Hvilken kap/geringssav?

Hej

Jeg er på udkig efter den rette kap-geringssav, men er dog i tvivl om hvilken jeg bør købe.

Den skal bruges til gør det selv arbejde på mit hus og renovering deraf. Den kommer til at få fast plads i mit værksted, så vægten er ligegyldig, men den må gerne kunne stå tæt op af væggen.

Jeg sætter stor pris på kvalitetsværktøj, og vil gerne købe noget der kan skære stabilt og præcist i rigtig mange år. Derfor har jeg sat budgettet til ca. 5.000 kr, om end det selvfølgelig ville være rart med noget billigere.

Jeg har kigget på følgende save, og hælder pt. mest til Makitaen, men er egentlig i tvivl om det er overkill, og om jeg kunne få en tilstrækkelig sav til billigere penge. Har i nogen bud på gode save til fx 4.000 kr, og hvad jeg kommer til at give afkald på ift. nedenstående muligheder?


Festool KS 60 E-Set

+Bygningskvalitet(?)

+Støvopsamling

+Inkluderet med smigvinkelmåler

-Lav skærekapacitet

-Pris (~5.100 kr)


Metabo KGSV 72 Xact SYM

+Smart system til skæring i smig

+Pris (~4.600 kr)

-Lav skærekapacitet


Bosch GCM 12 GDL

+Meget kompakt op mod væggen

+Rigtig stor skærekapacitet

-Dårlig støvopsamling

-Flere bevægelige dele – risiko for at slitage medfører slør

-Pris (~5.300)


Makita LS1019L

+Relativ god skærekapacitet

+Støvopsamling

+Pris (~4.800 kr)

-Smigindstillingen låser fast i en alu-plade, som over tid skulle blive slidt og dermed give slør


DeWalt DCS778T2

+Relativ god skærekapacitet

+Pakken indeholder to 6Ah dewalt batterier og en fast-charger som passer til meget af mit elværktøj.

-Prisen er over mit budget (~5.700 kr)

-Jeg har ikke fundet sammenligninger med de andre save, og ved derfor ikke om der er andet jeg har overset ved denne.

9 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Jeg kender ikke de nævnte save indgående så vil bare komme med nogle gennerelle betragtninger.

Festool er bare lækkert, der er tænkt over tingene og det virker og har mange lækre detaljer. Hvis det var mig var det nok saven jeg ville købe men hvis du skærer 4"x4" stolper på daglig basis så er den måske i underkanten.

Hvis saven skal stå i et hus hvor der er strøm og senere være fastmonteret i et værksted ville jeg ikke købe en sav på batterier, du betaler en del penge for en feature du ikke kommer til at bruge.

Når du ser på hvor god en sav er til at stå op af en væg så husk at tage slangene til støvopsamlingen med i billedet. Min DeWalt sav kan stå helt op af en væg men når adapteren til slangerne er monteret og slangerne er sat på kommer den 10-15 cm ud fra væggen.

Gode input!

Enig vedr. Festool. Jeg har også et par af deres maskiner, som jeg er rigtig glad for. Bygningskvalitet og gennemtænkt design, er hvad der primært trækker mig i deres retning. Især med henblik på at have en maskine der kan holde i mange år. Det er uden tvivl begrænset hvor meget jeg skal save i dimensioner der ligger udenfor Festool KS60's formåen.

Efter at have søgt mere rundt, har jeg fundet et par smarte teknikker til at måle og skære til smig i steder der ikke er præcis 90 grader - derfor er det mindre aktuelt om der er vinkelmåler med saven.

https://www.youtube.com/watch?v=Idm2bJFFObU

https://www.youtube.com/watch?v=0anubRRZSx4

Du har ret vedr. batteri - DeWalterne ryger af min liste.

Både Festool, Metabo, Bosch Makita saven listet ovenfor kan stå tæt op af væggen med slange monteret.

Jeg har desværre ikke haft held med at finde nogen steder i københavnsområdet der har dem på udstilling, således jeg kunne få en fornemmelse for savene.

Jeg kender heller ikke nogle af de save, så deeet   
Men vær lige opmærksom på, når der skrives at de fylder XX cm ud fra bagvæg, så er det typisk når den er sat til at skære i 90 grader. Så der skal regnes ekstra plads hvis du vil tilte saven til feks 45 grader...

Det er selvfølgeligt ikke så afgørende hvis den "bare" står oven på et bord, men hvis du påtænker at lave en mere fast "sav-station" spiller dybden selvfølgelig ind.  


