkken og stue, er en uskik som gør at rummet der opstår, bliver u-hyggeligt og svært at møbelere.

Men det er jo blot min mening, men jeg bemærker dog at liggetiden på huse til salg, hvor at væggen er fjernet har længere liggetid. 

;-)


En mulighed kunne være om murstensvæggen kunne undværes på 1 sal også. 

Jeg lagt en HEB 160 ind på et spænd på 315 cm på et gammelt hus med udnyttet overetage.

En kammerat har fået ingeniør til at beregne på et andet gammelt stuehus at der skulle bruges HEB 180 på 400 cm spænd. 

Det er i begge tilfælde midt i - på langs af huset .

Så du kan fornemme at der skal noget af en moppedreng til når det er 500 cm.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Det er netop på grund af vindstabilitet jeg ville lade et stykke væg være ved ydermuren.

Men ja 4-5000 er da bestemt det værd for at få den rette beregning og forsikring.

Hvem laver den slags udregninger til den pris ?

Desværre kan murstensvæggen på første sal ikke undvære sin da det er væggen til badeværelset..

Annonce
gah skrev den 19-04-2019 14:50:32

Der lidt om et tilsvarende emne her.

https://www.lav-det-selv.dk/forum/aft/223767

Vil lige igen her sige, at jeg mener at denne mode med at vælte vægge i mellem køkken og stue, er en uskik som gør at rummet der opstår, bliver u-hyggeligt og svært at møbelere.

Men det er jo blot min mening, men jeg bemærker dog at liggetiden på huse til salg, hvor at væggen er fjernet har længere liggetid. 

;-)


 Hvad er det for noget sludder? Det er netop moderne med åbent mellem stue og køkken... 


Mvh. Christian M
 

Det skal lige understreges at mange rådgivere ikke yder fuld forsikring hvis man kun betaler 4-5000 kr for en beregning. Det er simpelthen for lidt penge for at tage fuld risiko. Typisk er det 2-3 gange honorar der laves aftaler omkring.

Dermed ikke sagt at enhver rådgiver laver lort og ikke tager ansvar. De bliver hurtigt ret upopulære i byen/branchen hvis de laver lort.

Man skal bare ikke forvente at de tager ansvar for et helt hus der styrter sammen for 5000 kr. De har måske selv en selvrisiko på 25000 eller mere for en skade, og så er et honorar på 5000 alt for lidt.


Er der mon så nogen der kan anbefale nogle gode rådgivere på dette punkt..?

Forsøg at finde en lille lokal en. Det er oftest dem som er mest rimelige i pris. Ydermere har de også nemt ved at komme ud og kigge på det for at se om der er noget som skulle være overset. Ellers findes der vel flere internet beregnere som er til at betale. De gør det så kun ud fra de tilsendte oplysninger, og giver dermed ikke garanti.

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis