Isolering af skur - dampspærre eller ej og hvorfor?

Michael_J
Michael_J
Indlæg: 8
Postnr:
Michael_J Michael_J

Jeg skal til at sætte vores gamle skur i stand og isolere det, og som det fremgår af overskriften er spørgsmålet om der skal bruges dampspærre eller ej. Der er utallige tråde om emnet herinde, og har godt nok kigget mange igennem, men synes ofte at de ikke bliver fulgt helt til dørs med et slutresultat.

Skuret der skal istandsættes er på ca. 35 m2. Der er støbt betongulv som også er isoleret med flamingo (ved ikke hvor meget) og væggene samt loft er isoleret + dampspærre. Skuret er dog fra 1999 og det er ikke blevet gjort ordentligt i tidernes morgen - fx er dampspærren brudt flere steder og skuret er overhovedet ikke lukket ordentligt af, pga dårlig opsætning af brædder og vindpap mm og en åben kattelem.  Nu trænger det til en istandsætning.

Planen er, at skuret skal beklædes med sternbrædder > klemlister > vindpap > træskelet >isolering > 15mm osb-plader som indvendig beklædning. Det eksisterende "træskelet bliver således genbrugt, ligesom taget der er beklædt med tagpap også får lov at stå. Loftet bliver naturligvis også isoleret, men er ikke færdig med at pille fra hinanden endnu så ved ikke hvor meget isolering der er plads til.

Skuret skal bruges som cykelværksted og træningsrum, hvor jeg får noget træningsudstyr ud (vægte mm), så det skal holdes fugtfrit så udstyret ikke ruster. 

Så er det store spørgsmål om der skal dampspærre eller ej, og hvordan jeg får det holdt fugtfrit.

Mantraet herinde ift. dampspærre lyder til at være, at hvis skuret skal opvarmes så skal der indsættes en dampspærre. Men så er der også altid argumentet om, at skuret om sommeren vil være koldere end temperaturen udenfor, hvorfor dampspærren så vil være på den forkerte side og det vil kunne medføre kondensproblemer. I den sammenhæng har jeg fået pillet loftbeklædningen ned, hvor jeg konstaterede at dampspærren var fugtig på oversiden op mod taget, og isoleringen var brun flere steder. Som tidligere nævnt, var dampspærren brudt flere steder. Det er derfor ikke til at sige, om konsensen skyldes en utæt dampspærre, eller pga. temperaturforskelle ude og inde?

Et andet mantra er også, at for at holde det fugtfrit skal der ventilation og lidt varme til. Men hvis man isætter en dampspærre, har man så nogen muligheder for at gardere sig mod fugtproblemer fordi dampspærren er på den forkerte side ift. varme på de rigtigt varme sommerdage? Hvis man kun ventilerer luften inde i skuret, har det vel ingen effekt på sådan et problem? Og man varmer jo ikke skuret op til at svare til udendørstemperaturen.  

Hvad vil den bedste måde være, at ventilere skuret på? I nogle tråde bliver solventilatorer nævnt, men de bliver skudt ned for ikke at have nok effekt om vinteren. Og det er heller ikke jf. flere tråde nok at lufte ud/friskluftsventiler, da man så bare lukker den fugtige luft ind?

Ift. "solvarme" så har skuret et forholdsvist stort sydvendt vindue, så der kommer en del sol ind. 

Hvad vil konsekvensen være, hvis man opvarmer skuret men ikke isætter en dampspærre - men samtidig sørger for ordentlig ventilation, eller anvender en fugtopsampler?

Det blev lidt et langt indlæg, men håber I kan komme med nogle gode inputs, så dampspærreproblematikken kan blive ordenligt belyst, og jeg kan blive lidt klogere:) På forhånd tak!

je_ns
je_ns
Indlæg: 4556
Postnr: 0000
je_ns je_ns
Hvis det skal opvarmes bør der være dampspærre..
Vil du derimod ikke have varme på, kan du fint undlade dampspærren..
Hellere eje, end at leje.
Christian M
Christian M
Indlæg: 605
Postnr: 6700
Christian M Christian M
je_ns skrev den 07-04-2019 22:50:51

Hvis det skal opvarmes bør der være dampspærre..
Vil du derimod ikke have varme på, kan du fint undlade dampspærren..

 Men hvad så hvis den >måske< skal opvarmes på et tidspunkt. Er det forkert/risikofyldt med dampspær i en ikke opvarmet både sommer og vinter. 

Det må være det helt store spørgsmål. 

Mvh. Christian M
 
Michael_J
Michael_J
Indlæg: 8
Postnr:
Michael_J Michael_J
je_ns skrev den 07-04-2019 22:50:51

Hvis det skal opvarmes bør der være dampspærre..
Vil du derimod ikke have varme på, kan du fint undlade dampspærren..

Hej je_ns, tak for svaret. Havde også håbet du ville byde ind, da jeg godt har set du har skrevet i mange af de andre tråde om dit skur. Du skriver i de andre tråde, at dit skur er helt tæt, og at din fugtopsamler derfor samler meget lidt fugt, da der ikke kommer noget fugt ind. Men hvad gør du så for at sikre, at der ikke opstår problemer om sommeren, hvor dampspærren er på den forkerte side? Og hvor varmt skal det opvarmes, før man har behov for dampspærren?

Christian M skrev den 07-04-2019 23:37:45

je_ns skrev den 07-04-2019 22:50:51

Hvis det skal opvarmes bør der være dampspærre..
Vil du derimod ikke have varme på, kan du fint undlade dampspærren..

 Men hvad så hvis den >måske< skal opvarmes på et tidspunkt. Er det forkert/risikofyldt med dampspær i en ikke opvarmet både sommer og vinter. 

Det må være det helt store spørgsmål. 

Ja det er også det jeg gerne vil vide. Som jeg har forstået det, er det ikke risikofyldt hvis man ikke har en dampspærre, hverken om sommeren og vinteren og skuret ikke opvarmes.

Men hvis man har en dampspærre, er det som udgangspunkt heller ikke risikofyldt ikke at opvarme skuret om vinteren. Men problemet opstår om sommeren hvor temperaturen stiger?

Jeg var i øvrigt ude i skuret her til morgen, og den kondens der havde samlet sig mellem dampspærren og isoleringen i loftet var væk igen. Kan det så ikke godt tyde på, at kondensen var opstået på baggrund af det meget varme vejr vi havde igår, ift et ret koldt skur? Eller var konsensen pga. den utætte dampspærre?

Michael_J
Michael_J
Indlæg: 8
Postnr:
Michael_J Michael_J

Nogen forslag til, hvordan skuret bedst muligt ventileres? Har som nævnt et stort sydvendt vindue som giver lidt varme. Er det bedst med mekanisk ventilation af en art, og skal der så opsættes en friskluftsventil i modsatte ende af rummet?

Pizzabager
Pizzabager
Indlæg: 1565
Postnr: 2750
Pizzabager Pizzabager

Det kommer vel også an på hvor tyk isoleringen er, har da hørt mange sige er isoleringen 150 mm eller under, behøver man ikke dampspærre, i gamle dage havde man ikke dampspærre i husene, dengang var isoleringslaget jo så ofte kun 100 mm, og det gav vist ingen problemer..

Michael_J
Michael_J
Indlæg: 8
Postnr:
Michael_J Michael_J
Pizzabager skrev den 10-04-2019 10:36:32

Det kommer vel også an på hvor tyk isoleringen er, har da hørt mange sige er isoleringen 150 mm eller under, behøver man ikke dampspærre, i gamle dage havde man ikke dampspærre i husene, dengang var isoleringslaget jo så ofte kun 100 mm, og det gav vist ingen problemer..

 Men hvad så hvis skuret skal varmes op - vil det ikke give et problem, hvis der ingen dampspærre er?

TRRA
TRRA
Indlæg: 120
Postnr: 2770
TRRA TRRA
Lige et opmærksomhedspunkt - et skur med isolering bør have dampspærre uanset om det opvarmes. Generelt tror jeg ikke problemet er så stort i opvarmningsperioden. Udeluften er tør og indenfor generes meget begrænset fugt - går ud fra du ikke tørrer tøj, laver mad, går i bad eller opholder dig der hele døgnet som et hus. Egen erfaring - Varm fugtig luft inde kondenserer på undersiden af tagbelægningen - navnligt i det tidlige efterår hvor der kan være stor forskel på ude- og indetemperatur. Dog mest udtalt med metaltage. Det er ligeledes vigtigt at have udluftning mellem isolering og tag.
Mvh TRRA
Pizzabager
Pizzabager
Indlæg: 1565
Postnr: 2750
Pizzabager Pizzabager
TRRA skrev den 11-04-2019 09:53:45

Lige et opmærksomhedspunkt - et skur med isolering bør have dampspærre uanset om det opvarmes. 

 Hvorfor?? i mange mange år byggede man huse uden dampspærre, så vidt jeg har hørt opstod problemet med fugten først  da man begyndte at isolere tykkere og tykkere.

Der findes mange let isolerede skure uden dampspærre som aldrig har nogen problemer, min far har bla et,  hvorfor skulle det være et problem nu?

Pizzabager
Pizzabager
Indlæg: 1565
Postnr: 2750
Pizzabager Pizzabager
Michael_J skrev den 10-04-2019 10:38:26

 Men hvad så hvis skuret skal varmes op - vil det ikke give et problem, hvis der ingen dampspærre er?

 Nu er jeg ikke ekspert på området, jeg kan kun videre give hvad jeg har læst og hørt.

dampspærren er der for at holde fugten fra at trænge ind i isoleringen og blive "fanget" derinde så den opfugter både isolering og div spær osv som jo sidder i tage og vægge. i gamle dage passerede fugten igennem isoleringen typisk 100 mm, men idag hvor isoleringlaget er blevet tykkere, når fugten dugpunktet inde i isoleringen, og bliver derfor derinde som vand. der skal naturligvis være ventilation på ydersiden af isoleringen så evt fugt der er kommer derind, kan komme ud igen.. 

Det er hvad jeg har læst og hørt, nogen har måske en anden bedre forklaring, eller en helt anden mening.

ang fugt i rummet. inde i rummet skal der være noget ventilation, de fleste folk har vel bare nogen ventilations riste uden noget andet, andre har mekanisk udluftning, nogen har varmepumpe(klart det bedste, da den både varmer fordeler luften rundt og forhindre fugt) også kan man have en solluftvarmer(som fungere fint til udluftning) den kan ikke bruges som varmekilde alene, da den jo kun levere om dagen og kun for alvor når solen kommer ordenligt frem sent feb,/marts.

Hvis du gerne vil være 100% sikker, så bygger du dit skur som et anneks, efter BBR, div det lever op til alle isoleringskrav til huse, og varmer det op til 22 grader. problem løst... 

Michael_J
Michael_J
Indlæg: 8
Postnr:
Michael_J Michael_J
Pizzabager skrev den 11-04-2019 11:00:25

Tak for svaret pizzabager - tror det bliver et lidt for stort projekt gøre så det lever op til isoleringskrav til huse, når det nu er et eksisterende skur jeg skal sætte istand

Ift. isoleringstykkelse, har jeg ikke mulighed for at smide mere end 95 mm ind, da det er den afstand lægter/reglar har. Men med den tykkelse, så mener du ikke det er relevant med en dampspærre, da evt fugt vil passere igennem?

Synes virkelig det er en vanskelig problemstilling, da det ikke virker til der er nogle klare svar. Som jeg ser det, så er der problemstillinger ved både brug af dampspærre og ved ingen dampspærre:

Hvis man indsætter en dampspærre i et skur som man opvarmer, så vil dampspærren sørge for at den varme indeluft som møder den kolde udeluft om vinteren sørge for at der ikke skabes kondens i konstruktion/isolering. Men vil denne kondensering så ikke ske i den indvendige beklædning, og optræde som skjolder heri? Og ved en løsning med dampspærre har jeg stadig ikke set en løsning på, at der ikke opstår problemer om sommeren når den varme udeluft møder den kolde indeluft?

Ved ingen dampspærre, vil den varme indeluft (fra et opvarmet skur) om vinteren møde den kolde udeluft, og omvendt vil den varme udeluft møde den kolde indeluft om sommeren og da der ingen dampspærre er, vil der vel opstå kondens et eller andet sted inden i væggen? Medmindre det er som du skriver pizzabager, at isoleringen har en tykkelse der gør, at fugten blot passerer igennem

Nu hvor jeg har fået pillet noget mere af min indvendige beklædning af (har desværre begrænset tid til det) kan jeg se der er kondens på ydersiden af dampspærren som så er gået i isoleringen. Med de kolde temperaturer vi har haft på det seneste, må forklaringen være at konsensen er der fordi dampspærren er perforeret?

Angående det du skriver om ventilation, vil ventilationsriste så ikke medføre at der kommer fugtig luft ind i skuret, i de perioder hvor der er meget fugt i luften?

Pizzabager
Pizzabager
Indlæg: 1565
Postnr: 2750
Pizzabager Pizzabager

Jeg synes du skal gøre hvad du føler rigtigt. hvis din oisoleringstykkelse kun er 95mm forstår jeg ikke du overhoved overvejer det.

Faldt lige over den her idag, hvor de blandt andet skriver »Man har været fuldstændigt håndfaste omkring at 150 mm isolering var grænsen for, hvornår der var brug for en dampspærre.

bemærk hvor mange gange de henviser til "over 150mm" 

https://ing.dk/artikel/nyt-raad-hus...rre-225427

je_ns
je_ns
Indlæg: 4556
Postnr: 0000
je_ns je_ns

En anden måde at holde fugen ude, er at bygge skuret helt tæt, med dampspærre, og tætte vinduer og døre, så ophobes der ikke fugt i rummet, da der ikke kommer fugtig luft ind udefra.

Sådan har jeg lavet mit lille skur, har ca 8 gr varme på, og en lille affugter, men den køre stortset aldrig, den snupper kun nogle få dl. vand om året.

Men står døren åben ud til det fri, går der som regel ikke længe inden affugteren starter op.

(har isoleret med 200mm i væg og loft, samt 275 mm i gulvet.) 

Hellere eje, end at leje.
Vil du være med? Log ind for at svare.