Jo ældre man bliver, jo hurtigere har man løbet som ung...

jeg har en Bosch GCM 12 GDL, super fed maskine som er dejlig nem at betjene med betjening forfra.

har ikke erfaring med de andre du nævner.

saver snorlige - alle snit føles som noget der er høvlet, dvs. helt glat.

dens kraftige motor kan give et lille ryk opad når den startes, men ikke noget stort problem.

jeg saver dog tit i regler/bræder som er lange og vil helst heller ikke have alt det støv i værkstedet. derfor foregår savning altid udendørs på en buk - det betyder den bæres ud og ind hver gang. og netop til det er den ikke super - den er meget tung ihverfald betydeligt tungere end f.eks, ders lille 8” gcm som ville være bedre til at bære frem og tilbage.

at det er en 12” er en stor fordel når man skal save - om et par dage skal jeg sav mange snit i 75x150 tømmer og alle mulige gering snit - det vil den være god til og umuligt med en mindre klinge.

hvis du kan få den til 5300 er det et godt køb, mener den ligger onkring 7500 kr.

jeg går ud fra du vil tilslutte til en værksteds støvsuger og det så ikke betyder så meget at den ikke har verdens bedste indbyggede luftflow - det suges fint væk hvis blot der er ekstern suger tilsluttet.

Planen er blot at den skal stå på et bord. Det kan være der bliver lavet en fast station på et tidspunkt. Men lige nu er der vigtigere opgaver på huset


NielsChr: du har helt ret, Bosch'en har meget høj skærekapacitet, hvilket også gør den til et godt bud, som sikre at jeg ikke er begrænset på den front. Det der primært afholder mig er reviews hvor de viser at støvopsamlingen og skærepræcisionen ikke er på samme niveau som andre modeller i samme priskategori.

Præcisionen er muligvis ikke relevant når jeg er amatør, omend det er planen at den skal bruges til at lave nogle simple møbler med (skostativ og sengebord).

Vedr. støvopsamling så sætter jeg min værkstedsstøvsuger til, så det hjælper selvfølgelig.

Jeg var lidt for hurtig på aftrækkeren vedr. pris, men jeg kan finde den til ca. 5700 kr.

Jeg plejer altid at tjekke priser på idealo.de og idealo.co.uk (lidt ala pricerunner for tyskland og england). Der fandt jeg denne shop: https://www.baumarkteu.de/bosch-gcm-12-gdl-kapp-und-gehrungssage-0601b23600-21841

Annonce

jeg er også blot amatør og det er helt sikkert en fed gering - jeg har ikke prøvet den med en støvsuger tilsluttet, men tænker at hvis blot der er sug, skal det nok ryge ud.

hvis vægt ikke er et isue så kan du roligt købe den

specielt da du skriver den skal stå op ad en væg er det et godt valg

Jeg vil lige følge op på hvad jeg endte med.

Jeg købte Makita LS1019L. Den var godt nok noget større end jeg lige havde forventet. Men rigtig lækker sav med stor kapacitet og rigtig god klinge der følger med som standard. Støvopsamlingen var også udemærket.

Dog var jeg ramt af samme issue som mange andre rapporterer om - at rails er uden af alignment og den ikke skærer vinkelret i snit hvor saven trækkes ud i sin fulde længde (selve klingen er vinkelret, men den drifter sidevejs på rails). Det kunne justeres manuelt ved at twiste rails, men det var tæt på umuligt at få den ramt perfekt.

Jeg var dog så uheldig at have indbrud i mit værksted sidste år og få stjålet alt el-værktøj.

Da jeg skulle købe nyt igen endte jeg med at købe Festool Kapex KS60, da jeg måtte erkende at Makitaen simpelthen var for stor til mit værksted, og det var så sjældent at jeg fik brug for den ekstra kapacitet.

Det er klart en bedre maskine til mit brug. Ift. Makitaen så ser jeg følgende plusser og minusser
+ Størrelse
+ Bygningskvalitet
+ Perfekt kalibreret fra fabrikken
+ Skyggelinje frem for laserlinje (behøver ikke kalibrering)
+ Medfølgende vinkelmåler
- Skærekapacitet
- Støvopsamling (det er tæt løb)
- Håndtaget (det er muligvis mere præcis, ift. at man får lige tryk ned gennem klingen og ikke "twister", men det er ikke så ergonomisk)

Det største plus har været at den er perfekt indstillet fra fabrikken. Det var frustrerende med Makitaen at skulle bruge adskillige timer på at sikre at sin helt nye maskine skar perfekte vinkler.
Nu du har fået stjålet dit værktøj før, så husk at registrere din Festool sav, der er jo 3 års fri repration og tyverisikring med i købet gratis.
Har haft min Ks60 i snart 3 år og bruger den næsten dagligt i mit firma, det er bare et super lækkert stykke værktøj, og alle de andre mærker når den ikke til sokkeholderne.

Hvis du ikke kan forklare det på en simpel måde, er det fordi du ikke har forstået det godt nok.
Vis du sætter saven på et bord,eller på gulvet er den iøvrigt samme højde som en Festool Systainer, så har man en feks en stiksav fra Festool i Systainer kan systaineren understøtte den anden ende af et langt bræt,
Det er også godt tænkt.

Hvis du ikke kan forklare det på en simpel måde, er det fordi du ikke har forstået det godt nok.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis